Lidl åbner tredje butik i Aalborg: Lokal nordjyde bliver ny butikschef
12.5.2020 04:00:00 CEST | Lidl Danmark | Pressemeddelelse

”Selvom den store åbningsfest er aflyst, så skal kunderne ikke snydes for masser af gode åbningstilbud”. Sådan lyder det fra den nye butikschef, Jesper Kjær Lund, i den nye Lidl-butik på Tornhøjvej 2 i Aalborg. Torsdag d. 14. maj kl. 07.00 bliver den officielle åbningsdag, hvor Jesper sammen med sit team slår dørene op til den helt nye Lidl-butik i Aalborg Øst.
Jesper Kjær Lund har de sidste fire år boet i Aalborg og kommer med stor butikserfaring både som souschef og butikschef i Lidl-butikken i Hjørring. At turen nu er kommet til Aalborg Øst, ser Jesper meget frem til: ”Nu er der ikke længe til, vi åbner vores nye, flotte butik her på Tornhøjvej 2. Vi havde glædet os til at holde fest og en masse aktiviteter, men grundet coronakrisen åbner vi stille og roligt op på åbningsdagen. Vi glæder os dog stadig til en god åbningsuge, hvor vi har masser af gode tilbud på hylderne”, siger en glad Jesper Kjær Lund og fortsætter:
”Vi har i butikken fokus på danske varer og økologi, og kunderne får blandt andet mulighed for at købe sæsonens frugt og grønt, varer fra lokale producenter og så overrasker vi altid med nye spændende produkter på hylderne. Vi har gjort vores bedste for at skabe en fantastisk indkøbsoplevelse”.
Nyåbning sker under sikrer forholdsregler
Butikschef, Jesper Kjær Lund, har sammen med resten af teamet gjort meget for at skabe en god og sikker indkøbsoplevelse for kunderne: ”Det er en ekstraordinær tid under coronakrisen, og vi følger selvfølgelig sundhedsstyrelsen anbefalinger og har taget en masse foranstaltninger, så kunderne kan handle trygt og sikkert i vores butikker. Normalt holder vi naboaften og andre festlige aktiviteter i løbet af weekenden, men de er aflyst da vi ikke ønsker at tiltrække mange kunder på samme tid. Som altid opfordrer vi til at holde god afstand i butikken, planlæg dine indkøb og benyt afspritning når man handler”.
Butikken er Lidl-butik nummer 127 i Danmark og byder på et salgsareal på hele 1286 m2 . Der er ekstra gode parkeringsforhold, så kunderne nemt kan komme til og fra butikken. Byggetilladelsen kom i hus i slutningen af 2018 og Chief Property Management Officer i Lidl, Mads T. Nielsen har været glad for byggeprocessen:
”Jeg vil gerne sige tak til vores entreprenør, der har bygget den flotte butik, og til Aalborg Kommune for at give os lov til at åbne endnu en Lidl-butik her i byen. Og en særlig tak til butikschef Jesper Kjær Lund og alle de andre dygtige Lidl-medarbejdere, som har arbejdet hårdt i forbindelse med åbningen af den nye butik”.
Vil du gerne selv gå på opdagelse i den nye Lidl-butik på Tornhøjvej 2, 9220 Aalborg, så er der åbent mandag-søndag kl. 8-22.
For yderligere information, kontakt:
Morten Vestberg, kommunikationschef i Lidl, morten.vestberg@lidl.dk eller tlf. +45 76 35 01 68
Nøgleord
Billeder
Information om Lidl Danmark
Om Lidl:
- 29. september 2005 åbnede Lidl de første 13 danske butikker og har i dag 126 dagligvarebutikker og mere end 3.000 medarbejdere i Danmark.
- Lidl er repræsenteret i 32 lande rundt om i verden og driver i øjeblikket omkring 10.800 butikker og mere end 160 distributionscentre i 31 lande verden over.
- Du kan læse Lidls nyeste profilbrochure her.
Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Stedtillæg i hovedstadsområdet: Lidl skruer op for konkurrencen om de bedste talenter21.8.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I kampen om de dygtigste medarbejdere giver Lidl et stedtillæg på 2.500 kroner til souschefer i hovedstadsområdet. Erfaringerne med stedtillæg til butikschefer viser, at det medfører flere ansøgere og nye fagligheder. Det tiltrækker kandidater med solid erfaring fra branchen og skaber samtidig et stærkt grundlag for at beholde dygtige ledere.
Danskerne ændrer indkøbsvaner: Lidl er Danmarks billigste dagligvarekæde for fjerde gang i træk21.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny uafhængig prisgennemgang fra Madprisluppen viser, at Lidl igen har den billigste indkøbskurv ud af samtlige 12 dagligvarekæder i Danmark. Danskerne har taget godt imod de faste lave priser, og Lidl har oplevet en stor kundefremgang siden maj.
Lidl hjælper lokale producenter med at få styr på klimaregnskab og klimamål14.8.2026 11:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere af Lidls danske leverandører har fået en hjælpende hånd til at arbejde med reduktion af CO2 i værdikæden. Det giver lokale fødevareproducenter overblik over deres klimaaftryk og besparelser på både udledninger og økonomi.
6,7 millioner croissanter på et år: Lidls 5-kroners croissant hitter hos danskerne3.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For et år siden satte Lidl Danmark croissanter til 5 kroner på hylderne. Siden har danskerne købt 6,7 millioner af den franske klassiker, som i dag er blandt de mest populære varer i Lidls bake off-sortiment.
Lidl gør festivalugen billigere på Smukfest31.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Smukfest indtager Bøgeskoven i Skanderborg fra 2. til 9. august 2026, vender Lidl tilbage med pop-up på KærligHeden og frugtboder på festivalpladsen. Med lave festivalpriser vil Lidl og Smukfest gøre det nemmere at få festivalbudgettet til at række hele ugen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

