Varde Kommune

Leif Sylvester løfter sløret for skulpturfugle

Del
Mandag den 26. november bliver tre skulpturer af kunstner og skuespiller Leif Sylvester afsløret ved gågaden i Varde.

KUNST

På en lille ny plads ved gågaden i Varde er fugle af cortenstål flyttet ind. Placeret på tre høje søjler i hjertet af Varde venter de på at blive afsløret for offentligheden mandag den 26. november.

Bag skulpturerne står kunstner og skuespiller Leif Sylvester. Han har givet dem navnet ”Samtalefugle”.

CITAT

Leif Sylvester, kunstner:

”Fuglene i samtale inspirerer forhåbentlig de mennesker, der bliver indfanget i deres atmosfærer til at tale med hinanden – ikke kun almindeligt sladder, men om de ting, der betyder noget for os lige nu.”

”Jeg håber, at fuglenes placering og indbyrdes samtale kan skabe en magisk trekant i byrummet.”

Mads Sørensen, formand for Udvalget for Kultur og Fritid samt Kunstudvalget i Varde Kommune:

Jeg glæder mig over, at vi nu får placeret endnu et kunstværk i Varde Kommune. Leif Sylvesters skulpturgruppe bidrager til at gøre byen endnu mere spændende og attraktiv at besøge og færdes i. Vi håber, at der vil blive taget godt imod de nye skulpturer, som er med til at forskønne den nye plads."

 

FAKTA

  • "Samtalefulge" er et af 18 nye kunstværker udendørs i Varde Kommune siden 2013.
  • ”Samtalefulge” er lavet af cortenstål og er mellem 320 og 420 cm høje. De har tidligere været udstillet i Frederiksværk.
  • Leif Sylvester (født 1940) er både kunstner, skuespiller, grafiker, musiker og forfatter. Han debuterede som gadekunstner og gøgler med Erik Clausen i 1961, bl.a. gennem Røde Mor. I 1969 fik han sin kunstneriske debut på Kunstnernes Efterårsudstilling på Charlottenborg. Leif Sylvester har udstillet overalt i Danmark og i Norge, Tyskland, Holland, Frankrig, Spanien og Storbritannien. Som skuespiller har han bl.a. medvirket i ”Midt om natten”, ”Taxa” og ”Pusher 2”.
  • Skulpturgruppen afsløres mandag den 26. november kl. 15.30 på den nye plads på hjørnet af Nørregade, Vestergade og Grydergade. Formand for Kunstudvalget i Varde Kommune, Mads Sørensen, og bestyrelsesformand for Poul Erik Bech Fonden, Poul Erik Bech, byder velkommen, hvorefter skulpturgruppen præsenteres.
  • Ved afsløringen vil Leif Sylvester være tilstede og sige et par ord, ligesom der vil være vin og snacks.

Kontakter

Mads Sørensen
Formand for Udvalget for Kultur og Fritid samt Kunstudvalget, Varde Kommune
21 26 81 53
masp@varde.dk

Billeder

Bag sort plastik: Den 26. november løftes sløret for Leif Sylvesters "Samtalefugle". De står på hjørnerne af den lille plads hvor Nørregade, Vestergade og Grydergade mødes i Varde. Skulpturerne er skænket til Varde Kommune af Poul Erik Bech Fonden.
Bag sort plastik: Den 26. november løftes sløret for Leif Sylvesters "Samtalefugle". De står på hjørnerne af den lille plads hvor Nørregade, Vestergade og Grydergade mødes i Varde. Skulpturerne er skænket til Varde Kommune af Poul Erik Bech Fonden.
Download

Information om Varde Kommune

Varde Kommune
Varde Kommune
Bytoften 2
6800 Varde

7994 6800http://www.vardekommune.dk/

Om Varde Kommune:
- 52 km sandstrande.
- UNESCO Verdensarv (Nationalpark Vadehavet).
- Tre garnisoner (Oksbøl, Varde og Nymindegab).
- En del af Destination Vesterhavet.

Følg pressemeddelelser fra Varde Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Varde Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye