Ledere har fået pæn stigning i reallønnen
2.12.2019 14:30:00 CET | Lederne | Pressemeddelelse

De privatansatte ledere tjente i gennemsnit 59.865 kroner inklusive pension i september 2019. Det er en lønstigning på 2,6 procent siden september 2018, viser den nye lønstatistik fra Lederne. Det giver en solid stigning i reallønnen på 2,1 procent, da forbrugerpriserne kun er steget en halv procent det seneste år. Lønstigningen er dog lidt lavere end året før, hvor ledernes løn steg 2,9 procent.
Ledernes lønstigning er en anelse højere end den generelle lønstigning for lønmodtagerne det seneste år. Den var på 2,5 procent, viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik.
- Jeg er meget tilfreds med, at vores medlemmer har fået pæne lønstigninger i det seneste år, som forbedrer reallønnen. Lederne spiller en nøglerolle i de danske virksomheder, og det skal naturligvis belønnes. Lønstigningen er ganske vist ikke helt så høj som året før, men det var også den højeste stigning i årevis. Jeg ser de nye tal som en naturlig afmatning oven på en meget højtflyvende periode, siger Svend Askær.
Faglærte ledere har fået størst lønstigning
Næsten 11.000 privatansatte ledere indgår i Ledernes lønstatistik, som er indsamlet af analyseinstituttet YouGov. Ikke overraskende tjener toplederne mere end ledere på lavere niveauer. Toplederne har en gennemsnitsløn på 95.899 kroner, men det er dog den ledelsesgruppe, hvor lønstigningen har været lavest i det seneste år. Hvis man kigger på uddannelsesniveau, tjener lederne mere, jo højere uddannelse de har. Men det er til gengæld lederne med en erhvervsuddannelse, hvis løn er steget mest det seneste år.
- Den højere lønstigning til de faglærte ledere handler formentlig om, at faglærte generelt er en meget efterspurgt vare på de danske virksomheder i disse år. Og det smitter helt naturligt af på de ledere, som selv er faglærte, og som der typisk også er meget rift om, siger Svend Askær.
Kontakter
Søren KudahlPressechef
Tlf:2338 4211sku@lederne.dkBilleder

Information om Lederne
Følg pressemeddelelser fra Lederne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lederne
Lederne og Tryg går sammen om at levere større medlemsfordele1.7.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere tryghed. Mere værdi. Ledernes medlemmer får nu adgang til en attraktiv forsikringsløsning hos Tryg med ekstra gode vilkår, dedikeret rådgivning og målrettede fordele.
Lederne: Godt at Danmark igen har en regering – nu skal tiden gives tilbage til ledere og virksomheder2.6.2026 16:00:41 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har brug for politisk ledelse i en tid præget af geopolitisk uro, hårdere international konkurrence og store omstillinger. Derfor glæder Lederne sig over, at der nu er dannet en ny regering – og særligt over regeringens ambition om at kortlægge og reducere de administrative byrder for dansk erhvervsliv.
Fire ud af ti ledere overvejer nyt job – virksomheder skal konkurrere på mere end løn26.5.2026 10:18:11 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder risikerer at miste ledere, hvis samarbejdsklima og work-life-balance halter.
Jobfesten er et storbyfænomen18.5.2026 08:36:30 CEST | Pressemeddelelse
Jobfremgangen i Danmark er især koncentreret i og omkring de store byer, mens mange landkommuner halter bagefter. Det viser en ny analyse fra Lederne.
Ny rapport: God ledelse kan gøre kriser til en styrke13.5.2026 09:26:12 CEST | Pressemeddelelse
Kriser er blevet et grundvilkår for dansk erhvervsliv. Ny rapport peger på syv steder, hvor man som leder kan overkomme usikkerhed og komme styrket ud af den.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum