Lavbundsjorde: Sæt drømmen om biodiversitet på pause de første 10-20 år

Det lyder både romantisk og enkelt: Tag landmandens lavbundede marker ud af drift, og lad dem passe sig selv, så naturen kan vende tilbage og skabe smukke blomstrende enge, hvor det summer og myldrer af nyt liv.

Om det er romantisk eller ej, vil Henning S. Jensen, der er ekspert i ferskvandsmiljø og sørestaurering og lektor emeritus på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, ikke blande sig i, men om det er så ligetil at få biodiversiteten tilbage – det vil han godt diskutere.

-          De lavbundende marker er et vigtigt redskab til at øge biodiversiteten i den danske natur. Men den mest effektive løsning er ikke bare at lade naturen tage over, siger han.

Flere enge, moser og søer

Der var engang, inden det danske landbrug i 1800-tallet-begyndte at opdyrke lavtliggende og våde jorde, hvor disse jorde fremstod som enge, kær, søer, sumpskove, moser og andre typer vådområder med et mylder af forskellige dyre- og plantearter.

-          Det er der mange, der gerne vil genskabe. Og så forestiller man sig nogle gange, at hvis man bare tager sådan et jordstykke ud af drift, vil det af sig selv vende tilbage til sin oprindelige form, siger Henning S. Jensen.

Men som med så meget andet, er genopretning af natur ikke noget, der bare sker af sig selv, pointerer han.

Brændenælder og tidsler

-          Man kan godt ”bare” lade sådan et stykke jord passe sig selv. Der vil vokse masser af nye planter op, men det er ikke en succes i sig selv, siger han.

De planter, der overtager– fx brændenælder eller tidsler – kan nemlig blive så dominerende, at ingen andre arter får en chance – heller ikke arter, som oprindeligt hørte til vådområder i Danmark.

Det skyldes, at der ligger rigtigt meget næring i jorden, efter at den har været dyrket. Der er ofte fosfor nok til at holde næringselskende planter som brændenælder og tidsler kørende i 40-50. Det er først, når fosforen er brugt op, at de arter, som man ønsker tilbage, kan klare sig.

Hurtigere gennem næringslageret

-          Og så er det relevant at overveje, om man kan hjælpe naturen til at komme hurtigere gennem al den fosfor, der ligger i jorden – og dermed komme frem til den type natur, som vi ønsker i de lavbundede områder, sig Henning S. Jensen.

En metode kunne være at lade planter som tagrør eller dunhammer vokse på områderne og høste dem. Ved høst fjerner man nemlig den fosfor, som planterne har suget op af jorden.

-          Hvis man gør dette i 10-20 år, kan man fjerne så meget fosfor fra jorden, at der bliver plads til forskellige typer planter og ikke kun de fosforelskende brændenælder og tidsler. Dermed banes vejen for den biodiversitet, som vi alle ønsker, siger Henning S. Jensen.

Rør og dunhammer kan bruges recirkulært

Den høstede masse af rør og dunhammer kan i øvrigt også gøre gavn, påpeger han; den kan omdannes til fx biogas.

Og biproduktet fra gasproduktionen kan i øvrigt i form af slam bruges som gødning og jordforbedring til landbruget.

-          Så bliver det recirkulært, og det er der, vi skal hen, mener han.

Der er flere grunde til at tage lavbundsjorde ud af drift:

1: Lavbundsjorde afgiver rigtigt meget CO₂ ved dyrkning. Ca. 40% af landbrugets CO₂ forurening kommer fra dyrkning af lavbundsjorde.

2. Nogle af disse jorde kan bruges til at fjerne kvælstof fra vandmiljøet – lidt afhængigt af hvor i vandsystemet, de ligger.

3: De kan optage meget regn, når vandløb oversvømmes - og dermed sikrer de mod oversvømmelser i byerne længere nede ad vandløbet.