Lejlighedspriser krydser milepæl, og priser på huse sætter rekord igen
Der var rekordregn over boligmarkedet igen i september, da priserne på ejerlejligheder krydsede 30.000 kroner per kvadratmeter, og huspriserne satte rekord for fjerde måned i træk.

Boligpriserne steg igen i september. Det viser helt nye tal fra Boligsidens Markedsindeks, og det er ikke en hvilken som helst prisstigning.
Priserne på ejerlejligheder er for første gang i Markedsindeksets 10-årige historie nu på mere end 30.000 kroner per kvadratmeter. Samtidig sætter huspriserne rekord for fjerde måned i træk.
”Udbuddet er historisk lavt, og købernes sult på boliger er tilsyneladende umættelig. Indtil videre i hvert fald. Den kombination er opskriften på prisstigninger, og det er det, vi har set nu siden foråret, hvor det første store coronafald på markedet blev afløst af en stor købelyst, som vi også så i starten af året,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden, og tilføjer:
”Nu går vi en tid i møde, hvor der er færre, der handler bolig, og hvor vi også typisk oplever prisfald på boligmarkedet. Det kan komme til at ske igen, men vi kan ikke vide os lige så sikre, som vi plejer, for indtil videre har 2020 lært os, at vi ikke følger de sæsoner, vi ellers kender så godt.”
Kan blive det bedste prisår for lejligheder siden 2017
Markedet for ejerlejligheder blev ramt hårdt, da corona lukkede Danmark ned i marts. Antallet af handler faldt drastisk, og sælgerne tøvede i bekymrende grad med at sætte til salg. Siden har lejlighedsmarkedet fået en genrejsning, og lige nu peger prisudviklingen mod, at 2020 samlet set bliver et godt år.
”Siden juni måned er der kommet nye lejligheder til salg i samme tempo som normalt. Salget har bare været højere, end vi har set tidligere. Det har tvunget udbuddet i bund, og derfor ser vi også nu, at priserne stiger til et niveau, der er syv procent højere end på samme tidspunkt sidste år. Holder den stigning året ud, skal vi tilbage til 2017 for at finde en tilsvarende høj stigning. Og det er noget særligt, fordi 2017 var det sidste år, inden man indførte lånestramninger, der skulle sætte en stopper for den høje prisstigning i de store byer,” siger Birgit Daetz.
Hvad angår prisudviklingen på huse, begynder det mere og mere at ligne det, vi normalt ser fra det marked, efter priserne stagnerede en smule i månederne efter coronanedlukningen.
”Priserne på huse er steget med cirka fire procent hvert år siden 2017. Og lige nu ligger den årlige prisstigning på 4,3 procent. Vi har altså at gøre med et marked, der har været ekstremt stabilt igennem mange år, og som trods coronaskvulp ser ud til at kunne fortsætte den stabilitet,” siger Birgit Daetz.
Efter priserne på sommerhuse i august for første gang i de seneste 10 år oversteg 18.000 kroner per kvadratmeter, er de steget igen i september til 18.479 kroner. Det er små 13 procent mere end i september sidste år.
Udviklingen i boligpriser september 2020:
Boligtype |
Gns. pris per kvm. (i kr.) |
Ændring seneste måned (i %) |
Ændring seneste år (i %) |
Villa og rækkehuse |
15.117 |
0,8 % |
4,3 % |
Ejerlejligheder |
30.058 |
1,3 % |
6,9 % |
Sommerhuse |
18.479 |
2,1 % |
12,8 % |
(Kilde: Boligsidens Markedsindeks)
Nøgleord
Kontakter
Har du brug for yderligere kommentarer eller tal for de(n) kommune(r), du dækker. Kontakt kommunikationsdirektør Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk. Telefon: 21210284
Billeder
Links
Information om Boligsiden.dk
Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på www.boligsiden.dk/nyheder og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.
Følg pressemeddelelser fra Boligsiden.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boligsiden.dk
2020 bød på markant prisfremgang på hele boligmarkedet12.1.2021 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Salgspriserne for både huse, lejligheder og sommerhuse udviklede sig i positiv retning i 2020, viser nye tal fra Boligsidens Markedsindeks. Året bød på prisstigninger på mellem 6,5 og 11,1 procent.
Boligsalget i 2020 overgår 2019-rekord med over 20 procent8.1.2021 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Boligerne i Danmark er gået som varmt brød i 2020, og salget overgår rekorden fra 2019 med hele 22 procent. Det viser nye handelstal fra Boligsiden for hele 2020.
Boligkøberne har rekordfå boliger at vælge imellem i starten af 20215.1.2021 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Boligsidens nye udbudstal for primo januar 2021 viser et markant fald i antallet af boliger til salg i forhold til samme tidspunkt sidste år. Det gælder for både huse, ejerlejligheder og sommerhuse.
Efter 11 måneder er 2020-salget af huse og lejligheder højere end i 201918.12.2020 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med én måned tilbage af 2020 er salget af både huse og ejerlejligheder højere end det samlede niveau for hele sidste år. Endda med et pænt forspring. Det viser Boligsidens nye handelstal for november måned.
Huspriser stiger i 74 kommuner og fremtvinger sjette månedsrekord i træk9.12.2020 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra Boligsidens Markedsindeks for november viser, at husene i Danmark for sjette måned i træk bliver solgt til rekordpriser. 74 kommuner har oplevet prisstigninger det seneste år.
December begynder med nyt stort fald i udbuddet af boliger2.12.2020 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
I forhold til starten af november er udbuddet af huse faldet med mere end fire procent. Det er det højeste fald på en måned siden 2010. Udbuddet af ejerlejligheder og sommerhuse rasler også ned.
Langt flere købere betaler overpris for deres nye bolig28.11.2020 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Næsten hvert 10. hus blev i oktober solgt for et højere beløb end udbudsprisen. Det er en fordobling i forhold til andelen i oktober sidste år. Og for ejerlejlighederne er andelen endnu højere, viser nye tal fra Boligsiden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum