Akutbolig.dk

Lejeboligmarkedet i Region Sjælland 2019 - Her var boligerne dyrest og billigst:

Del
Stigende kvadratmeterpriser i Region Sjælland giver 2 kommuner en plads i top 20 over Danmarks dyreste kommuner på lejeboligmarkedet i 2019. Svingende huslejepriser i regionen betyder dog, at den gennemsnitlige kvadratmeter pris for hele regionen kun ligger 2% over landsgennemsnittet. Dét viser en ny rapport, lavet af Akutbolig.dk

Akutbolig.dk har i en ny rapport sammenlignet kvadratmeterpriserne på lejeboliger i Danmarks 98 kommuner og rangeret landets dyreste og billigste kommuner. 

Se rapporten og din kommunes placering her. 

Lister sig op i top 20

I 2018 var det kun kommuner fra Region Hovedstaden som optog de første 20 pladser på listen over de dyreste kommuner at bo til leje i. I 2019 rykkede to kommuner fra Region Sjælland op i top 20. Stevns Kommune på en 13. og Greve Kommune på 14. plads. Fra 2018 til 2019 er den gennemsnitlige kvadratmeterpris steget fra 118 kroner, i begge kommuner, til henholdsvis 127 kroner i Stevns, og 126 kroner i Greve. Samlet set afviger den gennemsnitlige husleje i regionen dog kun med 2% fra landsgennemsnittet. 

Se rapporten for 2018 her - og rapporten for 2019 her

Flyt på tværs af regionen og betal det halve

Der er mange penge at spare, hvis du flytter fra én af de dyreste kommuner i regionen til én af de billigste  - i den sydlige del af regionen. Bosætter man sig eksempelvis i Lolland Kommune, betaler man under halvdelen af, hvad man gør i Stevns og Greve kommune. I Lolland Kommune ligger den gennemsnitlige pris pr. kvadratmeter nemlig kun på 58 kroner -  37% mindre end den gennemsnittet for resten af regionen. Lolland var på landsplan den 5. billigste kommune på lejeboligmarkedet i 2019.

For at se dette indhold fra www.akutbolig.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.

Klik på en kommune for at se den gennemsnitlige kvadratmeterpris for kommunen, samt hvor meget højere eller lavere prisen er sammenlignet med regions- og landsgennemsnittet.

Om undersøgelsen

Akutbolig.dkhar beregnet den gennemsnitlige kvadratmeterpris på lejeboliger i Danmarks 98 kommuner. Undersøgelsen er baseret på data om 55.971 lejeboliger, der har været annonceret ledige på Akutbolig.dk i løbet af 2019. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for hver kommune er sammenlignet med den gennemsnitlige kvadratmeterpris for regionerne og hele Danmark.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Information om Akutbolig.dk

Akutbolig.dk
Akutbolig.dk
Vestergade 48H, 2.
8000 Aarhus

https://www.akutbolig.dk/

Akutbolig.dk blev lanceret i 2011 og er i dag en af landets største boligportaler for ledige lejeboliger. Akutbolig.dk er det sted, hvor danskerne går hen for at finde hjem, uanset om de søger i nord, syd, øst eller vest. På Akutbolig.dk annonceres dagligt nye ledige lejeboliger på tværs af landet fra en lang række af udlejere - både private og professionelle, store og små udlejere. 

Følg pressemeddelelser fra Akutbolig.dk

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Akutbolig.dk

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye