Syddansk Universitet

Lau Caspar Thygesen professor i epidemiologi og registerbaseret forskning

Del
Kandidat i folkesundhedsvidenskab og ph.d. Lau Caspar Thygesen (43 år) er udnævnt til professor i epidemiologi og registerbaseret forskning ved Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.

Lau Caspar Thygesen færdiggjorde sin bachelorgrad i statskundskab og kandidatgrad på Københavns Universitet og har siden været ansat på Statens Institut for Folkesundhed som ph.d.-studerende, adjunkt og lektor.

Lau Caspar Thygesen har gennem sin forskningskarriere benyttet registre og store befolkningsundersøgelser til at besvare folkesundhedsspørgsmål og kliniske spørgsmål altid i tæt samarbejde med andre sundhedsprofessionelle og forskere. Hans forskning startede inden for kræft-epidemiologi, men har siden udvidet sig til andre sygdomme fx hjertesygdomme og hjerterehabilitering, multiple sklerose, mavetarmsygdomme og sygdomme blandt visse erhvervsgrupper. Hans fokus har ofte indbefattet socioøkonomiske forskelle i sygdomsrisiko, socioøkonomiske konsekvenser af sygdom samt metodologiske studier af styrker og svagheder i registerbaserede studier.

Han har desuden været involveret i forskningspolitik primært som formand og næstformand for Dansk Epidemiologisk Selskab og har blandt andet argumenteret for strukturel forebyggelse som mere effektiv end det nuværende fokus på individualiseret behandling. Et væsentligt element har været at fremvise fordelene ved registerbaseret forskning, men også understrege de væsentlige problemstillinger, der kan være ved at inkludere alle danskere i studier.

Den brede baggrund inden for kvantitativ forskning og forskningsinfrastruktur har givet Lau Caspar Thygesen status som en anerkendt forsker inden for register-baseret epidemiologi. Han har publiceret mere end 140 videnskabelige artikler, ofte baseret på registre og store spørgeskemaundersøgelser. Han har desuden, sammen med professor Annette Kjær Ersbøll, været redaktør på et ofte citeret særnummer om danske registre og Danmarks særligt favorable muligheder for register-baseret forskning. Han har afholdt mange epidemiologiske kurser om register-baseret forskning inklusiv et tværnordisk ph.d.-kursus.

I dag er han forskningsgruppeleder af en gruppe af post.doc.’er, ph.d.-studerende og videnskabelige assistenter, der alle fokuserer på forebyggelse af folkesygdomme og risikofaktorer, analysere konsekvenser af sygdom og evaluering af metodiske udfordringer ved register-baseret forskning.

Lau Caspar Thygesen bor i Rødovre. Han er gift med Sarah og sammen har de en søn (12 år) og en datter (10 år). Han voksede op i og omkring Roskilde, og byens festival har bestemt påvirket hans interesse for musik, kultur og politiske begivenheder.

Kontakter

Født 19. juni 1976
Privatadresse:
Rødager Allé 21, Rødovre
Mail: lct@sdu.dk

Billeder

Information om Syddansk Universitet

Syddansk Universitet
Syddansk Universitet
Campusvej 55
5230 Odense M

https://www.sdu.dk/

Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye