Lidl slår dørene op til sin første tobaksfrie butik, og den ligger i Hjørring
12.5.2023 06:03:00 CEST | Lidl Danmark | Pressemeddelelse

I februar kom det frem, at Lidl havde opkøbt den tidligere Aldi-butik på Skagensvej 100 i Hjørring. Derfor har dagligvarekæden den seneste tid arbejdet på at klargøre den 819 m2 store butik med Lidls butikskoncept og oplæring af nye medarbejdere, heriblandt 11 tidligere Aldi-ansatte. I morges kunne butikkens team med butikschef, Kim Holm Jensen, i front endelig byde kunderne i Hjørring inden for med varm kaffe bagværk og andre smagsprøver.
”Jeg har glædet mig helt vildt til at være med til at åbne Lidls anden butik i Hjørring, som vi har arbejdet intensivt på at renovere og indrette. Det har været en fantastisk morgen med både velkendte og nye ansigter. Det er lige som, jeg havde håbet,” fortæller butikschef, Kim Holm Jensen, der tidligere har været butikschef i Lidls første butik i Hjørring på Åstrupvej 2.
Aftenen før havde Lidl inviteret til naboaften, hvor over 500 lokale fra nærområdet kom forbi for at hilse på Kim, smugkigge i butikken og prøvesmage lækre Lidl-delikatteser.
Lidls første tobaksfrie butik er åbnet
Butikken i Hjørring er Lidls nr. 140 butik i Danmark med præcis samme butikskoncept og friske produkter af god kvalitet til gode priser som i de øvrige butikker. Alligevel skiller butikken sig markant ud, da den er Lidls første tobaksfrie butik.
Discountkæden har nemlig besluttet at udfase al salg af tobak inden udgangen 2028, og i den forbindelse vil alle nye Lidl-butikker ikke have cigaretter og anden tobak på hylderne, ligesom det vil blive udfaset fra Lidls øvrige butikker de næste fem år.
”På trods af prisstigninger, tobak gemt under disken og neutrale cigaretpakker, er antallet af rygere i Danmark ikke blevet mindre siden 2020. Det er stadig for let for danskerne at begynde at ryge og for svært at holde op, når tobak er så let tilgængeligt som det er i supermarkedet i dag. Som dagligvarekæde mener vi, at vi har et ansvar for, hvad vi har på hylderne og derfor fjerner vi tobakken,” siger Jens Stratmann, adm. direktør i Lidl Danmark.
Håber på opbakning fra kunderne
Initiativet møder stor opbakning af Kræftens Bekæmpelse, som håber, at initiativet vil brede sig til resten af dagligvarebranchen, da det vil åbne op for helt nye muligheder inden for tobaksforebyggelse.
Som det er med al forandring, kræver det tilvænning, og spørger man butikschef, Kim Holm Jensen, har han et stort ønske til kunderne i Hjørring:
”Vi er stolte over at vores butik i Hjørring er den første, der bidrager til forhåbentlig at nedbringe den triste statistik omkring rygning, der hvert år koster mange menneskeliv. Jeg håber, at vores kunder vil udvise opbakning til, at vi ikke har cigaretter og anden tobak på hylderne i butikken – ikke mindst overfor mine kollegaer i butikken. Vi vil i hvert fald sikre, at kunderne stadig kan finde alle vores andre gode produkter på hylderne,” siger en smilende Kim Holm Jensen.
Gå på opdagelse i den nye Lidl-butik på Skagensvej 100 i Hjørring hver dag fra kl. 7-22.
Nøgleord
Kontakter
Thomas SejersenPresseansvarlig - Lidl
Tlf:76 35 00 10presse@lidl.dkBilleder
Information om Lidl Danmark
I Lidl Danmark står vi for den bedste kvalitet til den bedste pris. Som ansvarlig dagligvarekæde koncentrerer vi os om det væsentlige. Gennem et tillidsfuldt samarbejde med vores partnere garanterer vi et velgennemtænkt vareudbud til den bedste pris.Som kunde i Lidl kan du trygt regne med, at vores produkter er friske og af god kvalitet. Vores medarbejdere arbejder hver dag for, at vores kunder nemt og enkelt kan købe ind i vores 167 danske butikker. Vi arbejder hver dag som aktiv samfundsaktør på at skabe målbar værdi, der rækker ud over Lidls egen forretning.
Du er altid velkommen til at skrive til os på presse@lidl.dk.
Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Tre produkter fra Lidls populære Madværket serie nomineret til europæisk pris13.2.2026 06:01:00 CET | Pressemeddelelse
Tre danskproducerede hverdagsfavoritter fra Lidls Madværket er i år i finalen ved European Private Label Awards 2026. Denne gang er det havregryn, skyr neutral og økologisk piskefløde, der markerer endnu en international anerkendelse af danske leverandører i europæisk topklasse.
Aviaja åbner ny Lidl på Randersvej: Vi vil vinde på vores store udvalg og skarpe priser12.2.2026 06:03:00 CET | Pressemeddelelse
Når Lidl torsdag den 26. februar åbner dørene til en ny butik på Randersvej i Aarhus, er ambitionen klar: Kunderne skal mødes af høj kvalitet, skarpe priser og en moderne butik, hvor det er nemt og rart at handle. I spidsen for den nye butik står 35-årige Aviaja, der er født og opvokset i Aarhus og glæder sig til at sætte sit præg på Lidls nyeste butik i byen.
Simon åbner ny Lidl i Herning: Glæder sig til at give byen et stærkt dagligvarealternativ12.2.2026 06:02:00 CET | Pressemeddelelse
Når Lidl torsdag den 26. februar åbner dørene til sin anden butik i Herning, er det for at gøre dagligvareindkøb nemt, overskueligt og prisvenligt for endnu flere danskere. I spidsen for den nye butik på Messevejen 4, 7400 Herning står 29-årige Simon Welander, der glæder sig til at byde byens borgere velkommen til skarpe priser, god kvalitet og en moderne Lidl-butik.
Lokalkendt butikschef åbner ny Lidl i Greve: Vi vil være skarpest på pris og kvalitet12.2.2026 06:01:00 CET | Pressemeddelelse
Når Lidl åbner en ny butik i Greve den 26. februar, bliver det med en lokalkendt og erfaren butikschef i spidsen. Stefan Olsen, der er vokset op i Greve Kommune, skal stå i spidsen for kædens anden butik i byen med fokus på lave priser, høj kvalitet og en stærk lokal forankring.
Lidl indgår internationalt partnerskab om CRIVIT med Stefanie Graf11.2.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lidl lancerer nu et internationalt partnerskab mellem sports- og livsstilsbrandet CRIVIT og tennislegenden Stefanie Graf. Samarbejdet sætter fokus på bevægelsesglæde frem for præstationspres og skal inspirere flere til en aktiv hverdag. Med CRIVIT vil Lidl gøre sport og bevægelse mere tilgængelig for alle.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

