Lev Uden Vold

Lev Uden Vold: Nyt stalking-udspil er endnu et skridt mod at sikre flere et liv uden vold

Del
Stor ros fra Lev Uden Vold til nyt udspil mod stalking. ”Det er et virkelig flot udspil, der slår fast, at stalking er en alvorlig kriminel handling, som vi ikke vil acceptere,” siger direktør Sine Gregersen.
Direktør i Lev Uden Vold Sine Gregersen.
Direktør i Lev Uden Vold Sine Gregersen.

Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har i dag præsenteret et udspil, der skal styrke indsatsen mod stalking. Udspillet sætter ind på tværs af myndigheder med en helhedsorienteret bekæmpelse af stalking.

Stalking får med aftalen sin egen særskilte bestemmelse i straffeloven, behandlingen af tilholdssager bliver styrket, og så skal ofrene underrettes, når gerningsmanden eksempelvis løslades fra fængsel. Derudover får politiet, som en del af den flerårige økonomiske ramme for Politi og Anklagemyndighed, løbende videre- og efteruddannelse i håndteringen af sager om stalking, vold i nære relationer, voldtægt samt æresrelaterede forbrydelser og konflikter.

Sine Gregersen, direktør i Lev Uden Vold, siger:

Det er et virkelig flot udspil, der slår fast, at stalking er en alvorlig kriminel handling, vi ikke vil acceptere. Udspillet er endnu et skridt mod at sikre flere et liv uden vold. Det lægger sig i flot forlængelse af de andre store retspolitiske landvindinger, vi har set, med både den samtykkebaserede voldtægtslovgivning og kriminaliseringen af psykisk vold. Alt sammen forankret i brede flertal i Folketinget. Det er virkelig positivt.

Også fokus på at hjælpe dem, der stalker

Udspillet har også fokus på hjælp til stalkingudøverne og derigennem at forebygge ny kriminalitet med en udvidelse af Dansk Stalking Centers behandlingskapacitet, så flere personer, der udøver stalking, kan tilbydes et behandlingsforløb. Det er også et fokus for Lev Uden Vold, som længe har arbejdet for, at langt flere voldsudøvere skal have adgang til specialiseret behandling, der forebygger ny voldelig adfærd.

”Jeg glæder mig over, at udspillet afsætter midler til behandling til dem, der udøver stalking. Vi ved, at vi med behandling af voldsudøvere kan gøre en afgørende forskel for at sikre, at disse personer får værktøjer til at stoppe deres adfærd, så volden ikke fortsætter andre steder og med nye ofre. Kun på den måde kan vi endegyldigt stoppe stalking og anden vold,” udtaler Sine Gregersen fra Lev Uden Vold.

Læs pressemeddelelsen og udspillets initiativer på Justitsministeriets hjemmeside: Flertal vil styrke stalking-indsats og lave selvstændig stalkingbestemmelse – Justitsministeriet

Billeder

Direktør i Lev Uden Vold Sine Gregersen.
Direktør i Lev Uden Vold Sine Gregersen.
Download
Direktør Sine Gregersen var forbi TV2 News for at give sit take på
Direktør Sine Gregersen var forbi TV2 News for at give sit take på
Download

Information om Lev Uden Vold

Lev Uden Vold
Lev Uden Vold
H.C. Andersens Boulevard 47, 1. tv
1553 København V

3151 4441https://levudenvold.dk/

Lev Uden Vold er en organisation, der har som ambition, at ingen mennesker skal leve et liv med vold. Vi driver bl.a. en gratis hotline, hvor vi hjælper ofre, udøvere, pårørende og fagpersoner, og et videnscenter, hvor vi skaber ny viden på voldsområdet.

Læs mere her: https://levudenvold.dk/om-lev-uden-vold/om-os/

Følg pressemeddelelser fra Lev Uden Vold

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lev Uden Vold

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye