LO i alliancen bag kampagne for fædrebarsel
Sammen med flere store virksomheder, arbejdsgiverne og en række andre faglige organisationer bakker LO aktivt op om ligestillingsminister Karen Ellemanns nye kampagne ”Aktion Fars Barsel”.
– Vi støtter op om regeringens kampagne ”aktion fars orlov”, fordi vi mener, det er vigtigt, at fædre tager en større del af forældreorloven. Det vil styrke ligestillingen i familierne, på arbejdsmarkedet og i samfundet som helhed, siger LO-næstformand Nanna Højlund.
Kampagnen skal med slagordene ”Orlov – tag det som en mand” sætte fædreorlov på dagsordenen – ikke bare hos kommende forældre, men også hos virksomhederne. Og initiativet er tiltrængt: I en undersøgelse omtalt i dagens Berlingske fremgår det alt for tydeligt, at der stadig er mange barrierer for fædreorlov.
Ifølge undersøgelsen, som Epinion har lavet for LO, FTF, Dansk Magisterforening, Djøf og IDA, ville hele 42 procent af de adspurgte fædre gerne have holdt mere barsel, end de gjorde. Blandt barriererne svarer de blandt andet, at økonomien, manglende opbakning fra arbejdsgiveren til fædrebarsel, bedre orlovsvilkår hos partneren og samfundets forventning om, at orloven primært bør tilfalde kvinden, som forhindringer.
Derfor er der brug for en kulturændring, mener Nanna Højlund:
– Vi er helt enige i, at kultur og forventninger til fordeling af orloven spiller en stor rolle. Vi skal have gjort noget ved opfattelsen af, at forældreorloven er mors orlov. Derfor synes vi, det er positivt, at regeringen ønsker at fremme en kulturændring, siger Nanna Højlund:
– Her spiller arbejdspladsen en stor rolle. Vi håber derfor, at vi kan være med til at starte en debat i familierne og på arbejdspladserne om, hvordan vi kan fremme en mere lige fordeling.
Og der er allerede bedre forudsætninger for mere fædrebarsel, påpeger LO-næstformanden:
– I overenskomsterne på det private område er der faktisk mulighed for, at far kan holde op til otte ugers forældreorlov med fuld løn. Og vi håber da, at det fine overenskomstresultat fra foråret vil begynde at slå igennem, så flere fædre vil benytte sig af rettigheden. Jeg ved, at det ligger vores forbund meget på sinde, at der kommer en positiv udvikling, siger Nanna Højlund.
Kontakt: LO’s pressetelefon 26 11 97 10.
Læs mere om kampagnen på www.aktionfarsorlov.dk
Information om LO • Landsorganisationen i Danmark
Følg pressemeddelelser fra LO • Landsorganisationen i Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LO • Landsorganisationen i Danmark
1000 fagforeningsfolk sætter kursen i København6.11.2018 11:25:29 CET | Pressemeddelelse
Søndag den 2. december mødes flere end 1000 fagforeningsfolk fra hele verden i København for at sætte kursen for de næste fire års kamp for bedre rettigheder for verdens lønmodtagere. For første gang nogensinde er Danmark vært for den internationale fagbevægelses kongres, ITUC. Kongressens slogan er ”Building Workers Power – Change the Rules”.
Vores nye navn er: Fagbevægelsens Hovedorganisation!26.10.2018 11:45:54 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 80 fagforbund og i alt 1,4 millioner lønmodtagere har fået nyt navn og logo pr 1. januar 2019. LO og FTF besluttede i foråret at fusionere fra årsskiftet, og i dag har hovedbestyrelsen i den nye hovedorganisation besluttet navn og logo. Fagbevægelsens Hovedorganisation bliver navnet.
Brug den gyldne mulighed vi har til at få alle med2.10.2018 17:25:01 CEST | Pressemeddelelse
– Statsminister Lars Løkke Rasmussen understregede i sin tale, at ”alle skal med fra start”. Det er jeg helt enig med ham i. Derfor ærgrer det mig, at statsministeren – igen – misser en gylden mulighed for at give uddannelsessystemet og de unge de helt nødvendige ressourcer, der er brug for, siger LO-formand Lizette Risgaard.
Færre arbejdsløse i august – men stadig ledige hænder28.9.2018 09:40:03 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdsløsheden faldt med 600 personer i august 2018, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Der er nu i alt 107.000 bruttoledige, svarende til 3,9 pct. af arbejdsstyrken. Trods den faldende arbejdsløshed er der fortsat mange uden arbejde. ”Vi skal bruge de gode tider til at få alle med”, siger Mette Hørdum Larsen, økonom i LO.
Regeringens valgflæsk giver ikke mere velfærd30.8.2018 11:44:13 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne har ikke udsigt til bedre velfærd næste år. Det fremgår af regeringens netop offentliggjorte forslag til finanslov for 2019. ”Nok så mange bløde småpakker op til næste folketingsvalg opvejer ikke regeringens årelange udhuling af danskernes velfærd. Det er det, man kalder valgflæsk”, siger Lizette Risgaard.