Simon åbner ny Lidl i Herning: Glæder sig til at give byen et stærkt dagligvarealternativ
12.2.2026 06:02:00 CET | Lidl Danmark | Pressemeddelelse
Når Lidl torsdag den 26. februar åbner dørene til sin anden butik i Herning, er det for at gøre dagligvareindkøb nemt, overskueligt og prisvenligt for endnu flere danskere. I spidsen for den nye butik på Messevejen 4, 7400 Herning står 29-årige Simon Welander, der glæder sig til at byde byens borgere velkommen til skarpe priser, god kvalitet og en moderne Lidl-butik.

Når Lidl slår dørene op klokken 8 torsdag den 26. februar, er det med en butikschef, der har solid erfaring fra detail og servicebranchen. Simon har arbejdet 15 år i servicebranchen og fik sin første lederstilling som 22-årig. Siden har han været butikschef flere gange, endda med ansvar for at drive flere butikker samtidig. I dag bor han i Sunds med sin kæreste og to bonusbørn og ser frem til at blive en del af hverdagen omkring den nye Lidl butik tæt på, hvor han selv bor.
For Simon var valget af Lidl ikke tilfældigt.
”Lidl er et sted, hvor der hele tiden bliver investeret i både butikker, koncepter og medarbejdere. Jeg er stolt over, at vi leverer på kvalitet og samtidig tilbyder varer til priser, hvor alle kunder kan være med. Det er den kombination, der gør Lidl spændende for mig, og som jeg glæder mig til at give videre til kunderne i Herning,” siger Simon Welander, butikschef i Lidl Herning.
”Herning er en by med masser af liv, kulturliv og arrangementer, og det er noget af det, jeg virkelig sætter pris på. Samtidig giver det ekstra mening for mig at åbne en butik så tæt på, hvor jeg selv bor. Jeg kender området og oplever en stor interesse for Lidl blandt de lokale,” siger Simon.
Vi vil give kunderne et stærkt alternativ
For Simon handler åbningen ikke kun om at åbne en ny dagligvarebutik, men om at skabe et lokalt omdrejningspunkt med fokus på arbejdsglæde, nærvær og gode indkøb.
”Når kunderne træder ind i butikken, kan de forvente den samme gode kvalitet, som Lidl er kendt for i hele Danmark, kombineret med en indbydende butik og lave priser. Vi arbejder hele tiden med koncepter, der gør indkøbet lettere og smartere for kunderne,” siger han.
Den nye Lidl butik er opført efter kædens nyeste standarder og får et salgsareal på 903 m2. Det bliver den anden Lidl i Herning og skal give kunderne i den sydvestlige del af byen et stærkt lokalt alternativ. Butikken er indrettet med fokus på overblik og effektivitet og byder blandt andet på en stærk frugt og grøntafdeling samt bake-off. Placeringen gør det lettere at handle lokalt uden at skulle køre gennem byen.
”Det er på tide, at der kommer en Lidl nummer to i Herning. Mange kunder i området har tidligere skullet køre gennem byen for at handle, fordi de fleste handlemuligheder har ligget i den nord-østlige del af byen. Nu får de et lokalt alternativ tæt på – blandt andet kun få minutter fra Boxen,” siger Simon Welander.
Simon har sammensat et relativt ungt og engageret team til den nye butik og lægger stor vægt på arbejdsmiljø og frihed under ansvar.
”Mit team er sammensat af medarbejdere, der virkelig vil det her. Hvis vi er glade for at gå på arbejde, smitter det af på kunderne. Det skal være trygt og motiverende at være her, og jeg tror på, at man udvikler mennesker bedst ved at vise dem vejen frem for at give alle svarene på forhånd,” siger han.
Kontakter
Thomas SejersenPressechef - Lidl
Tlf:76 35 00 10presse@lidl.dkBilleder

Om Lidl Danmark
I Lidl Danmark står vi for den bedste kvalitet til den bedste pris. Som dagligvarekæde koncentrerer vi os om det væsentlige. Gennem vores effektive processer og det tillidsfulde samarbejde med vores partnere garanterer vi et fremragende forhold mellem kvalitet og pris og et velgennemtænkt vareudbud. Som kunde i Lidl kan du trygt regne med, at vores produkter er friske og af god kvalitet. Vores medarbejdere arbejder hver dag for, at vores kunder nemt og enkelt kan købe ind i vores 167 butikker.
Du er altid velkommen til at skrive til os på presse@lidl.dk
Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Aviaja åbner ny Lidl på Randersvej: Vi vil vinde på vores store udvalg og skarpe priser12.2.2026 06:03:00 CET | Pressemeddelelse
Når Lidl torsdag den 26. februar åbner dørene til en ny butik på Randersvej i Aarhus, er ambitionen klar: Kunderne skal mødes af høj kvalitet, skarpe priser og en moderne butik, hvor det er nemt og rart at handle. I spidsen for den nye butik står 35-årige Aviaja, der er født og opvokset i Aarhus og glæder sig til at sætte sit præg på Lidls nyeste butik i byen.
Lokalkendt butikschef åbner ny Lidl i Greve: Vi vil være skarpest på pris og kvalitet12.2.2026 06:01:00 CET | Pressemeddelelse
Når Lidl åbner en ny butik i Greve den 26. februar, bliver det med en lokalkendt og erfaren butikschef i spidsen. Stefan Olsen, der er vokset op i Greve Kommune, skal stå i spidsen for kædens anden butik i byen med fokus på lave priser, høj kvalitet og en stærk lokal forankring.
Lidl indgår internationalt partnerskab om CRIVIT med Stefanie Graf11.2.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lidl lancerer nu et internationalt partnerskab mellem sports- og livsstilsbrandet CRIVIT og tennislegenden Stefanie Graf. Samarbejdet sætter fokus på bevægelsesglæde frem for præstationspres og skal inspirere flere til en aktiv hverdag. Med CRIVIT vil Lidl gøre sport og bevægelse mere tilgængelig for alle.
Lidl Danmark styrker kundeloyaliteten med nyt pointsystem i Lidl Plus29.1.2026 06:03:00 CET | Pressemeddelelse
Med et nyt pointsystem giver Lidl sine kunder, der benytter sig af kædens loyalitetsapp Lidl Plus, mulighed for selv at vælge, hvordan deres indkøb belønnes. Point optjenes automatisk ved køb og kan veksles til rabatter og kuponer i butikker over hele landet. Kundedirektør i Lidl Danmark, Mette Schacht Færch, ser frem til at tilbyde kunderne endnu flere fordele end dem, de allerede kender fra Lidl Plus.
Lidl stiller an med helt ny fanzone og en træningscamp for børn ved EM i håndbold 202613.1.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lidl er stolt Official Fresh Food Partner for EM i håndbold 2026, der finder sted fra 15. januar til 1. februar 2026 i Danmark, Sverige og Norge. Når der spilles kampe i Herning, stiller dagligvarekæden desuden an med en helt ny fanzone med konkurrencer og snacks, og så har Lidl inviteret en række børn til Lidl Youth Camp i finaleweekenden, hvor de skal trænes af blandt andre Jesper Nøddesbo og Nikola Karabatić.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum