Lev Uden Vold: En helt rigtig prioritering at styrke behandlingen af personer, der udøver vold
Et bredt flertal af partier er netop blevet enige om at afsætte midler til at give et markant løft til behandlingsmulighederne for personer, der udøver vold. Det sker som en del af fordelingen af den såkaldte SSA-reserve. En helt rigtig prioritering, mener Lev Uden Vold.

Et bredt flertal af partier har netop indgået en aftale om fordeling af reserven på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet, også kaldet SSA-reserven. I alt afsætter partierne 869,5 mio. kr. over fire år til en lang række forskellige indsatser.
Aftalen giver bl.a. 23,1 mio. kr. til at styrke behandlingen af personer, der udøver vold. Det glæder direktør i Lev Uden Vold Sine Gregersen, som længe har talt for at udvikle netop dette område af indsatsen mod vold:
- Skal vi volden til livs, så er det ikke nok, at vi hjælper ofrene. Vi er nødt til også at sætte ind med behandling til de personer, der udøver volden. Ellers vil volden fortsætte – og i værste fald eskalere. Vi anslår, at mindst 50.000 personer hvert år udøver vold mod deres partner, men vi har hidtil kun kunne tilbyde behandling til 500 personer, og de eksisterende tilbud har været præget af lange ventelister. Derfor er det en helt rigtig prioritering at afsætte midler til at løfte indsatsen netop her, så vi kan udvikle det succesrige arbejde, som allerede er i gang.
Konkret går midlerne Dialog Mod Volds ambulante behandlingstilbud og til Lev Uden Volds tilbud Slip Volden, som ellers stod til at lukke med årets udgang. Med midlerne skal Lev Uden Vold og Dialog Mod Vold udvide kapaciteten i deres tilbud, så flere voldsudøvere kan få den nødvendige hjælp.
Samtidig skal begge tilbud videreudvikles: Slip Volden skal fremover også kunne tilbyde en indsats til den voldsudsatte og eventuelle børn, og Dialog Mod Volds tilbud skal kunne gennemføre digital rådgivning.
Nye partnerskaber med relevante frontaktører
Som en del af denne opprioritering får Lev Uden Vold også midler til at styrke kommunernes viden og kompetencer i forhold til tidlig opsporing af voldsudsatte og voldsudøvere samt til at indgå partnerskaber med relevante frontaktører, der på forskellig vis kommer i kontakt med voldsudsatte og voldsudøvere. Det kan fx være sundhedspersonale, jobcentre og politi. Formålet med partnerskaberne er at give frontaktørerne de nødvendige redskaber til at identificere og henvise voldsudsatte og voldsudøvere til Lev Uden Vold, så de kan få den rette hjælp på et tidligere stadie.
Aftalen afsætter derudover 4,5 mio. kr. til at styrke Mødrehjælpens behandlingstilbud til børn og unge, der oplever vold i hjemmet, og 7 mio. kr. til at Joannahuset, landets første ungekrisecenter, fremover bedre understøtte de unge efter opholdet i Joannahuset.
- Samlet tager aftalen om SSA-reserven nye og vigtige skridt i kampen mod vold. Der er stadig meget, vi kan og skal gøre for at komme partnervold og vold mod børn til livs, men retningen og prioriteringen i dagens aftale er helt rigtig. Det vil jeg gerne rose partierne bag aftalen for, siger Sine Gregersen.
Kontakter
Asbjørn LindsøKommunikations- og pressechef
Kan kontaktes døgnet rundt
Sine GregersenDirektør
Tlf:29 32 22 76sg@levudenvold.dkBilleder

Information om Lev Uden Vold
Lev Uden Vold er Danmarks nationale enhed, der arbejder for at sikre mere og bedre hjælp til mennesker, der oplever vold i nære relationer. Det vil vi gøre med konkrete tilbud til voldtægtsofre, voldsudsatte og voldsudøvere, mere viden på området, øget opmærksomhed og mere debat i samfundet.
Målet er, at ingen mennesker i Danmark skal udsættes for vold i fremtiden.
Følg pressemeddelelser fra Lev Uden Vold
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lev Uden Vold
I dag er det 25 år siden Folketinget afskaffede revselsesretten28.5.2022 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 28. maj 1997 satte Folketinget en stopper for forældres korporlige afstraffelse af deres børn. Lev Uden Vold markerer dagen for afskaffelsen af revselsesretten.
Ny undersøgelse: Seksualiserede overgreb kan begås med andre former for magt end fysisk vold29.4.2022 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse fra Lev Uden Vold kaster lys over nuancerne i voldtægt. Undersøgelsen peger bl.a. på, at seksualiserede overgreb kan begås med andre former for magt end fysisk vold. Ligesom ofres modstand kan udvises på måder, som ikke nødvendigvis involverer fysisk modværge. ”Det er meget vigtigt, at kulturelle opfattelser af, hvordan et ”rigtigt” overgreb ser ud, ikke står i vejen for, at man kan få hjælp,” siger konstitueret direktør Louise Glerup Aner.
Ny undersøgelse: Omkring 400 voldsudsatte mænd har årligt brug for hjælp, de ikke har ret til16.3.2022 21:34:28 CET | Pressemeddelelse
Cirka 400 mænd tager hvert år ophold på et herberg eller mandekrisecenter som følge af vold fra en partner, ekspartner eller et familiemedlem. I over halvdelen af tilfældene har volden ført til frygt for alvorlig fysisk skade eller drab. Det estimerer en ny undersøgelse fra Lev Uden Vold. De voldsudsatte mænd har i dag ikke ret til samme type af hjælp som kvinder i en tilsvarende situation. Det bør ændres, så de voldsudsatte mænd får adgang til den rette hjælp, mener Lev Uden Vold.
Milliondonation skal styrke politiets muligheder for at hjælpe voldsudsatte7.3.2022 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
En donation på knap 2 millioner kroner fra TrygFonden og Augustinus Fonden muliggør, at et pilotprojekt med Københavns Politi nu kan bredes ud til landets øvrige politikredse. Gennem et samarbejde med Lev Uden Vold skal projektet sikre mere og tidlig hjælp til mennesker, som lever med vold tæt på livet.
Langt størstedelen af danskerne ønsker hjælp til voldsudøvere7.1.2022 05:15:00 CET | Pressemeddelelse
Tal fra Lev Uden Vold viser, at langt størstedelen af danskerne ser det som et politisk ansvar at sikre, at voldsudøvere kan få hjælp til at slippe den voldelige adfærd. Men på trods af en netop udvidet behandlingskapacitet, er det ikke muligt at behandle alle dem, som vil have hjælp til at ændre adfærd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum