L&F: Klimarådets anbefalinger mangler vigtige nuancer
Tab af danske arbejdspladser, udflytning af landbrug- og fødevareproduktion til udlandet og færre muligheder for at videreudvikle innovative og bæredygtige løsninger kan blive konsekvenserne, hvis vi i Danmark følger de anbefalinger, som Klimarådet kommer med i deres årlige statusrapport.
Klimarådet peger nemlig på en ensartet, høj CO2-afgift, der vil betyde afvikling af dansk fødevareproduktion. SVM-regeringen har ellers lagt en helt anden linje i regeringsgrundlaget og sagt meget klart, at en CO2-afgift på landbrugets biologiske processer ikke må skade konkurrenceevnen, og det er heldigvis en helt anden linje end Klimarådets.
»Afvikling af produktionen er ikke vejen frem. Det er udvikling derimod, for vi bliver flere mennesker i verden, og forbruget af fødevarer stiger. Vi både kan og vil levere på de grønne løsninger, men ved en høj, ensartet CO2-afgift vil der komme en konkursbølge, ske tab for den finansielle sektor, tab af arbejdspladser og en skævvridning mellem land og by,« siger klimadirektør i Landbrug & Fødevarer, Niels Peter Nørring.
»I stedet for en høj, ensartet CO2-afgift ønsker vi, at man sætter ind med at udvikle nye teknologier og udbrede de eksisterende, ligesom vi skal sikre, at der ikke er barrierer for udrulning af den grønne omstilling. Blandt andet skal barriererne for udtagning af lavbundsarealerne nedbrydes, og farten for udtagningen sættes op, som Klimarådet også selv foreslår,« siger han.
Derudover konkluderer Klimarådet i statusrapporten, at det ikke er anskueliggjort, at regeringens klimaindsats vil sikre opfyldelse af 70 procentsmålet blandt andet med henvisning til landbrugsområdet. Landbrug & Fødevarer er uforstående over for, at Klimarådet ikke medregner udviklingssporet i landbrugsaftalen på i alt 5 mio. ton. Vi arbejder i landbruget og hele fødevaresektoren på at nå de 5 mio. ton og dermed opfylde det bindende reduktionsmål for land- og skovbrugssektorens drivhusgasudledninger på 55-65 procent i 2023 i forhold til udledningen i 1990.
»Klimarådet har en forsimplet tilgang til et globalt spørgsmål. Både i Danmark og på verdensmarkedet er der efterspørgsel efter både animalske og plantebaserede produkter, og opgaven for os er at udvikle alle sektorer fremadrettet – ikke at stoppe med at producere herhjemme,« siger Niels Peter Nørring.
Kontakter
Landbrug & Fødevarer pressetelefon
Tlf:33394520presse@lf.dkInformation om Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
L&F: Positivt med en ulvehandlingsplan – men vi er ikke i mål endnu28.4.2025 14:30:51 CEST | Pressemeddelelse
Jeppe Bruus har netop fremlagt en ulvehandlingsplan, der blandt andet ændrer definitionen af en problemulv, så det bliver nemmere at regulere ulven i efter angreb bag ulvesikrede hegn. Det er positivt, at der kommer politisk handling, men Landbrug & Fødevarer ønsker, at der sættes hårdere ind over for ulve, når det kommer til forebyggende regulering.
Kantineprisen 2025: De tre nominerede kantiner er nu fundet24.4.2025 12:28:31 CEST | Pressemeddelelse
De tre nominerede til Kantineprisen 2025 er Normal A/S, Hedensted, TitanHus, København N og Søstrene Grene Import A/S, Aarhus I løbet af foråret vil juryen besøge kantinerne for at opleve deres daglige praksis og vurdere, hvordan ambitioner omsættes til smagfulde måltider.
Stor juridisk sejr er officielt i hus: Aabenraa Kommune anker ikke erstatningssag om Tinglev Mose24.4.2025 06:06:00 CEST | Pressemeddelelse
Økonomiudvalget i Aabenraa Kommune har besluttet ikke at anke afgørelse til landsretten om erstatning til to lodsejere efter et naturgenopretningsprojekt i Tinglev Mose. En stor og vigtig sejr for landmændenes retsstilling lyder det fra Landbrug & Fødevarer.
Kongen på eksportfremstød i Japan med fokus på danske fødevarer23.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med bagagen fuld af innovative løsninger, bæredygtige produkter og fødevarer i verdensklasse, er Landbrug & Fødevarer i denne uge på eksportfremstød til Japan. Med deltagelse af en række danske landbrugs- og fødevarevirksomheder og producenter samt H.M. Kong Frederik, der samtidig er på tiltrædelsesbesøg i Japan, sætter delegationen fokus på at styrke den danske fødevareeksport til et marked, hvor potentialet er stort.
Økologi hitter igen: 2024 tangerer rekordsalg i detailhandlen22.4.2025 09:07:17 CEST | Pressemeddelelse
Trods stigning i økologisalget på 3 pct. til 16,0 milliarder kr. i 2024 er der fortsat behov for øget fokus på økologiudvikling mener Landbrug & Fødevarer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum