Ligestilling: Salling Group CEO tilslutter sig Above & Beyonds diversitetsråd
Med en målsætning om reel ligestilling, også i de øverste ledelseslag, sætter Salling Groups CEO Anders Hagh sig med til bords i organisationen Above & Beyonds Diversity Council.

”Når jeg kigger udover Salling Groups mere end 60.000 medarbejdere, bliver jeg mødt af en enorm mangfoldighed af mennesker. En mangfoldighed, der afspejler det samfund, vi er en del af og som tydeligt understreger, at for fortsat at kunne drive en solid forretning, er det afgørende, at vi giver hver eneste kollega mulighed for at udfolde sit fulde potentiale, uanset baggrund, alder, køn og andre parametre, vi véd kan spænde ben for netop dét,” siger Salling Group CEO Anders Hagh.
Above & Beyond er et internationalt forum for virksomheder, der ønsker at fremme ligestilling, og organisationens Diversity Council har med Salling Groups indtræden 23 medlemsorganisationer i Danmark og udlandet, der tilsammen tæller 660.000 medarbejdere.
”Salling Group er med sin størrelse, mangfoldighed og tilstedeværelse i hele landet en uhyre vigtig spiller at få med ombord, også i forhold til at flytte dagsordenen for hele det danske erhvervsliv. Det rykker virkelig noget, når store virksomheder og organisationer som Salling Group tilslutter sig The Diversity Council og dermed går forrest og dedikerer sig til at gøre en indsats – fx i arbejdet for inklusion og en styrket kønsbalance i de øverste ledelseslag, som er en udfordring på tværs af erhvervslivet,” siger CEO i Above & Beyond Group Tine Arentsen Willumsen.
Også i Salling Group er kvinder underrepræsenteret på de øverste ledelsesposter, mens der i andre dele af organisationen er en skævvridning den modsatte vej, og det faktum har Salling Group et erklæret mål om at rette op på.
Anders Hagh forventer, at samarbejdet med Above & Beyond vil være med til at accelerere processen både i egen organisation og samtidig skubbe på udviklingen generelt. Han ser derfor frem til at dele viden og hente inspiration fra de øvrige virksomheder i Above & Beyond’s Diversity Council.
40 procent kvinder i ledelsen
”I Salling Group har vi en stærk ambition om at flere kvinder går ledelsesvejen, og vi arbejder konkret hen imod en målsætning om, at 40 procent af ledelsesposterne på alle niveauer er besat af kvindelige ledere. Derudover arbejder vi løbende på en række andre initiativer indenfor diversitet og inklusion, hvor vi også ser frem til at spille bold med de øvrige medlemmer,” siger Anders Hagh.
Til at understøtte målsætningen om flere kvinder i de øverste ledelseslag, arbejder Salling Group bl.a. med kønsneutrale stillingsopslag og er i gang med at kortlægge kønsspecifikke barrierer på de forskellige lederniveauer. Kortlægningen skal bruges som afsæt for indsatser, der skal være med til at rette op på ubalancen i forhold til det underrepræsenterede køn.
Udover CEO Anders Haghs indtræden i Above & Beyonds Diversity Council, træder HR-direktør Louise Gade ind i Above & Beyonds HR-netværk, mens Salling Groups tre primære kæder Netto, føtex og Bilka sender en række kvindelige ledertalenter gennem Above & Beyonds særlige Fast Track for Emerging Female Managers-program, der forbereder unge talenter til deres første store lederrolle.
Fakta om The Diversity Council
Above & Beyond Group står bag The Diversity Council, som er en tværindustriel strategisk alliance for store virksomheder og organisationer, der forpligter sig til at styrke diversitets- og inklusionsindsatsen
i egne virksomheder og i samfundet som helhed. Alliancen er forbeholdt topchefer og HR-chefer, som ønsker at videndele og lære af hinandens succeser og udfordringer i et fortroligt forum, samtidig med at de sikrer en stærk kollektiv stemme i den offentlige debat.
Medlemmer
AP Pension, Board Network, Coloplast, Danmarks Nationalbank, Dansk Erhverv, Gorrissen Federspiel, Headspring, Hempel, Hewlett Packard Enterprise, ISS, KPMG, Maersk, McKinsey & Company, Ministry of Foreign Affairs of Denmark, Nilfisk, NKT, PwC, Rambøll, SAP, Tryg, Vestas and WSAudiology.
Om Above & Beyond Group
Above & Beyond Group er en global DE&I-platform og et internationalt konsulenthus med nordiske rødder specialiseret inden for diversitet, ligestilling og inklusion (DE&I). Above & Beyond hjælper globale virksomheder og organisationer med at nå deres strategiske mål inden for DE&I og dermed styrke bundlinjen, leve op til best practices på området, samt tiltrække, styrke og udvikle hele talentpuljen.
Kontakter
Group CommunicationSalling Group
Tlf:8778 5002press@sallinggroup.comOm Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Salling Group og Folkekirkens Nødhjælp fejrer 20 års partnerskab4.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
I to årtier har Salling Group og Folkekirkens Nødhjælp samarbejdet om alt fra katastrofehjælp og bekæmpelse af madspild til støtte til Ukraine og indsamling af genbrugstøj.
føtex er ny hovedpartner for DBU Fodboldskole: Vil gøre en forskel for børn og unge over hele landet1.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et nyt og landsdækkende samarbejde mellem DBU og føtex ser dagens lys: Fra 2026 vil føtex stå i spidsen som partner for DBU Fodboldskole, der hver sommer samler tusindvis af børn og unge til sjove og lærerige fodboldoplevelser.
10.000 danskere har fået målt blodtrykket under indkøbsturen – og hvert tiende er for højt29.10.2025 11:30:00 CET | Pressemeddelelse
Samarbejdet mellem Hjernesagen og Salling Group har gjort det muligt for tusindvis af danskere at opdage forhøjet blodtryk i tide og tage vigtige skridt mod at forebygge stroke – ofte uden at kende til risikoen på forhånd. Indsatsen er med til at bringe forebyggelse og blodtryksmåling helt tæt på danskernes hverdag.
Ny teknologi skal hjælpe kunderne: Scan og find de bedste avocadoer i Bilka27.10.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Salling Group og Bilka sætter nu turbo på indsatsen for at tilbyde kunderne de bedste avocadoer. Det skal være slut med at komme hjem med u- eller overmodne avocadoer, når en helt ny scanner nu introduceres i Bilka.
Salling fejrer julen med tre spektakulære nyheder16.10.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Julen bliver ekstra magisk i år, når Salling tænder julelysene og præsenterer tre store juleoplevelser: en ny og strålende facadeudsmykning, åbningen af Salling Christmas Garden i Aarhus og et helt nyt juleshow med musik og dans i både Aarhus og Aalborg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum