Lidl udvider luksussortiment med chokolader fra prisvindende dansk chokoladefabrik og gourmetkok

På søndag d. 22. november vil Lidls 132 butikker i Danmark tilbyde sine kunder 13 nye luksusprodukter fra chokoladeproducenten Økoladen. De nye produkter er udviklet i tæt samarbejde med gourmet-kokken Wassim Hallal, der blandt andet er ejer og chefkok på Frederikshøj i Aarhus.
Siden 2018 har Lidl arbejdet sammen med gourmetkokken om en lang række kvalitetsprodukter i den såkaldte ’WH-serie’. Nu er turen kommet til luksuschokolader. Fem slags chokoladedragé, to slags marcipanbrød, nougat med hasselnød og mandel og lys og mørk single-origin overtrækschokolade, vil fra uge 48 blive forhandlet i Lidl.
"Vi oplever i stigende grad, at vores kunder har fået øjnene op for, at man også kan få lokalt producerede luksusprodukter af virkelig høj kvalitet hos os. Det er de 13 nye chokoladeprodukter et klasse-eksempel på. Og jeg er stolt af, at vi har fået en af landets dygtigste producenter ombord. De er kompromisløse og fantastiske at arbejde med," siger Rasmus Pape, Indkøbsdirektør i Lidl.
Lidl har siden foråret 2019 fået produceret sin WH-pålægschokolade hos Økoladen – en familiedrevet økologisk chokoladefabrik med rene råvarer, respekt for omgivelser, medarbejdere, miljøet og ikke mindst kunderne i fokus.
De 13 nye chokoladeprodukter er fremstillet på Økoladens fabrik i Ørslev ved Vordingborg, med respekt for det gode håndværk, hvorfor der ikke er to chokolader, der er helt ens.
Smage udviklet og godkendt af Wassim Hallal
Alle de nye, økologiske produkter fra Økoladen er udviklet i tæt samarbejde med Wassim Hallal.
"Vi har leget med smagssammensætningerne, og jeg er virkelig tilfreds med de produkter og smage, Jan fra Økoladen og jeg har udviklet sammen. Mit hjerte banker for økologi, og jeg er meget glad for at være med til at gøre økologisk chokolade af høj kvalitet tilgængelig for Lidls kunder," siger Wassim Hallal.
Hos Økoladen er den chocolatier-uddannede ejer og grundlægger Jan Elmelund også godt tilfreds med samarbejdet.
"Selvom vi har stor erfaring med at lave rigtig god chokolade, har det været en fantastisk proces at udvikle de produkter, der snart lander på Lidls hylder landet over. Wassim Hallal har en utrolig legende og professionel tilgang til at udvikle smage. Vi har været et godt team, og det er jeg sikker på, at kunderne også vil kunne smage," siger Jan Elmelund og fortsætter:
"Jeg er meget spændt på at følge med i, hvordan salget kommer til at gå. Det er jo en stor mulighed for en lille producent som mig at få så mange økologiske kvalitetsprodukter ud i Lidls mange butikker i Danmark – og vi er jo ikke blinde for, hvilke muligheder det potentielt åbner op for i udlandet."
Produktionen af de nye produkter er i fuld gang hos Økoladen. Og timingen for produktlanceringen er god, mener Jan Elmelund:
"Salget af vores chokolader er eksploderet under covid-19-pandemien. Vi er glade for snart at kunne give endnu flere noget god, danskproduceret chokolade, der kan gøre denne tid lidt sødere at komme igennem."
De økologiske chokoladeprodukter fra Økoladen og Wassim Hallal kan findes i Lidl-butikker landet over fra d. 29. november og sælges fra 29,95 kr.
Priser vundet af Økoladen:
2006 Vinder af den Økologiske fødevarepris
2010 Vinder af Erhvervs og Selskabsstyrelsens CSR-pris
2018 Vinder af Salling Food Award – publikumsprisen
2019 Bronzemedalje International Cholate Award - Scandinavia
Info om de 13 nye chokoladeprodukter
ØKOLOGISK MARCIPAN 200 g - 49,00 DKK
Marcipanen er lavet af nogle af verdens bedste mandler, primært fra Valencia i Spanien. Mandlerne er valset ekstra fint, hvilket gør marcipanen blød, smidig og uimodståelig lækker. En klassisk ingrediens til det søde liv både på kage- og dessertbordet og i konfekt.
ØKOLOGISK HASSELNØDNOUGAT 150 g - 49,00 DKK
Nougat med kraft og fylde. Lavet af hasselnødder, der er dyrket i det fantastiske klima ved Sortehavets kyster. Nødderne er ristet mørke for at give den stærke, kraftfulde smag, der kendetegner denne nougat. Og som derfor danner fin kontrast til den blide økologiske marcipan.
ØKOLOGISK MANDELNOUGAT 150 g - 49,00 DKK
Mandelnougat er lavet af nogle af verdens bedste mandler, primært fra Valencia i Spanien, men for at opnå den helt rigtige smag, er der desuden tilsat udvalgte italienske mandler. Den cremede nougat der smelter på tungen, er et spændende alternativ til den klassiske hasselnødnougat.
SÃO TOMÉ 66% MØRK ØKOLOGISK CHOKOLADE TIL OVERTRÆK 100 g - 35,00 DKK
Single origin økologisk chokolade. Knapper af mørk chokolade med perfekt balanceret syrlighed, intens kakaobitterhed og noter af frisk frugt citrus, nødder og krydderier.
