Lederen er fundet til det nye Unge- og Kulturhus
11.11.2021 09:05:48 CET | Billund Kommune | Pressemeddelelse

Lederen af det nye Unge- og Kulturhus i Grindsted starter den 15. december. Det bliver Mathilde Hansen, som kommer fra en stilling som udviklingskonsulent i Aarhus Kommune. Hun har en uddannelse i oplevelsesøkonomi fra Aarhus Universitet, og hendes erhvervserfaring kredser sig om mennesker og kultur.
Da huset er helt nyt, vil Mathildes opgaver i starten i høj grad være at få input fra de unge, foreningerne og institutionerne. Hun kommer til at stå i spidsen for at opbygge det nye samlingssted for unge i Billund Kommune, hvor hun blandt andet skal sparre med brugerne og skabe løsninger sammen med dem. Det bliver også Mathildes opgave at finde ud af, hvilke kulturtilbud der skal være for borgerne.
”Jeg glæder mig enormt meget til, at vi sammen skal få Unge- og Kulturhuset skudt i gang. Det er et ambitiøst og spændende projekt, hvor spirende kulturskabere kan prøve kræfter af. Jeg er spændt på, hvad vi finder på med og for hinanden,” siger kommende leder af Unge- og Kulturhuset Mathilde Hansen.
30-årige Mathilde Hansen bor i Aarhus. I sin fritid er hun både ved at opstarte en lysfestival, hvor hun er ansvarlig for at få de sociale aktører på banen, og frivillig koncertafvikler på et spillested.
Med og for brugerne
Billund Kommune er hjemsted for Børnenes Hovedstad, og det indebærer, at kommunen lader sig inspirere af børns legende tilgang i sine projekter.
”Det betyder for eksempel, at det er ekstra vigtigt for os at inddrage borgerne og være eksperimenterende. Her passer Mathildes erfaring med både samskabelse, kulturelle arrangementer og pædagogik enormt godt ind. For vi vil skabe et hus med og for brugerne af huset,” siger Områdechef for Kultur og Fritid i Billund Kommune Rasmus Kaufmann.
Brugerne af huset er så småt begyndt at flytte ind, og aktiviteterne starter lige så stille op i takt med at huset bliver indrettet. Det blev markeret med en lille indvielse fredag den 5. november for inviterede gæster. Til foråret holder huset en stor åbningsfest, hvor alle er velkomne. Efter festen åbner huset fuldt for offentligheden.
Kontakter
Andreas BjerrePresse- og brandingchef
Direkte: 79 72 72 09
Mobil: 24 92 86 79
Billeder
Information om Billund Kommune
Hjemsted for Børnenes Hovedstad og en af Danmarks bedste erhvervskommuner.
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Når mennesker mødes, opstår mulighederne21.9.2026 11:01:44 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 24. september samler Lærlinge- og Jobmessen virksomheder, unge, jobsøgende og andre nysgerrige i MAGION i Grindsted. Over 100 virksomheder står klar til at vise mulighederne for job, lære- og elevpladser – og ikke mindst til at møde de mennesker, der måske bliver deres kommende medarbejdere.
Billund Kommune fejrer borgernes 67-års-fødselsdag21.9.2026 08:13:03 CEST | Pressemeddelelse
For andet år i træk markerer kommunen borgernes 67-års-fødselsdag med et særligt fødselsdagsarrangement i Billund Centret torsdag 8. oktober 2026 kl. 16-18.
Endnu en leverandør serverer mad i Billund Kommune18.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommune får fra 1. oktober 2026 endnu en privat leverandør af madservice til borgere, der er visiteret til levering af mad i eget hjem. Sæsonens Madleverandør glæder sig til at levere mad til borgere i eget hjem, på lige fod med Det Danske Madhus og kommunens eget produktionskøkken på Sydtoften.
Bredt budgetforlig sætter retningen for Billund Kommune15.9.2026 17:27:56 CEST | Pressemeddelelse
Budgettet for Billund Kommunes økonomi i årene 2027-2030 er nu faldet på plads. I budgettet er der tænkt langsigtet med et ansvarligt fokus på udvikling.
Beredskabsnetværk skal øge trygheden i krisesituationer9.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommunes Voksenområde inviterer frivillige og lokale aktører til møde onsdag 30. september kl. 19-21 i 10. Klassecentrets Fælleslokale med det formål at skabe et stærkt samarbejde mellem kommunens Voksenområde og civilsamfundet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

