Landbrug & Fødevarer

Europa er blevet endnu vigtigere – mens Kina falder tilbage

15.4.2026 09:00:00 CEST | Landbrug & Fødevarer | Pressemeddelelse

Del

Den danske fødevareklynges eksport er stærkt forbundet til de europæiske markeder. Samtidig er eksporten til Kina og Japan gået tilbage de seneste år. Det viser nye tal fra Landbrug & Fødevarer

Flemming Nør-Pedersen, viceadministrende direktør, Landbrug & Fødevarer
Flemming Nør-Pedersen, viceadministrende direktør, Landbrug & Fødevarer Landbrug & Fødevarer

I 2025 gik hele 73 procent af fødevareklyngens eksport til europæiske lande svarende til 153,9 mia. kr. Dermed cementerer Europa sin rolle som det vigtigste marked for danske fødevarer.

Samtidig er eksporten til Asien faldet med 15 procent siden 2020. Især Kina og Japan trækker udviklingen ned, efter at Kina har genopbygget sin egen griseproduktion oven på udbruddet af afrikansk svinepest i 2018.

– Vi ser en tydelig forskydning, hvor nærområderne fylder mere, mens især Kina ikke længere driver væksten i samme grad. Det understreger, hvor vigtigt det europæiske marked er for Danmark, siger Flemming Nør-Pedersen, viceadministrende direktør, Landbrug & Fødevarer.

På andre asiatiske markeder er eksporten de seneste år omvendt gået frem. Det gælder bl.a. til Sydkorea, Saudi Arabien og Filippinerne. Fremgangen skyldes flere forskellige varegrupper, men især grisekød, kiks, brød og bagværk samt mejerivarer.

Optimisme for 2026

På trods af forskydningerne er der fortsat optimisme blandt L&F’s medlemsvirksomheder. I en undersøgelse fra februar fremgår det, at de forventer en stigende eksport til især de nære markeder som Tyskland, Sverige, Norge og Finland. Og det giver god mening forklarer Flemming Nør-Pedersen.

– Virksomhederne har fokus på stabile og geografisk tætte markeder i en tid med global usikkerhed. Det kan styrke eksporten på kort sigt, men stiller også krav til fortsat udvikling af nye markeder, siger Flemming Nør-Pedersen, viceadministrende direktør, Landbrug & Fødevarer.

Den samlede fødevareeksport udgjorde i 2025 211,9 mia. kr. og nåede ud til mere end 200 lande verden over.

Nøgleord

Kontakter

Vedhæftede filer

Om Landbrug & Fødevarer

Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder

Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye