Lidl donerer overskudsmad til trængte familier og socialt udsatte i julen
16.12.2021 09:31:41 CET | Lidl Danmark | Pressemeddelelse

Dagligvarekæden Lidl og den sociale hjælpeorganisation Blå Kors har siden 2017 samarbejdet om at mindske madspild til fordel for at give en ekstra håndsrækning til familier og socialt udsatte, som ikke har meget at gøre godt med i julen. Og i år er selvfølgelig ingen undtagelse. D. 23. december vil frivillige kunne afhente overskudsmad fra Lidl – lige fra julemad til brød, frugt og sødt, som fordeles gennem Blå Kors’ familienetværk, væresteder og støttetilbud til børn og unge.
”Overskudsmad i julen er virkelig et glædeligt initiativ, som kommer rigtig mange familier og socialt udsatte til gode. Det er mennesker, der er presset på økonomien og har svært ved at overskue, hvordan de skal komme gennem julen og juledagene. Vi sætter stor pris på samarbejdet med Lidl, der er med til at skabe juleglæde for både store og små,” siger Christian Bjerre, som er generalsekretær i Blå Kors Danmark.
Et af de steder, som glæder sig til at afhente overskudsvarerne, er Familienetværket Horsens, som Blå Kors driver i partnerskab med Horsens Pinsekirke. Her stiller de frivillige maden op lillejuleaften kl. 22:
”Vi har mange taknemmelige familier, der fortæller, at det redder julen for dem. De har også nogle gange deres børn med, selvom det er lidt sent. Familierne gør virkelig noget for at komme og hente maden. De får en pose med mad med hjem til juledagene, og vi ønsker hinanden glædelig jul,” fortæller Mette Hågensen, som er projektleder for Familienetværket Horsens.
En ekstra håndsrækning i julen
I Lidl har man de seneste fire år op mod julen doneret overskudsmad fra lukkedagene hen over julen til Blå Kors’ netværk for trængte familier og socialt udsatte:
”I Lidl ser vi det som vores sociale ansvar at give en håndsrækning i form af gratis mad og dagligvarer til nogle af de trængte familier og socialt udsatte i julen. Blå Kors og deres mange frivillige yder en fantastisk indsats baseret på næstekærlighed, og sammen med resten af Lidl ønsker jeg dem alle en glædelig jul,” siger Jens Stratmann, adm. direktør i Lidl.
Udover donation af overskudsmad til Blå Kors donerer medarbejderne i Lidl også julegaver til børnene i Barnets Blå Hus, som er Blå Kors Danmarks støttecentre for børn fra hjem med alkohol- og stofmisbrug:
”Det skaber stor glæde blandt vores medarbejdere igen i år at kunne være med til at opfylde juleønsker fra udsatte børn og unge. Vi har opfyldt 170 julegaveønsker, og jeg glæder mig over, at vi kan gøre en lille forskel og skabe lidt glæde for dem her i juletiden,” afslutter Jens Stratmann.
Blå Kors og Lidl har siden 2017 samarbejdet om at mindske madspild til fordel for udsatte i Danmark.
FAKTA:
Her er en liste over, hvilke Blå Kors-tilbud som skal hente overskudsmad i Lidl d. 23. december:
Jylland:
- Familienetværket Esbjerg
- Familienetværket Vejle
- Familienetværket Horsens
- Familienetværket Aalborg Syd-Vest
- Familienetværket Vejgaard i Aalborg
- Den Blå Sociale Café i Hjørring
- Varmestuen i Herning
- Barnets Blå Hus i Frederikshavn
- Den Blå Oase i Aabenraa
Fyn:
- Barnets Blå Hus i Svendborg
- Familienetværket Middelfart
Sjælland:
- Familienetværket Nykøbing Falster
Bornholm:
- Familienetværket Rønne
Kontakter
Thomas Røddik KorneliussenKommunikationschefBlå Kors
Tlf:+45 2620 2046trk@blaakors.dkThomas SejersenPresseansvarlig - Lidl
Tlf:76 35 00 10presse@lidl.dkBilleder
Information om Lidl Danmark
I Lidl Danmark står vi for den bedste kvalitet til den bedste pris. Som ansvarlig dagligvarekæde koncentrerer vi os om det væsentlige. Gennem et tillidsfuldt samarbejde med vores partnere garanterer vi et velgennemtænkt vareudbud til den bedste pris.Som kunde i Lidl kan du trygt regne med, at vores produkter er friske og af god kvalitet. Vores medarbejdere arbejder hver dag for, at vores kunder nemt og enkelt kan købe ind i vores 171 danske butikker. Vi arbejder hver dag som aktiv samfundsaktør på at skabe målbar værdi, der rækker ud over Lidls egen forretning.
Du er altid velkommen til at skrive til os på presse@lidl.dk.
Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Stedtillæg i hovedstadsområdet: Lidl skruer op for konkurrencen om de bedste talenter21.8.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I kampen om de dygtigste medarbejdere giver Lidl et stedtillæg på 2.500 kroner til souschefer i hovedstadsområdet. Erfaringerne med stedtillæg til butikschefer viser, at det medfører flere ansøgere og nye fagligheder. Det tiltrækker kandidater med solid erfaring fra branchen og skaber samtidig et stærkt grundlag for at beholde dygtige ledere.
Danskerne ændrer indkøbsvaner: Lidl er Danmarks billigste dagligvarekæde for fjerde gang i træk21.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny uafhængig prisgennemgang fra Madprisluppen viser, at Lidl igen har den billigste indkøbskurv ud af samtlige 12 dagligvarekæder i Danmark. Danskerne har taget godt imod de faste lave priser, og Lidl har oplevet en stor kundefremgang siden maj.
Lidl hjælper lokale producenter med at få styr på klimaregnskab og klimamål14.8.2026 11:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere af Lidls danske leverandører har fået en hjælpende hånd til at arbejde med reduktion af CO2 i værdikæden. Det giver lokale fødevareproducenter overblik over deres klimaaftryk og besparelser på både udledninger og økonomi.
6,7 millioner croissanter på et år: Lidls 5-kroners croissant hitter hos danskerne3.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For et år siden satte Lidl Danmark croissanter til 5 kroner på hylderne. Siden har danskerne købt 6,7 millioner af den franske klassiker, som i dag er blandt de mest populære varer i Lidls bake off-sortiment.
Lidl gør festivalugen billigere på Smukfest31.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Smukfest indtager Bøgeskoven i Skanderborg fra 2. til 9. august 2026, vender Lidl tilbage med pop-up på KærligHeden og frugtboder på festivalpladsen. Med lave festivalpriser vil Lidl og Smukfest gøre det nemmere at få festivalbudgettet til at række hele ugen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

