Lidl opnår international grøn certificering i 119 danske butikker: flest af alle i Danmark
29.1.2021 06:00:00 CET | Lidl Danmark | Pressemeddelelse

Det er ikke kun på produktsiden, at dagligvarekæden Lidl Danmark har stort fokus på bæredygtighed og kvalitet. Når der bygges nye butikker, er grønne løsninger og miljøvenlig drift af ejendommene lige så vigtige parametre i kampen for at blive danskernes førstevalg.
EDGE-certificeringen består af tre overordnede parametre - vand, energi og materialer - hvor der foretages en række forskellige konkrete målinger på fx butikkens energi- samt vandforbrug, butikkens areal fordelt på punkter som køle og frost areal, velfærdsområder, lager, gangareal, salgsareal samt geografisk orientering, der har indvirkning på opvarmningen af butikken.
Den omfattende certificering er et vidnesbyrd om, at der bag murene ligger mange tanker bag byggeriet, så en ny butik opfylder Lidls høje krav, når der står en ny Lidl-butik klar.
Omfattende certificering og høje krav fra Lidls side
”Som en af de største detailforretninger i verden, føler vi et ansvar for at bidrage til at mindske miljøpåvirkningen, når vi moderniserer og bygger nye butikker. Bygninger og driften af dem er et område, hvor vi også fremover kan og vil gøre det miljømæssigt forsvarligt. Derfor bygger vi i dag allerede med miljøvenlige komponenter, eksempelvis inden for ventilation, LED-lys, lavenergivinduer og opsætning af vandsparere i alle butikkerne, som gør, at vi bruger mindre vand. Vi har derfor kunnet få alle vores butikker og lagre EDGE-certificeret, en certificering der beviser, at vi bygger efter internationalt anerkendte bæredygtige standarder,” fortæller Mads T. Nielsen, udviklings- og ejendomsinspektør i Lidl Danmark.
Han lægger vægt på, at certificeringer er gode beviser på, at Lidl gør det rigtige, men at Lidl ikke kigger på certificeringer kun for certificeringernes skyld:
”Vi er blevet bekræftet i, at vores anstrengelser for at bygge bæredygtigt, lever op til EDGE-certificeringens høje krav. Selvom vi i Lidl Danmark med vores EDGE-certificering er den virksomhed med flest certificerede bygninger i Danmark, hvilket vi naturligvis er meget stolte af, er det også vigtigt at understrege, at dette arbejde ville være sket under alle omstændigheder, da vores byggestrategi, er en del af vores ambition om at blive danskernes førstevalg,” siger udviklings- og ejendomsinspektør Mads T. Nielsen.
I 2017 opnåede Lidl Danmark ISO 50001-certificering af deres butikker, logistikcentre og hovedkontor.
Lidl helt i top over grønne bygninger
Med den nye EDGE-certificering hopper Lidl helt op på toppen af listen over danske virksomheder med grønne certificeringer på deres bygninger.
”Ifølge det danske Green Building Council er der pt 96 bygninger certificeret over en bred vifte af organisationer i Danmark. Med Lidls certificering af indtil videre 119 bygninger, viser det tydeligt, at Lidl nu ejer det største antal officielle grønne, certificerede bygninger i Danmark. At opnå EDGE-certificeringen på tværs af hele Lidl Danmarks portefølje af bygninger og butikker er en utrolig bedrift. Lidls visionære mindset og systematiske tilgang og engagement til at bygge bæredygtigt, er et strålende foregangseksempel både i Danmark og internationalt,” siger Eleni Polychroniadou, marketingchef i Sintali, der er del af Sintali-SGS-konsortiet, som foretager de omfattende certificeringer og reviderer bygningerne.
EDGE-certifikatet kommer til at hænge i alle Lidls danske butikker.
Fakta, Lidl og EDGE-certificeringen:
- Lidl startede det indledende med EDGE i 2019, hvor der var 119 Lidl-butikker. Alle Lidl-butikker frem til 2019 er certificeret og alle nye butikker får certificeringen i løbet af 2021, når EDGE certificerer igen.
- Lidl Danmarks butikker, logistikcentre og hovedkontor blev i 2017 ISO 50001 certificeret.
- Lidl Danmark har siden 2020 været CO2-neutral i Scope 1+2 jf. GHG-modellen.
- Læs mere om Edge på: https://edgebuildings.com/project-studies/
- Lidl har planer om at åbne omkring 10 nye butikker i Danmark i 2021.
Hvilke parametre måles der på i EDGE-certificeringen?
Energi
- Der bliver blandt andet målt på følgende:
- Ventilationsanlæg
- Solceller
- Lys
- Bevægelsescensor
- Co2 sensor
- Isoleringen i vægge samt tag
Vand
- Der bliver blandt andet målt på følgende:
- Mængden af vand der bliver brugt ved udskyl på toiletterne
- Vandmængden ud af vandhaner
- Vandsparende opvaskemaskine
Materialer
- Her bliver der blandt andet målt på følgende:
- Gulvopbygning
- Tagopbygning
- Udvendige/indvendige vægge
- Gulvoverflade
- Vinduesrammer
- Isolering i væg samt tag
Læs mere om EDGE-certificeringen her: https://www.sintali.com/edge-certification
Nøgleord
Kontakter
Morten VestbergKommunikationschefLidl
Tlf:+45 5215 9259morten.vestberg@lidl.dkBilleder
Information om Lidl Danmark
I Lidl Danmark står vi for den bedste kvalitet til den bedste pris. Som ansvarlig dagligvarekæde koncentrerer vi os om det væsentlige. Gennem et tillidsfuldt samarbejde med vores partnere garanterer vi et velgennemtænkt vareudbud til den bedste pris.Som kunde i Lidl kan du trygt regne med, at vores produkter er friske og af god kvalitet. Vores medarbejdere arbejder hver dag for, at vores kunder nemt og enkelt kan købe ind i vores 171 danske butikker. Vi arbejder hver dag som aktiv samfundsaktør på at skabe målbar værdi, der rækker ud over Lidls egen forretning.
Du er altid velkommen til at skrive til os på presse@lidl.dk.
Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Stedtillæg i hovedstadsområdet: Lidl skruer op for konkurrencen om de bedste talenter21.8.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I kampen om de dygtigste medarbejdere giver Lidl et stedtillæg på 2.500 kroner til souschefer i hovedstadsområdet. Erfaringerne med stedtillæg til butikschefer viser, at det medfører flere ansøgere og nye fagligheder. Det tiltrækker kandidater med solid erfaring fra branchen og skaber samtidig et stærkt grundlag for at beholde dygtige ledere.
Danskerne ændrer indkøbsvaner: Lidl er Danmarks billigste dagligvarekæde for fjerde gang i træk21.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny uafhængig prisgennemgang fra Madprisluppen viser, at Lidl igen har den billigste indkøbskurv ud af samtlige 12 dagligvarekæder i Danmark. Danskerne har taget godt imod de faste lave priser, og Lidl har oplevet en stor kundefremgang siden maj.
Lidl hjælper lokale producenter med at få styr på klimaregnskab og klimamål14.8.2026 11:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere af Lidls danske leverandører har fået en hjælpende hånd til at arbejde med reduktion af CO2 i værdikæden. Det giver lokale fødevareproducenter overblik over deres klimaaftryk og besparelser på både udledninger og økonomi.
6,7 millioner croissanter på et år: Lidls 5-kroners croissant hitter hos danskerne3.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For et år siden satte Lidl Danmark croissanter til 5 kroner på hylderne. Siden har danskerne købt 6,7 millioner af den franske klassiker, som i dag er blandt de mest populære varer i Lidls bake off-sortiment.
Lidl gør festivalugen billigere på Smukfest31.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Smukfest indtager Bøgeskoven i Skanderborg fra 2. til 9. august 2026, vender Lidl tilbage med pop-up på KærligHeden og frugtboder på festivalpladsen. Med lave festivalpriser vil Lidl og Smukfest gøre det nemmere at få festivalbudgettet til at række hele ugen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


