Lidl og Blå Kors uddeler julemad til rekordmange trængte familier: “Overskudsmaden falder på et virkelig tørt sted i år”
Den sociale hjælpeorganisation Blå Kors Danmark har modtaget rekordmange ansøgninger om hjælp til mad denne jul. Derfor donerer Lidl for sjette år i træk overskudsmad fra sine butikker til de mange trængte danskere, der har svært ved at få økonomi og julestemning til at gå hånd i hånd.

I takt med at flere husholdninger har mærket prisstigninger, er antallet af ansøgninger til julehjælp steget, og i slutningen af november havde Blå Kors Danmark modtaget over 12.000 ansøgninger fra økonomisk trængte familier. Derfor gør samarbejdet mellem dagligvarekæden Lidl og Blå Kors en stor forskel – igen i år. Her donerer Lidl overskudsmad fra 20 af kædens butikker, der holder julelukket. Mad, som Blå Kors og deres frivillige uddeler tilværesteder og trængte familier i 16 forskellige Blå Kors-tilbud på tværs af Danmark.
”Der er ingen tvivl om, at overskudsmaden fra Lidl falder på et virkelig tørt sted i år. Mange familier og enlige kæmper hver dag med at få pengene til at række, og det er kun blevet forstærket af inflation og energikrise, så for dem er det en stor hjælp. Vi ved, at mange er så pressede på økonomien, at de springer måltider over for at kunne have råd til de mest basale ting, så uddeling af gratis overskudsmad vil helt sikkert sprede juleglæde,” udtaler Christian Bjerre, som er generalsekretær i Blå Kors Danmark.
Lidl og Blå Kors Danmark har siden 2017 samarbejdet om at mindske madspild og give en håndsrækning til trængte danskere – et samarbejde, der giver ekstra meget mening i højtider som julen, fortæller adm. direktør i Lidl, Jens Stratmann:
”Det er en virkelig trist udvikling, vi ser, hvor mange danskere har svært ved at få det hele til at hænge økonomisk sammen i julen. Det understreger i den grad meningen i det samarbejde, vi har med Blå Kors og deres fantastiske frivillige, hvor vi sammen hjælper til, at flere får mad på tallerkenen i juledagene og samtidig kan minimere madspild.”
”For nogle af vores familier vil det betyde, at de faktisk får mad i juledagene”
Et af de steder, som afhenter overskudsmad fra Lidl, er Familienetværket i Silkeborg:
”Jeg er ufattelig taknemmelig for dette initiativ, hvor vi kan afhente overskudsmad fra den lokale Lidl lillejuleaften. For nogle af vores familier vil det betyde, at de faktisk får mad i juledagene,” fortæller projektleder i Familienetværket i Silkeborg Merete Heldt og fortsætter:
”Mange familier har i denne tid vanskeligt ved at få pengene til at slå til. Forældre vil gerne, at julen bliver en god tid – især for børnene. Men når der både skal være råd til julegaver og mad, så bliver julen og juledagene ofte til en meget udfordrende og stresset tid for mange udsatte familier.”
Frivillige fra Blå Korsafhenter poserne med overskudsmad efter lukketid lillejuleaften fra forskellige Lidl-butikker rundt i Danmark.
Udover overskudsmad har Lidl bidraget med gavekortpå en samlet værdi af 100.000 kr. til kædens butikker, som Blå Kors uddeler som en hjælp til gaver og julemad til familier med hjemmeboende børn under 18 år, hvor der er en forælder på overførselsindkomst. Dagligvarekæden har derudover givet økonomisk støtte til Blå Kors Danmarks julelejre.
Nøgleord
Kontakter
Thomas SejersenPresseansvarlig - Lidl
Tlf:76 35 00 10presse@lidl.dkBilleder

Information om Lidl Danmark
I Lidl Danmark står vi for den bedste kvalitet til den bedste pris. Som dagligvarekæde koncentrerer vi os om det væsentlige. Gennem vores effektive processer og det tillidsfulde samarbejde med vores partnere garanterer vi et fremragende forhold mellem kvalitet og pris og et velgennemtænkt vareudbud. Som kunde i Lidl kan du trygt regne med, at vores produkter er friske og af god kvalitet. Vores medarbejdere arbejder hver dag for, at vores kunder nemt og enkelt kan købe ind i vores 139 butikker.
Du er altid velkommen til at skrive til os på presse@lidl.dk
Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Lidl speeder ekspansionen op9.2.2023 10:37:28 CET | Pressemeddelelse
Med overtagelsen af fire Aldi butikker og en række ejendomsprojekter samt de allerede planlagte butiksåbninger kommer Lidl et solidt skridt nærmere målet om 200 butikker i Danmark.
Pantdonationer fra Lidls kunder skal sikre hospitalsklovne i børne- og ungepsykiatrien1.2.2023 11:34:14 CET | Pressemeddelelse
Ved flaskeautomaten i landets 139 Lidl-butikker kan kunder donere deres pant til Danske Hospitalsklovnes arbejde for indlagte børn. I 2023 har Lidl valgt, at halvdelen af alle de pantdonationer specifikt skal gå til hospitalsklovnenes arbejde i børne- og ungepsykiatrien. Et område som Danske Hospitalsklovne siden 2016 har haft stor succes med at arbejde indenfor.
Europas bedste private label-produkter er fundet: Lidls vaniljeis og æbleeddike fra lokale, danske leverandører løber med to priser31.1.2023 10:03:00 CET | Pressemeddelelse
Lidls private label-serie ’En Bid af Danmark’ er ikke kun populær i Danmark, men anerkendes nu også internationalt ved European Private Label Awards 2023. Her har to danske produkter, henholdsvis økologisk æbleeddike fra lollandske Fra Fejø og økologisk vaniljeis fra sydfynske Skarø Is, vundet hver sin kategori ved uddelingen.
Grøn Januar, Veganuary eller hele året? Hos Lidl er veganske produkter hverdag9.1.2023 06:03:00 CET | Pressemeddelelse
For mange danskere er nytårsforsættet at spise en grønnere, mere plantebaseret kost. Hos Lidl er de plantebaserede produkter i fokus året rundt, og 2022 blev et vendepunkt: Veganske og vegetariske produkter er for alvor blevet en integreret del af sortimentet hos dagligvarekæden.
På Lidls højlager i Køge har man på et år skånet medarbejderne for at løfte 35.000 ton tørvarer15.12.2022 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
For lidt over et år siden indviede Lidl sit nye højteknologiske højlager i Køge, hvor mange processer er automatiseret. På blot et år har teknologien skånet dagligvarekædens lagermedarbejdere for en løftemængde på hele 35.000 ton tørvarer, og det glæder medarbejderne i dagligdagen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum