Lidls elevhold har ansvaret for kædens butik i Grenaa: “Jeg er blevet bekræftet i, at jeg gerne vil være butikschef en dag”

Fra den 14.-18. marts har kunderne i Lidl i Grenaa mødt anden års eleverne fra Lidl, som hele ugen selv har driftet butikken. Eleverne har blandt andet stået for vagtplan, små aktiviteter i løbet af ugen og specialtilbud i butikken. Eleverne er ved at færdiggøre deres uddannelse, og det at drive en butik alene er en vigtig del af deres 2-årige elevuddannelse. En af eleverne er 23-årige Louise Rasmussen:
”Det har været vildt sjovt at prøve at være butikschef, selvom det den første dag også var ret hektisk. Alle skulle lige finde deres roller og bevare overblikket over opgaverne,” fortæller Louise Rasmussen, der til daglig er elev i en af Lidls butikker i Vejle.
Hun søgte ind på Lidls butikselevuddannelse, fordi det tiltaler hende at kombinere skolen med en praktisk hverdag i butikken, hvor man hurtigt kan prøve det af, som man lærer på skolebænken.
En af de ting, som Louise i denne uge har erfaret, er, at det kræver et stærkt samarbejde at drive en butik. Heldigvis kender elevholdet hinanden særdeles godt, da de under skoleopholdene bor sammen på skolen i Grenaa og fungerer som vigtige sparringspartnere for hinanden i forløbet.
”Når man styrer en butik, finder man ud af, hvor vigtigt et stærkt og godt samarbejde er. Her er ingen vigtigere end andre. Det har været en fed oplevelse at lykkedes sammen, og det giver da selvtillid og blod på tanden. Jeg er i hvert fald blevet bekræftet i, at jeg gerne vil være butikschef en dag,” fortæller Louise Rasmussen.
Det er vigtigt at turde give ansvaret fra sig
Siden 2011 har dagligvarekæden Lidl uddannet butikselever fra hele Danmark, hvor otte skoleophold i Grenaa kombineres med teoretisk viden, som kan omsættes direkte til praksis ude i butikkerne. Hos Lidl er man ikke i tvivl om, at det er vigtigt at turde give ansvaret fra sig.
”I Lidl tror vi på, at eleverne vokser ved at blive vist tillid til at prøve – og det er i den grad dét, eleverne beviser i denne uge. Det er vigtigt for os at være med til at udvikle og investere i fremtidens talenter, og det er det, vi gør med vores butikselevuddannelse. Vi oplever, at mange vælger at vokse hos os og benytte sig af de karrieremuligheder, vi har i Lidl,” siger HR-direktør i Lidl, Hauke Daene.
Lidl har store fremtidsplaner i Danmark og har for nyligt meldt ud, at dagligvarekæden i løbet af få år vil åbne over 60 nye butikker i Danmark. Butikker, der i fremtiden skal besættes med dygtigt personale.
”I vores branche er der altid behov for dygtige medarbejdere. Derfor ser vi det også som vores pligt at være med til at uddanne fremtidens medarbejdere, der på sigt forhåbentlig vil overtage roret i vores mange butikker,” fortæller Hauke Daene.
Når Louise Rasmussen snart afslutter sin butikselevuddannelse, har hun da også en helt klar retning for hendes videre karriere i Lidl:
”Lige nu er planen, at jeg skal være salgsleder, når jeg afslutter butikselevuddannelsen. Herefter vil jeg gerne uddanne mig som souschef, og senere er mit mål at blive butikschef. Jeg ser i hvert fald en fremtid i Lidl, da sammenholdet her er helt unikt – ikke kun i de enkelte butikker, men også på tværs af dem.”
Kort om Lidls elevuddannelse:
- Lidl har uddannet elever siden 2011.
- Rekruttering af dette års elever er allerede i gangog stadig åben for ansøgninger.
- Uddannelsen varer to år, består af otte skoleophold af hver en uges varighed og eleverne får løn under uddannelsen.
- En Lidl-elev tjener cirka 1.000 kroner mere om måneden før skat end overenskomsten tilsiger.
- Der afholdes, ud over de obligatoriske skoleophold, otte elevdage i løbet af elevernes 2-årige uddannelse. Fokus er på elevernes faglige – og personlige kompetencer.
Læs mere om elevuddannelsen og hvordan man søger om optagelse på karriere.lidl.dk/elev
Nøgleord
Kontakter
Thomas SejersenPresseansvarlig - Lidl
Tlf:76 35 00 10presse@lidl.dkBilleder


Information om Lidl Danmark
I Lidl Danmark står vi for den bedste kvalitet til den bedste pris. Som ansvarlig dagligvarekæde koncentrerer vi os om det væsentlige. Gennem et tillidsfuldt samarbejde med vores partnere garanterer vi et velgennemtænkt vareudbud til den bedste pris.Som kunde i Lidl kan du trygt regne med, at vores produkter er friske og af god kvalitet. Vores medarbejdere arbejder hver dag for, at vores kunder nemt og enkelt kan købe ind i vores 163 danske butikker. Vi arbejder hver dag som aktiv samfundsaktør på at skabe målbar værdi, der rækker ud over Lidls egen forretning.
Du er altid velkommen til at skrive til os på presse@lidl.dk.
Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Lidl fejrer 20 år i Danmark og åbner pop up-butik på Kærligheden til Smukfest4.7.2025 06:04:00 CEST | Pressemeddelelse
Lidl åbner en spritny pop up-butik midt i et af festivalens hjerter, nemlig campingområdet Kærligheden. Aftalen med Smukfest skal være med til at fejre Lidl 20-års jubilæum i Danmark. Med i aftalen er også, at Lidl sender fire frugtstande ind på festivalpladsen, så gæsterne kan få sunde snacks mellem koncerterne.
Vigtig kundeinformation vedr. Carribean Style drikkeklar kokosnød med sugerør1.7.2025 15:47:19 CEST | Pressemeddelelse
Lidl Danmark tilbagekalder af forsigtighedsprincip: Carribean Style drikkeklar kokosnød med sugerør, da det pga. indtagelse med sugerør ikke er synligt, om produktet kan være ramt af råd, også selvom nøddens skal er intakt.
Lidl-kampagne imponerer: Stor vækst i salget af økologisk frugt og grønt1.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Salget af økologiske frugter og grøntsager er steget med 21 % i kædens butikker på landsplan i forbindelse med Lidl Danmarks ugentlige øko-kampagner, der kører en gang om måneden i Lidl-Plus-appen. Indkøbsdirektør i Lidl, Peer Sandtner, er glad for, at kunderne har taget tilbuddene til sig, for det skal være nemmere at tage sunde og økologiske valg, siger han.
Lidls tøjkollektioner har før ramt plet – nu lander ny Lidl-Trek-kollektion i butikkerne20.6.2025 14:33:43 CEST | Pressemeddelelse
Dagligvarekæden Lidl har lanceret en ny Lidl-Trek-kollektion i alle danske butikker inspireret af et af verdens bedste cykelhold. Kollektionen henvender sig til både hverdagscyklister og sportsentusiaster og lander midt i en sommer præget af Mads Pedersens etapesejre i flere af forårets løb samt weekendens afholdelse af Copenhagen Sprint, hvor Lidl er Official Fresh Food Partner.
Lidls nye butik i Hillerød er åbnet, og den er helt uden tobak og nikotin12.6.2025 18:44:54 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag morgen blev snoren klippet til Lidls nye butik på Frederiksværksgade i Hillerød. Dermed har byen fået sin første tobaks- og nikotinfrie dagligvarebutik, og kunderne strømmede til fra morgenstunden for at besøge den nye butik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum