Lidl vinder endnu engang prestigefyldt, international pris for bedste europæiske private label-produkt
17.3.2021 11:29:42 CET | Lidl Danmark | Pressemeddelelse

De allerbedste privat-label produkter i den europæiske detailhandel er blevet gennemtestet af European Supermarket Magazine, hvor 17 lande fra hele Europa har været med. Der blev dystet i 11 kategorier, og Lidl var nomineret med fire produkter i tre kategorier. I ’Frozen Food’-kategorien vandt WH økologisk kokossorbet i et stærkt felt med produkter fra blandt andet Portugal og Tyskland. Isen er produceret af Jacob & Jakob Icecream fra Brøndby.
Dommerne noterede sig blandt andet, at sorbeten var særdeles cremet og velsmagende med sin høje procent af kokosmælk og kokos. Wassim Hallal fra gourmetrestauranten Frederikshøj, der har udviklet prisvinderen, fortæller:
”Jeg er både stolt og glad over, at vores økologiske kokossorbet, der er skabt og produceret af Jacob & Jakob Icecream, har vundet denne prestigefulde pris ved European Private Label Awards. Det er altid dejligt at blive internationalt anerkendt for sit håndværk. Igennem samarbejdet med Lidl om WH-produkterne har vi skabt en række virkelig gode produkter på tværs af mange produktkategorier, som de danske kunder kan nyde.”
Det internationale branchemagasin European Supermarket Magazine, som har uddelt priserne siden 2017, har vurderet de indstillede produkter på baggrund af kriterierne: innovation, præsentation og smag.
Danske leverandører: To specialøl, svampesuppe og personlig pleje-serie var også nomineret
I alt havde Lidl fem danske produkter nomineret til de prestigefyldte priser. Udover den vindende kokossorbet var det to øl fra Lidls Nordic Craft Beer-serie; Karlens økologisk Spring Ale og Karlens Ginger Beer (produceret af Bryggeriet Vestfyen A/S), WH Karl Johan svampesuppe (produceret af Kildespring A/S) og en personlig pleje-serie på seks produkter af mærket Cien (produceret af Nopa Nordic).
At Lidl ligesom sidste år bliver prisvinder vækker både glæde og stolthed hos Lidl Danmarks indkøbsdirektør, Rasmus Pape:
”Jeg er ovenud tilfreds med, at vi i Lidl, sammen med vores dygtige danske leverandører, igen kan vinde en af de eftertragtede priser til European Private Label Awards.I Lidl tilbyder vi kunderne den bedste kvalitet til de bedste priser, og det er især vores private label-produktserier et bevis på. Private label-produkter udgør cirka 80 % af vores varesortiment, og det er særligt her, hvor vi vil udvikle os og gøre vores sortiment endnu stærkere,” siger han og uddyber:
”Vi vil være danskernes førstevalg, og med vores store udvalg af kvalitetsvarer gør vi det muligt for kunderne at klare hele deres indkøb i vores butikker. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi tilbyder kunderne nogle af de bedste produkter i Europa”.
Om WH økologisk kokossorbet
60 % kokosmælk og 4 % kokos giver en rig og intens smag. En lille ske gemt i låget gør det muligt at nyde sorbeten på farten. Udviklet af Wassim Hallal. Produceret af Jacob & Jakob Icecream, der holder til i Brøndby.
Læs mere om European Private Label Awards 2021 her.
Nøgleord
Kontakter
Morten VestbergKommunikationschefLidl
Tlf:+45 5215 9259morten.vestberg@lidl.dkBilleder


Information om Lidl Danmark
I Lidl Danmark står vi for den bedste kvalitet til den bedste pris. Som ansvarlig dagligvarekæde koncentrerer vi os om det væsentlige. Gennem et tillidsfuldt samarbejde med vores partnere garanterer vi et velgennemtænkt vareudbud til den bedste pris.Som kunde i Lidl kan du trygt regne med, at vores produkter er friske og af god kvalitet. Vores medarbejdere arbejder hver dag for, at vores kunder nemt og enkelt kan købe ind i vores 171 danske butikker. Vi arbejder hver dag som aktiv samfundsaktør på at skabe målbar værdi, der rækker ud over Lidls egen forretning.
Du er altid velkommen til at skrive til os på presse@lidl.dk.
Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Lidl sænker priserne igen: Nu står mere end hver tiende hverdagsvare til fast lav pris13.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra søndag den 13. september sænker Lidl priserne fast på over 100 nye varer. Det betyder, at dagligvarekæden nu har over 300 hverdagsvarer til fast lav pris, hvilket svarer til mere end hver tiende vare i sortimentet. En ny undersøgelse viser, at hver fjerde dansker allerede har ændret indkøbsvaner på grund af faste lave priser.
Lidl reducerer sine emissioner i Scope 1 og 2 med 75 procent10.9.2026 12:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Lidl Danmark udgiver i dag sit nyeste bæredygtighedsmagasin for kalenderåret 2025, hvor kæden blandt andet præsenterer sine klima- og sundhedsresultater. En af de centrale milepæle er en reduktion af Scope 1- og 2-emissionerne på 75 procent siden baseline i 2019, hvor blandt andet en omlægning fra naturgas til fjernvarme på logistikcenteret i Kolding og i udvalgte butikker har spillet en afgørende rolle.
Stedtillæg i hovedstadsområdet: Lidl skruer op for konkurrencen om de bedste talenter21.8.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I kampen om de dygtigste medarbejdere giver Lidl et stedtillæg på 2.500 kroner til souschefer i hovedstadsområdet. Erfaringerne med stedtillæg til butikschefer viser, at det medfører flere ansøgere og nye fagligheder. Det tiltrækker kandidater med solid erfaring fra branchen og skaber samtidig et stærkt grundlag for at beholde dygtige ledere.
Danskerne ændrer indkøbsvaner: Lidl er Danmarks billigste dagligvarekæde for fjerde gang i træk21.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny uafhængig prisgennemgang fra Madprisluppen viser, at Lidl igen har den billigste indkøbskurv ud af samtlige 12 dagligvarekæder i Danmark. Danskerne har taget godt imod de faste lave priser, og Lidl har oplevet en stor kundefremgang siden maj.
Lidl hjælper lokale producenter med at få styr på klimaregnskab og klimamål14.8.2026 11:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere af Lidls danske leverandører har fået en hjælpende hånd til at arbejde med reduktion af CO2 i værdikæden. Det giver lokale fødevareproducenter overblik over deres klimaaftryk og besparelser på både udledninger og økonomi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
