Lidl og Too Good To Go inviterer alle landets hverdagskokke til ‘DM i Overskudsretter’
14.9.2020 07:30:00 CEST | Lidl Danmark | Pressemeddelelse

I efteråret 2020 runder dagligvarekæden Lidl og madspildsvirksomheden Too Good To Go en markant fælles milepæl: 250.000 gange er der blevet hentet en Too Good To Go-lykkepose med overskudsvarer i en Lidl-butik i Danmark. Det vil sige, at forbrugerne 250.000 gange har sluppet kreativiteten løs for at skabe magi af indholdet.
Det kræver en hyldest! Derfor inviteres alle landets kreative hverdagskokke til at dele deres bedste opskrift på et måltid tilberedt af rester eller overskudsvarer.
Konkurrencen ‘DM i overskudsretter’ kickstartes på Facebook og Instagramd. 14. september 2020. Her vil kok og kogebogsforfatter, Louisa Lorang, kogebogsforfatter og tidligere deltager i Den Store Bagedyst, Jasmin Gabay, og holdkaptajn på det danske kokkelandshold, Christian Wellendorf, hver især give deres bud på en favorit-overskudsret.
Hverdagskokkene opfordres i den forbindelse til at dele deres overskudslivret – enten i form af en video, et billede af retten eller en skreven opskrift. Man deltager i konkurrencen ved at sende sit bud til dmioverskudsretter@toogoodtogo.dk eller via konkurrenceopslagene på Lidls og Too Good To Gos Facebook- og Instagram-profiler. Alle kan deltage – uanset alder.
Vinderen kåres ved et finaleevent på den internationale madspildsdag d. 29. september 2020 i Hahnemanns Køkken på Østerbro i København. Her præsenterer fire udvalgte finalister deres bud på Danmarks bedste overskudsret for dommerpanelet bestående af Louisa Lorang, Jasmin Gabay og Christian Wellendorf.
Der er en privat og eksklusiv gourmet-middag for fire personer tilberedt af Kokkelandsholdet samt et års forbrug af Too Good To Go-lykkeposer på højkant til vinderen.
Vi vil så gerne mindske madspild – men vi savner inspiration
Konkurrencen har til formål at inspirere danskerne til at mindske madspild. En undersøgelse foretaget af Epinion for Too Good To Go (2019) viser, at 88 % af de adspurgte gerne vil gøre mere for at reducere madspild – og 46 % efterspørger information om, hvordan de skal gøre det.
“Det danske folk er godt oplyste, når det kommer til madspild. Vi ved godt, at madspild er en klimasynder, og vi vil gerne gøre noget ved det. Derfor hjælper vi nu de gode intentioner på vej ved dels at hylde de hverdagshelte, der allerede gør en indsats for at bekæmpe madspild, og dels ved at lade deltagerne inspirere hinanden,” fortæller landechef for Too Good To Go, Heidi Boye.
Anders Frydendahl, salgsdirektør i Lidl supplerer:
“Vi har oplevet enormt stor interesse for vores lykkeposer med overskudsvarer. Derfor er det et naturligt næste skridt for os at rette fokus på anvendelsen af indholdet, så vi sikrer, at mest muligt ender i forbrugernes maver frem for i skraldespanden. Vi ved, at det vrimler med kreative hverdagskokke derude, og vi har brug for deres hjælp og inspiration til at få bugt med madspildet,”siger Anders Frydendahl fra Lidl.
Læs mere om DM i Overskudretter på www.toogoodtogo.dk/dmioverskudsretter
Kontakter
Morten VestbergKommunikationschef
Tlf:+45 5215 9259morten.vestberg@lidl.dkBilleder
Information om Lidl Danmark
I Lidl Danmark står vi for den bedste kvalitet til den bedste pris. Som ansvarlig dagligvarekæde koncentrerer vi os om det væsentlige. Gennem et tillidsfuldt samarbejde med vores partnere garanterer vi et velgennemtænkt vareudbud til den bedste pris.Som kunde i Lidl kan du trygt regne med, at vores produkter er friske og af god kvalitet. Vores medarbejdere arbejder hver dag for, at vores kunder nemt og enkelt kan købe ind i vores 167 danske butikker. Vi arbejder hver dag som aktiv samfundsaktør på at skabe målbar værdi, der rækker ud over Lidls egen forretning.
Du er altid velkommen til at skrive til os på presse@lidl.dk.
Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Lidl investerer yderligere i Danmark med lancering af onlineshop9.3.2026 11:01:00 CET | Pressemeddelelse
Danskerne handler online som aldrig før, og nu rykker Lidl sit populære nonfoodsortiment med sig og lancerer i løbet af 2027 en onlineshop, der gør produkter tilgængelige året rundt i hele landet. Ambitionen er at styrke kædens samlede tilstedeværelse og imødekomme kundernes stigende forventninger til fleksibel handel.
Lidl runder butik nummer 170: Ny butik på Randersvej i Aarhus markerer milepæl26.2.2026 11:52:00 CET | Pressemeddelelse
Aarhusianerne strømmede torsdag morgen til Randersvej for at fejre åbningen af en ny, moderne Lidl. Butikken er ikke kun en gevinst for lokalområdet, men markerer også en milepæl som butik nummer 170 i Danmark - et vigtigt skridt mod ambitionen om at nå over 200 butikker i Danmark.
Greve tog imod ny Lidl med fuldt hus: Lokalkendt butikschef klippede snoren26.2.2026 11:51:00 CET | Pressemeddelelse
Stor lokal opbakning og lange køer prægede åbningsdagen, da Lidl slog dørene op til sin nye butik på Mosede Strandvej i Greve. Med en lokalkendt butikschef i spidsen har byen fået en moderne dagligvarebutik med fokus på pris, kvalitet og friske råvarer.
Herning strømmede til ny Lidl på Messevejen: Klar med skarpe priser og høj kvalitet26.2.2026 11:50:00 CET | Pressemeddelelse
Lange køer og lokal nysgerrighed prægede åbningsdagen, da Lidl slog dørene op til sin anden butik i Herning. Den nye butik på Messevejen skal gøre det lettere at handle lokalt i den sydvestlige del af byen og er samtidig tobaks- og nikotinfri.
Tre produkter fra Lidls populære Madværket serie nomineret til europæisk pris13.2.2026 06:01:00 CET | Pressemeddelelse
Tre danskproducerede hverdagsfavoritter fra Lidls Madværket er i år i finalen ved European Private Label Awards 2026. Denne gang er det havregryn, skyr neutral og økologisk piskefløde, der markerer endnu en international anerkendelse af danske leverandører i europæisk topklasse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

