Lidl har åbnet sin første butik i Hurup Thy
22.6.2023 10:14:06 CEST | Lidl Danmark | Pressemeddelelse
Torsdag morgen fik borgerne i Hurup Thy en ny dagligvarebutik at handle i, da Lidl slog dørene op på Toftegade 48 i spritnye lokaler. Med til åbningen var Thisted Kommunes borgmester, Niels Jørgen Pedersen, der sammen med butikschef Nadja Arnsbæk Dahl klippede den røde snor og bød de første kunder indenfor.

Discountkæden Lidl åbnede torsdag morgen sin første butik i Hurup Thy. Den nye dagligvarebutik ligger på adressen for den Aldi-butik, som aldrig nåede at åbne på den tidligere slagterigrund ved jernbaneoverskæringen på Toftegade 48. I spidsen for butikken, som har et salgsareal på 850 kvadratmeter, står Nadja Arnsbæk Dahl, der for første gang skal prøve kræfter som butikschef.
”Det er så dejligt, at vi i dag endelig kan åbne. Jeg har arbejdet i Lidl i tre år, men det er noget helt særligt at være med til at åbne en helt ny butik i en ny by. Det er jo den allerførste butik i Hurup Thy, så jeg er meget spændt på, hvordan borgerne tager imod butikken,” fortæller Nadja Arnsbæk Dahl, butikschef i Lidl i Hurup.
Onsdag aften var over 2000 borgere fra Hurup Thy inviteret til naboaften, hvor de fik mulighed for eksklusivt at se byens første Lidl-butik, møde personalet, få smagsprøver og goodiebags med sig hjem.
Første Lidl-butik i Hurup Thy er åbnet
I stationsbyen Hurup Thy bor omkring 2.700 indbyggere, der nu får en ny dagligvarekæde at gøre deres indkøb i. Med butikken i Hurup Thy har Lidl 144 butikker i Danmark, og i området har discountkæden blandt andet butikker i Thisted, Struer og Nykøbing Mors.
”Det er dejligt, at vi nu også kan tilbyde vores kunder i Hurup Thy kvalitetsprodukter til gode priser. Vi overtog lokalet, inden Aldi for alvor nåede at komme i gang, og det betyder, at vi har kunne sætte vores eget præg på butikken, der blandt andet har en stor bakeoff-afdeling, og så er der jo selvfølgelig den markante forskel, at butikken er tobaks- og nikotinfri,” siger Mads T. Nielsen, udviklings- og ejendomsdirektør i Lidl.
Nu glæder butikkens butikschef sig bare til at komme i gang og få en dagligdag op at køre med butikkens medarbejdere:
”Det, som har været vigtigst for mig i sammensætningen af teamet i butikken, er, at alle er indstillet på at opbygge et godt sammenhold og yde en høj service. Jeg bor selv tæt på Hurup Thy og har familie her, og jeg fornemmer, at mange i byen har glædet sig til et nyt supermarked. Jeg vil i hvert fald gøre mit allerbedste for, at det bliver en god oplevelse for kunderne at handle i Lidl,” siger Nadja Arnsbæk Dahl, butikschef for Lidl i Hurup.
Gå på opdagelse i den nye Lidl-butik på Toftegade 48 i Hurup Thy hver dag fra kl. 7-22.
Kontakter
Thomas SejersenPresseansvarlig - Lidl
Tlf:76 35 00 10presse@lidl.dkFølg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Kraftfuld teknologi til køkken og husholdning: SILVERCREST og Andre Agassi forener high-tech med menneskelig intuition25.3.2026 09:01:00 CET | Pressemeddelelse
Lidls køkken- og husholdningsbrand SILVERCREST ruller nu ud internationalt med en ny, selvstændig brandidentitet. Som en del af repositioneringen annoncerer SILVERCREST et partnerskab med den tidligere verdensmester i tennis, ottedobbelt Grand Slam-vinder og passionerede amatørkok Andre Agassi, der også bliver ansigtet udadtil i brandets første reklamekampagne.
Lidl og UEFA lancerer unikt strategisk partnerskab17.3.2026 11:46:14 CET | Pressemeddelelse
Virksomhederne i Schwarz Group udvider deres engagement i europæisk fodbold ved at indgå et langsigtet strategisk partnerskab med det europæiske fodboldforbund (UEFA) – det første af sin slags i UEFAs historie.
Lidl investerer yderligere i Danmark med lancering af onlineshop9.3.2026 11:01:00 CET | Pressemeddelelse
Danskerne handler online som aldrig før, og nu rykker Lidl sit populære nonfoodsortiment med sig og lancerer i løbet af 2027 en onlineshop, der gør produkter tilgængelige året rundt i hele landet. Ambitionen er at styrke kædens samlede tilstedeværelse og imødekomme kundernes stigende forventninger til fleksibel handel.
Lidl runder butik nummer 170: Ny butik på Randersvej i Aarhus markerer milepæl26.2.2026 11:52:00 CET | Pressemeddelelse
Aarhusianerne strømmede torsdag morgen til Randersvej for at fejre åbningen af en ny, moderne Lidl. Butikken er ikke kun en gevinst for lokalområdet, men markerer også en milepæl som butik nummer 170 i Danmark - et vigtigt skridt mod ambitionen om at nå over 200 butikker i Danmark.
Greve tog imod ny Lidl med fuldt hus: Lokalkendt butikschef klippede snoren26.2.2026 11:51:00 CET | Pressemeddelelse
Stor lokal opbakning og lange køer prægede åbningsdagen, da Lidl slog dørene op til sin nye butik på Mosede Strandvej i Greve. Med en lokalkendt butikschef i spidsen har byen fået en moderne dagligvarebutik med fokus på pris, kvalitet og friske råvarer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum