Lidl slår dørene op til sin første tobaksfrie butik, og den ligger i Hjørring

I februar kom det frem, at Lidl havde opkøbt den tidligere Aldi-butik på Skagensvej 100 i Hjørring. Derfor har dagligvarekæden den seneste tid arbejdet på at klargøre den 819 m2 store butik med Lidls butikskoncept og oplæring af nye medarbejdere, heriblandt 11 tidligere Aldi-ansatte. I morges kunne butikkens team med butikschef, Kim Holm Jensen, i front endelig byde kunderne i Hjørring inden for med varm kaffe bagværk og andre smagsprøver.
”Jeg har glædet mig helt vildt til at være med til at åbne Lidls anden butik i Hjørring, som vi har arbejdet intensivt på at renovere og indrette. Det har været en fantastisk morgen med både velkendte og nye ansigter. Det er lige som, jeg havde håbet,” fortæller butikschef, Kim Holm Jensen, der tidligere har været butikschef i Lidls første butik i Hjørring på Åstrupvej 2.
Aftenen før havde Lidl inviteret til naboaften, hvor over 500 lokale fra nærområdet kom forbi for at hilse på Kim, smugkigge i butikken og prøvesmage lækre Lidl-delikatteser.
Lidls første tobaksfrie butik er åbnet
Butikken i Hjørring er Lidls nr. 140 butik i Danmark med præcis samme butikskoncept og friske produkter af god kvalitet til gode priser som i de øvrige butikker. Alligevel skiller butikken sig markant ud, da den er Lidls første tobaksfrie butik.
Discountkæden har nemlig besluttet at udfase al salg af tobak inden udgangen 2028, og i den forbindelse vil alle nye Lidl-butikker ikke have cigaretter og anden tobak på hylderne, ligesom det vil blive udfaset fra Lidls øvrige butikker de næste fem år.
”På trods af prisstigninger, tobak gemt under disken og neutrale cigaretpakker, er antallet af rygere i Danmark ikke blevet mindre siden 2020. Det er stadig for let for danskerne at begynde at ryge og for svært at holde op, når tobak er så let tilgængeligt som det er i supermarkedet i dag. Som dagligvarekæde mener vi, at vi har et ansvar for, hvad vi har på hylderne og derfor fjerner vi tobakken,” siger Jens Stratmann, adm. direktør i Lidl Danmark.
Håber på opbakning fra kunderne
Initiativet møder stor opbakning af Kræftens Bekæmpelse, som håber, at initiativet vil brede sig til resten af dagligvarebranchen, da det vil åbne op for helt nye muligheder inden for tobaksforebyggelse.
Som det er med al forandring, kræver det tilvænning, og spørger man butikschef, Kim Holm Jensen, har han et stort ønske til kunderne i Hjørring:
”Vi er stolte over at vores butik i Hjørring er den første, der bidrager til forhåbentlig at nedbringe den triste statistik omkring rygning, der hvert år koster mange menneskeliv. Jeg håber, at vores kunder vil udvise opbakning til, at vi ikke har cigaretter og anden tobak på hylderne i butikken – ikke mindst overfor mine kollegaer i butikken. Vi vil i hvert fald sikre, at kunderne stadig kan finde alle vores andre gode produkter på hylderne,” siger en smilende Kim Holm Jensen.
Gå på opdagelse i den nye Lidl-butik på Skagensvej 100 i Hjørring hver dag fra kl. 7-22.
Nøgleord
Kontakter
Thomas SejersenPresseansvarlig - Lidl
Tlf:76 35 00 10presse@lidl.dkBilleder




Information om Lidl Danmark
I Lidl Danmark står vi for den bedste kvalitet til den bedste pris. Som ansvarlig dagligvarekæde koncentrerer vi os om det væsentlige. Gennem et tillidsfuldt samarbejde med vores partnere garanterer vi et velgennemtænkt vareudbud til den bedste pris.Som kunde i Lidl kan du trygt regne med, at vores produkter er friske og af god kvalitet. Vores medarbejdere arbejder hver dag for, at vores kunder nemt og enkelt kan købe ind i vores 165 danske butikker. Vi arbejder hver dag som aktiv samfundsaktør på at skabe målbar værdi, der rækker ud over Lidls egen forretning.
Du er altid velkommen til at skrive til os på presse@lidl.dk.
Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Bredt udvalg, lave priser og en klar strategi bag: Lidl er Årets plantebaserede discount-supermarked 20253.11.2025 11:36:34 CET | Pressemeddelelse
For tredje gang på fire år løber Lidl med prisen som Årets plantebaserede discount-supermarked ved Dansk Vegetarisk Forenings Plant Food Festival i Øksnehallen. Lidl vinder prisen for sit udvalg, priser samt kædens strategiske beslutning om at øge andelen af plantebaserede fødevarer, så de bliver en mere naturlig del af danskernes hverdag.
Torsdag den 6. november åbner Tobias ny Lidl-butik i Ringsted: Vi vil være de billigste24.10.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Lidl slår torsdag den 6. november dørene op til en ny, topmoderne butik på Klosterparks Allé i Ringsted. Her lover butikschef, Tobias Viktor Torp Lubrin, lave priser, høj kvalitet og et engageret medarbejderteam, der står klar til at møde kunderne med smil og god energi.
Lidl styrker sit engagement i kvindefodbold med forlængelse UEFA-partnerskab indtil 203023.10.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lidl forlænger sit UEFA-partnerskab og fortsætter sin igangværende rejse med UEFA's kvindelandshold frem til 2030. Det udvidede partnerskab omfatter UEFA Women's EURO 2029, the Women’s European Qualifiers 2028/29 og UEFA Women's Nations League 2025, 2027 og 2029.
Det betaler sig at handle i Lidl: Vinder Avisen Danmarks pristjek og sænker samtidig priserne på over 100 hverdagsvarer10.10.2025 10:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Lidls budskab, om at det betaler sig at gøre sine indkøb hos dem, beviser sig i virkeligheden. I Avisen Danmarks store pristjek løber dagligvarekæden nemlig med sejren. Pristjekket er foretaget inden Lidl torsdag d. 9. oktober sænkede prisen på over 100 hverdagsprodukter.
Lidl gør hverdagen billigere for forbrugerne: Sænker prisen på over 100 hverdagsprodukter9.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra torsdag tilbyder Lidl over 100 hverdagsvarer til nye, lave priser. Det er nogle af de mest solgte produkter som smør, kød, kaffe, rugbrød og toiletpapir, der nu bliver sat ned i dagligvarekædens butikker. Kunderne skal have en billigere hverdagsindkøbsvogn, når de handler i Lidl de næste mange måneder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
