Lilleholt vil bygge verdens længste elkabel mellem Danmark og Storbritannien
30.10.2017 06:00:00 CET | Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet | Pressemeddelelse
Viking Link-kablet kommer til gå fra Vejen i Sydjylland til cirka 170 km nord for London i England, hvoraf langt størsteparten af kablet vil ligge på bunden af Nordsøen. Overføringskapaciteten af forbindelsen bliver 1.400 MW svarende til godt en tredjedel af det gennemsnitlige danske elforbrug.
”Stærke el-forbindelser til udlandet er afgørende for en lille nation som Danmark. Vi får mulighed for at sælge vores strøm på et større marked, når vi har overskud af vedvarende energi. Samtidig får vi et større udbud af strøm til Danmark, når vinden ikke blæser og solen ikke skinner. Stærke elforbindelser til vores naboer bidrager dermed både til at sikre billig og pålidelig strøm for forbrugerne og til at holde vindkraftens værdi oppe. Det er til gavn for alle danskere og virksomheder i Danmark,” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).
Største investering nogensinde
I forbindelse med Viking Link udbygges højspændingsnettet mellem Holstebro og den dansk-tyske grænse i to projekter. Samlet set vil Danmark investere godt 11 milliarder kroner i etablering af de tre store anlægsprojekter, der tilsammen bliver den hidtil største enkeltstående danske investering i elinfrastruktur.
Vigtig for den grønne omstilling
Investeringen er en hjørnesten i den danske energipolitik og i regeringens kommende energiudspil. Med stigende mængder vedvarende energi i elproduktionen både herhjemme og i landene omkring os, betyder Danmarks internationale elforbindelser, at strømmen kan produceres dér, hvor naturen og klimaet er gunstigt for vind-, vand- og solkraft, og let kan transporteres derhen, hvor der er brug for den.
”Tiden er løbet fra, at vi ser energi- og klimapolitik som et strengt nationalt emne. Vi lever ikke længere på isolerede ”energi-øer”. Vores energisystemer og energimarkeder er allerede koblet sammen, og det er vigtigt, at de udbygges, så vi opnår en optimal udnyttelse af energi fra vindmøller og solceller i fremtiden,” siger Lars Chr. Lilleholt.
Netto vil Danmark øge eksporten som følge af den nye forbindelse til Storbritannien. Samtidig vil Danmark også øge importen gennem den nye forbindelse til Tyskland.
”Regeringen vil sikre, at det kommende energiudspil fra regeringen samlet set, og inkl. Viking Link, ikke gør det dyrere at være dansker eller at drive virksomhed i Danmark. Vi har i dag en af de laveste markedspriser på el i Europa, en af de højeste forsyningssikkerheder og en af de højeste andele af vedvarende energi i vores elsystem. Dette skyldes bl.a. vores stærke udlandsforbindelser, der er billigere for forbrugerne, end hvis Danmark skulle forsyne sig selv”, siger Lars Chr. Lilleholt.
Det er Energinet, der formelt står for den danske investering i elnettet.
For nærmere
Kontakter
Rasmus Bjørn, rasbj@efkm.dk , 41729077
Chris Hammeken, chh@efkm.dk, 41277294
Billeder
Vedhæftede filer
Information om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
KORREKTION: Samlet mængde af frigivelse af oliereserver er pga. fejl oplyst for lavt13.3.2026 15:52:53 CET | Pressemeddelelse
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyser, at der desværre er offentliggjort et forkert tal for den danske frigivelse af oliereserver.
Danmark frigiver olie fra de danske olieberedskabslagre13.3.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forsyningssituationen i Danmark og resten af Europa er for nuværende stabil. Men flere andre lande er kraftigt påvirket af situationen i Mellemøsten. Derfor har klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard på anmodning fra Det Internationale Energiagentur besluttet, at Danmark kan frigive olie fra de danske olieberedskabslagre.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeren deltager i statsbesøget til Australien5.3.2026 18:59:15 CET | Pressemeddelelse
Deres Majestæter Kongen og Dronningen aflægger statsbesøg til Australien fra den 14. – 19. marts 2026 med ledsagelse af klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Regeringen vil styrke Europas forsyningssikkerhed22.2.2026 15:31:28 CET | Pressemeddelelse
Markedsaktører har spurgt, om licenser i den danske del af Nordsøen kan forlænges indtil 2050. Samtidig understreger den geopolitiske virkelighed behovet for, at Europa tager mere ansvar for sin egen energiforsyning. Regeringen vil derfor igangsætte en proces, der skal forberede en mulig forlængelse af en eller flere licenser med henblik på at bidrage til Europas energiforsyning, -sikkerhed og uafhængighed.
Yderligere 100 millioner til at gøre beredskabet i energi- og forsyningssektoren mere robust20.2.2026 11:05:44 CET | Pressemeddelelse
Energisektoren skal være gearet til at modstå hændelser i et forandret trusselsbillede. Som led i at regeringen afsætter 1,2 mia. til en akutpakke på beredskabsområdet, bliver der også sat massivt ind på en yderligere robustgørelse af energi- og forsyningssektoren.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