PERU 41% ØKOLOGISK MÆLKECHOKOLADE TIL OVETRÆK 100 g - 35,00 DKK
Single origin chokolade. Knapper af intens mælkechokolade med dybde, varme og sødme samt klare noter af frugt og citrus.
ØKOLOGISK MARCIPAN STANG 2 STK. - 29,95 DKK
Marcipan overtrukket med 72% mørk chokolade. Klassisk kombination af blød og cremet marcipan samt kraftig og intens mørk chokolade.
ØKOLOGISK HINDBÆR MARCIPANSTANG 2 STK. - 29,95 DKK
Marcipan rørt med økologisk hindbærlikør og økologiske frysetørrede hindbær, overtrukket med 72% mørk chokolade. Kombinationen af marcipan og hindbær giver en blød frisk smagsoplevelse.
ØKOLOGISKE HINDBÆR MANDLER 90 g - 34,95 DKK
Let ristede mandler fra Valencia overtrukket med cremet og fyldig hvid chokolade med tydelige noter af vanilje chokolade, rullet i økologisk hindbærpulver.
ØKOLOGISKE HASSELNØDDER 90 g - 34,95 DKK
Let ristede hasselnødder fra Sortehavets kyster overtrukket med cremet hvid chokolade omrørt med karamel og rullet i mørk chokolade.
ØKOLOGISKE LAKRIDS/HAVSALT MANDLER 90 g - 34,95 DKK
Let ristede mandler fra Valencia overtrukket med cremet hvid chokolade tilsat havsalt og rullet i lakridspulver.
ØKOLOGISKE KOKOS/LEMON HASSELNØDDER 90 g - 34,95 DKK
Let ristede hasselnødder fra Sortehavets kyster overtrukket med fyldig hvid chokolade omrørt med kokos og lemon.
ØKOLOGISKE HASSELNØDDER MED RÅLAKRIDS 90 g - 34,95 DKK
Let ristede hasselnødder med cremet hvid chokolade og flere lag italiensk rå lakrids. Den klassiske kombination af hvid chokolade og lakrids passer perfekt sammen med den sprøde hasselnød og skaber en utrolig lækker smagsoplevelse.
ØKOLOGISKE FYLDTE CHOKOLADER 80 g - 59,00 DKK
Saltkaramel i mælkechokolade, mandelnougat med lemon i mælkechokolade, lakrids i hvid chokolade og hasselnødnougat med orange i mørk chokolade. Et skønt mix fra hele smagsuniverset.
Kontakter
Morten VestbergKommunikationschef
Tlf:+45 5215 9259morten.vestberg@lidl.dkBilleder

Information om Lidl Danmark
I Lidl Danmark står vi for den bedste kvalitet til den bedste pris. Som ansvarlig dagligvarekæde koncentrerer vi os om det væsentlige. Gennem et tillidsfuldt samarbejde med vores partnere garanterer vi et velgennemtænkt vareudbud til den bedste pris.Som kunde i Lidl kan du trygt regne med, at vores produkter er friske og af god kvalitet. Vores medarbejdere arbejder hver dag for, at vores kunder nemt og enkelt kan købe ind i vores 165 danske butikker. Vi arbejder hver dag som aktiv samfundsaktør på at skabe målbar værdi, der rækker ud over Lidls egen forretning.
Du er altid velkommen til at skrive til os på presse@lidl.dk.
Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Torsdag den 6. november åbner Tobias ny Lidl-butik i Ringsted: Vi vil være de billigste24.10.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Lidl slår torsdag den 6. november dørene op til en ny, topmoderne butik på Klosterparks Allé i Ringsted. Her lover butikschef, Tobias Viktor Torp Lubrin, lave priser, høj kvalitet og et engageret medarbejderteam, der står klar til at møde kunderne med smil og god energi.
Lidl styrker sit engagement i kvindefodbold med forlængelse UEFA-partnerskab indtil 203023.10.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lidl forlænger sit UEFA-partnerskab og fortsætter sin igangværende rejse med UEFA's kvindelandshold frem til 2030. Det udvidede partnerskab omfatter UEFA Women's EURO 2029, the Women’s European Qualifiers 2028/29 og UEFA Women's Nations League 2025, 2027 og 2029.
Det betaler sig at handle i Lidl: Vinder Avisen Danmarks pristjek og sænker samtidig priserne på over 100 hverdagsvarer10.10.2025 10:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Lidls budskab, om at det betaler sig at gøre sine indkøb hos dem, beviser sig i virkeligheden. I Avisen Danmarks store pristjek løber dagligvarekæden nemlig med sejren. Pristjekket er foretaget inden Lidl torsdag d. 9. oktober sænkede prisen på over 100 hverdagsprodukter.
Lidl gør hverdagen billigere for forbrugerne: Sænker prisen på over 100 hverdagsprodukter9.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra torsdag tilbyder Lidl over 100 hverdagsvarer til nye, lave priser. Det er nogle af de mest solgte produkter som smør, kød, kaffe, rugbrød og toiletpapir, der nu bliver sat ned i dagligvarekædens butikker. Kunderne skal have en billigere hverdagsindkøbsvogn, når de handler i Lidl de næste mange måneder.
Lidl Danmark slutter sig til Forebyggelsesalliancen for fremtidens sundhed2.10.2025 12:48:42 CEST | Pressemeddelelse
Dagligvarekæden Lidl har taget endnu et vigtigt skridt mod at fremme sundhed og forebyggelse i Danmark ved at indtræde i Forebyggelsesalliancen for fremtidens sundhed – og det som den første dagligvarekæde. Med sit engagement ønsker dagligvarekæden at bidrage til den nationale forebyggelsesindsats og styrke folkesundheden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
