Escalate ApS

Lasse Vibe stopper og starter karrieren

Del
Fodboldtøjet udskiftes med jakkesættet, når den tidligere landsholdsspiller Lasse Vibe både stopper og starter karrieren. Efter mange succesfulde minutter og scoringer på fodboldbaner verden over venter en ny karriere i erhvervslivet.
Lasse Vibe i aktion for FCM. Foto: Daniel Stentz
Lasse Vibe i aktion for FCM. Foto: Daniel Stentz

Lasse Vibe brød igennem i fodboldverdenen relativt sent. Efter en uforløst tid som ung spiller i AGF krævede det en tur i de danske divisioner, før han i 2012 slog igennem i Superligaen som hurtig og teknisk stærk ’goalgetter’ hos SønderjyskE. Herefter kaldte udlandet på ham.

Kigger man på angriberens CV, fejler det ingenting. 11 A-landskampe under landstræner Morten Olsen, en succesfuld udlandskarriere i henholdsvis IFK Göteborg, Brentford FC og FC Changchun Yatai samt et pænt antal kampe og mål i forskellige danske klubber.

”Jeg har været både heldig og dygtig nok til at kunne leve af at spille fodbold i en årrække. Selv om det aldrig var planen, at jeg skulle være professionel, så sætter jeg virkelig pris på de mange store oplevelser, som fodboldbranchen har givet mig - på godt og ondt. Jeg har lært utrolig meget undervejs, og de erfaringer har sammen med min uddannelse gearet mig til at starte min erhvervskarriere”, lyder det fra Lasse Vibe.

Har nydt det i fulde drag

Efter mere end et årti som professionel fodboldspiller er det en taknemmelig og afklaret angriber, der lægger støvlerne på hylden.

”Jeg vil gerne sige tak til de mennesker, som igennem årene har givet mig muligheden for at være en del af den professionelle fodboldverden. Jeg har krydset mange dygtige ledere, trænere og spillere på min vej og haft oplevelser, som jeg slet ikke turde drømme om som dreng. Jeg har nydt det i fulde drag, men jeg er afklaret med, at det nu er slut. Og så glæder jeg mig til næste kapitel”.

Lasse Vibe har allerede kickstartet den næste karriere. Fremover skal Vibe slå sine folder i virksomheden Imperium Sports Family Office, som han var med til at starte i 2019. Virksomheden tilbyder uvildig, finansiel rådgivning til professionelle sportsudøvere.

På mandag 2. Pinsedag er det sidste chance for græs på knæene for Lasse Vibe, inden erhvervskarrieren kalder. Her spiller Vibes nuværende arbejdsgiver – FC Midtjylland – sæsonens sidste kamp i Superligaen.

________________________________________________________________________

FAKTA OM LASSE VIBE

Lasse Vibe har i løbet af fodboldkarrieren spillet 356 officielle kampe og scoret 138 mål (kilde: Transfermarkt). Han har repræsenteret klubberne AIA Tranbjerg, AGF, FC Fyn, FC Vestsjælland, SønderjyskE, IFK Göteborg, Brentford FC, FC Changchun Yatai og FC Midtjylland. Han har spillet fire kampe for det danske U23 OL-landshold og 11 A-landskampe. Offensivspillerens enlige A-landskampsmål faldt i EM-kvalifikationskampen mod Albanien i oktober 2014.

Lasse Vibe har en kandidatuddannelse i finansiering og regnskab fra CBS. Specialet blev i 2015 delvist skrevet i landsholdslejren i Helsingør. I 2019 stiftede Vibe rådgivningsvirksomheden Imperium Sports Family Office, som tilbyder uafhængig, finansiel rådgivning til professionelle sportsudøvere. 

Kontakter

For yderligere oplysninger:


Mikkel Davidsen | Fortius Kommunikation | md@fortius.biz | 29404715

Billeder

Lasse Vibe i aktion for FCM. Foto: Daniel Stentz
Lasse Vibe i aktion for FCM. Foto: Daniel Stentz
Download

Information om Escalate ApS

Escalate ApS
Skudehavnsvej 5
2150 Nordhavn

Følg pressemeddelelser fra Escalate ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Escalate ApS

Hvorfor er det en god idé at få renset sine tæpper?21.5.2022 20:00:00 CEST | Nyhed

I de seneste par år har flere og flere valgt at få tæpper hjemme i stuen. Et moderne, æstetisk og sommetider også praktisk valg. Dog er der også en del vedligehold forbundet med tæpper - både for udseendets skyld men også med henblik på hygiejne og allergier. I tæpper samler sig nemlig støv og andre usundheder, som du bør få fjernet. Derudover risikerer tæpper også at få pletter og plamager. Disse kan heldigvis - i langt de fleste tilfælde - også fjernes!

Første gang hos en kosmetisk klinik?21.5.2022 20:00:00 CEST | Nyhed

Bare rolig! For mange kan det være en smule grænseoverskridende at skulle lade et andet menneske tage sig af ens udseende, specielt hvis det er første gang. En kosmetolog kan plukke og forme dine øjenbryn, fjerne kropsbehåring, samt give dig forskellige krops- og ansigtsbehandlinger, når det gælder de mindre behandlinger. Efter første oplevelse finder mange det stærkt vanedannende at skulle besøge kosmetologen i ny og næ. Det skyldtes, at de uddannedes resultater overrasker – ikke på grund af, at de ikke burde være dygtige i deres arbejde, men fordi at mange mænd og kvinder føler sig direkte overraskende smukke, efter et besøg hos deres foretrukne kosmetolog.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye