Lederne og tænketanken EQUALIS: Opret et ligestillingsråd
På ligestillingsfronten halter vi i Danmark efter vores nordiske naboer. Tænketanken EQUALIS og Lederne foreslår derfor etablering af et ligestillingsråd, der skal styrke området og sikre politisk forpligtigelse.
I 44 procent af landets største virksomheder er der slet ingen kvinder i bestyrelsen, viser nye tal fra Analyse og Tal baseret på fakta fra Erhvervsstyrelsen. Og ser man på det samlede antal bestyrelsesmedlemmer, udgør kvinder kun knap 20 procent. Samtidig viser en analyse fra Lederne, at der er en betydelig forskel på, hvad mandlige og kvindelige ledere får i løn.
Og desværre går udviklingen mod ligestilling for langsomt. Derfor foreslår Lederne og tænketanken EQUALIS, at der oprettes et regulært ligestillingsråd. Et råd, som skal bestå af uafhængige eksperter, der har styr på al ny viden på området og kan rådgive ligestillingsministeren samt komme med anbefalinger til regeringen, så vi i fremtiden får ikke bare formel, men reel ligestilling.
”Med den nye regering og nye minister på området er der nu mulighed for at gøre op med det skæve billede. Vi får ganske enkelt baghjul af andre lande med højere ambitioner. Og det er af flere grunde skidt. Vi får ikke alle talenter i spil. Vi sakker bagud på et parameter, som virksomhederne i stigende grad vil blive målt på af både kunder og medarbejdere. Og vi misser chancen for at få så mange forskellige perspektiver som muligt med ind i beslutningsrummet,” siger Karen Bro, chefrådgiver fra Lederne, der har 134.000 medlemmer.
Hun suppleres af Gine Maltha Kampmann, som er direktør i tænketanken EQUALIS:
”Alt for længe har kampen for ligestilling på arbejdsmarkedet og i samfundet generelt været for ufokuseret. Nu er det på tide, at vi får samlet al viden om, hvordan det reelt står til – og om, hvad der virker i praksis. Og at vi får forpligtet politiske beslutningstagere på at holde fokus og løbende at inddrage viden. Dét kan et ligestillingsråd sikre,” siger Gine Maltha Kampmann
FAKTA:
- I Finland er ligestilling forankret hos Ministeren for Nordisk Samarbejde og Ligestilling. Bemærk, at selvom der ikke er et selvstændigt ligestillingsministerium, er der tværgående lovgivningsansvar. Ministeren understøttes af et råd for kønsligestilling, som foreslår og rådgiver om lovgivning.
- I Island forvaltes ligestillingsloven af Statsministeriet, som dækker visse ligestillingsområder i en afdeling for ligestilling og menneskerettigheder, mens fagministerier har ansvar for at tænke ligestilling ind i deres egne ressortlove. Statsministeriet understøttes af direktoratet for ligestilling, som monitorerer ligestillingsloven og rådgiver om lovdesign.
- I Norge ligger ligestilling under Kulturministeriet i en afdeling for ligestilling, non-diskrimination og internationale forhold. Arbejdet understøttes af et ligestillings- og diskriminationsorgan, der har en vidensskabende og debatterende funktion.
- I Sverige har Beskæftigelses- og ligestillingsministeriet to ministre: En for beskæftigelse og integration og en ligestillingsminister. Ministeriet dækker altså over flere fagområder, men har særskilte ministre. Under ministeriet ligger blandt andet Ligestillingsstyrelsen, som arbejder med opfølgning, analyse, koordinering, viden og støtte til at opnå de ligestillingspolitiske mål.
Nøgleord
Kontakter
Jesper Melgaard, pressechef hos Lederne - mo.: 27 69 45 69 / mail: jem@lho.dk
Information om Lederne
Følg pressemeddelelser fra Lederne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lederne
Fagbevægelsen gambler med demokratiet18.1.2023 13:21:33 CET | Pressemeddelelse
Hos Lederne tager man kraftigt afstand til forslaget om en folkeafstemning om afskaffelsen af store bededag og efterlyser i stedet, at fagbevægelsen tager medansvar.
Modige reformer giver historiske muligheder for Danmark14.12.2022 13:42:20 CET | Pressemeddelelse
Regeringsgrundlaget rummer en historisk mulighed for at fremtidssikre Danmark i et bredt samarbejde hen over midten, siger administrerende direktør hos Lederne, Bodil Nordestgaard Ismiris.
Ny regering er en modig kraftanstrengelse13.12.2022 21:14:47 CET | Pressemeddelelse
Hos Lederne glæder man sig over, det er lykkedes at samle en bred regering på tværs af partifarver. For netop evnen til at samarbejde og skabe nye alliancer bliver afgørende for at håndtere de mange udfordringer, landet står overfor.
Skål, chef!8.12.2022 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Trods krisetider holder landets virksomheder fast i juletraditionerne – og julefrokosten. Men med julesteg og snaps følger også en række overvejelser for den enkelte leder. Derfor er den faglige organisation, Lederne, klar med gode råd til julefrokosten.
Fra klimakrise til klimahandling – ti principper for fremtidens klimalederskab24.11.2022 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ni af landets førende forskere og klimaeksperter understreger i ny rapport fra Lederne og Navigating 360, at klimakrisen er langt værre, end de fleste tror. Samtidig peger de på behovet for handlekraftig ledelse som den vigtigste vej til at håndtere krisen. En anbefaling, som omsættes til 10 principper for fremtidens klimalederskab.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum