L&F: EU-aftale er grundlæggende positiv, men flere ting bekymrer
21.7.2020 12:00:54 CEST | Landbrug & Fødevarer | Pressemeddelelse
Det er grundlæggende godt, at der er landet en aftale om EU’s budget. Det er en afgørende byggesten for, at der kan tages andre nødvendige beslutninger. Samtidigt er det positivt, at der sættes gang i økonomien med en genopretningsfond. Det er vigtigt for den danske fødevareeksport.
Det mener Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer.
Han ser dog elementer i aftalen, som giver grund til bekymring.
- Man reducerer landbrugsbudgettet med op mod 10 procent i forhold til det nuværende. Det sker samtidigt med, at landmændene forventes at levere meget mere på den grønne dagsorden, klima, miljø og biodiversitet. Det hænger ikke sammen i forhold til at sikre de europæiske landmænd en ordentlig konkurrenceevne på de globale markeder, siger Martin Merrild.
Han peger videre på, at aftalen åbner for at flytte op til 40 procent af grundbetalingen til landdistriktspolitikken, og dermed væk fra landmændenes bundlinje. I dag er det maksimalt 15 procent, der kan flyttes.
- Det er en tikkende bombe, som potentielt kan underminere mange landmænds økonomi. I krisesituationer har landbrugsstøtten været en afgørende sikkerhed for mange landmænd, så det er stærkt bekymrende. Den øgede fleksibilitet vil også stille landmændene i forskellige lande vidt forskelligt, og dermed føre til konkurrenceforvridning. Det vil i sidste ende undergrave det fælles i EU’s landbrugspolitik, siger Martin Merrild.
På plussiden noterer han sig, at forslaget om at indføre et obligatorisk støtteloft til slut endte med at blive gjort frivilligt.
- Det er positivt, og så udestår bare at sikre, at den danske regering holder fast i sin hidtidige politik, nemlig at vi ikke skal have et støtteloft i Danmark, siger Martin Merrild.
Information om Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Energikrisen presser landbruget24.4.2026 06:22:05 CEST | Pressemeddelelse
Den aktuelle energikrise rammer landbruget direkte og kan føre til betydeligt pres på både produktion og økonomi.
Europa er blevet endnu vigtigere – mens Kina falder tilbage15.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den danske fødevareklynges eksport er stærkt forbundet til de europæiske markeder. Samtidig er eksporten til Kina og Japan gået tilbage de seneste år. Det viser nye tal fra Landbrug & Fødevarer
Ny handelsaftale med USA er godt nyt for dansk fødevareeksport26.3.2026 12:39:17 CET | Pressemeddelelse
Aftalen skaber større vished om vilkårene for handel med USA. I 2025 eksporterede danske landbrugs- og fødevarevirksomheder for 8,5 milliarder kroner til det amerikanske marked.
Gastro Kantiner vinder Årets Grønne Kantinemenu 202624.3.2026 08:54:58 CET | Pressemeddelelse
Gastro Kantiner løb med sejren, da Årets Grønne Kantinemenu for første gang blev kåret i Danmark.
33.000 job på spil: Politikere skyder forbi på dansk griseproduktion23.3.2026 16:36:56 CET | Pressemeddelelse
Fejlagtige tal i TV-debat slører virkeligheden: Griseproduktionen understøtter langt flere job end debat på TV gav indtryk af.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
