Lars Thidemann Jensen er ny vicegeneralsekretær i Blå Kors Danmark
3.3.2021 09:38:10 CET | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse

Efter påske får den sociale hjælpeorganisation Blå Kors Danmark en ny vicegeneralsekretær.
Det bliver Lars Thidemann Jensen, som sammen med generalsekretær Christian Bjerre, skal udgøre den øverste ledelse i Blå Kors Danmark, der i dag tæller 631 lønnede medarbejdere og over 3.800 frivillige.
Lars Thidemann Jensen kommer med mangeårig ledelseserfaring fra Blå Kors' botilbud i Hobro, Blå Kors Hjemmet Hobro, som han har stået i spidsen for siden 2010. Han glæder sig nu til at indtage sin nye rolle:
”Jeg er så taknemmelig for at få mulighed for stadig at arbejde for Blå Kors. Jeg har haft 11 rigtig gode år som leder af en institution, og vil selvfølgelig tage den erfaring med mig. Men jeg er også klar til nu fortsat at gøre en forskel for udsatte mennesker fra en anden stol og anden vinkel. Vi har en meget vigtig sag og en stærk organisation funderet på gode værdier, som jeg glæder mig til at udvikle yderligere,” siger Lars Thidemann Jensen.
Blå Kors Danmark er en social hjælpeorganisation, der bygger på kristne værdier, og som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark. Aktiviteterne spænder vidt lige fra væresteder og botilbud til støttecentre for børn og familier, der kæmper med følger af alkohol- og stofmisbrug i familien, og familienetværk.
Anerkendt leder og stærk stemme
Generalsekretær Christian Bjerre ser frem til samarbejdet med den nye vicegeneralsekretær:
”Vi har valgt Lars ud af et stærkt felt af ansøgere. Jeg er sikker på, at vi med Lars som ny vicegeneralsekretær kan sikre og fortsætte den gode udvikling i Blå Kors. Samtidig er Lars kendt med og anerkendt i hele organisationen. Det ser jeg som et ekstra plus," siger Christian Bjerre.
Også formand for Blå Kors Danmarks hovedbestyrelse, Dan Månsson, ser Lars Thidemann Jensen som et stærkt kort på mange områder:
"Det er en stor glæde for mig som formand for Blå Kors Danmarks hovedbestyrelse, at vi er lykkedes med at få ansat en kvalificeret og dedikeret vicegeneralsekretær. Lars Thidemann Jensen har mange års erfaring som leder og aktør fra det sociale område, nemlig som leder af Blå Kors Hjemmet Hobro. Han har engageret sig grundigt i de nuværende debatter på §110-området. Som medarbejderrepræsentant i hovedbestyrelsen gennem de senere år, kender vi ham som en medarbejder, der har blik for hele organisationen," siger Dan Månsson.
Lars Thidemann Jensen er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet og har en diplomuddannelse i ledelse. Han bor i dag i Aarhus med sin familie. Udover at have været leder for Blå Kors' botilbud i Hobro, har han også fungeret som repræsentant fra de selvejende institutioner i Blå Kors Danmarks hovedbestyrelse.
Lars Thidemann Jensen tiltræder sin nye stilling som vicegeneralsekretær den 8. april 2021.
Kontakter
Christian BjerreGeneralsekretær i Blå Kors Danmark
Tlf:29 68 96 67cbj@blaakors.dkLars Thidemann JensenKommende vicegeneralsekretær i Blå Kors Danmark
Tlf:28 94 97 35ltj@blaakors.dkThomas Røddik KorneliussenKommunikationschef i Blå Kors Danmark
Tlf:26 20 20 46trk@blaakors.dkBilleder

Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
74-årige Conny kommer hver dag: ”Uden værestedet ville jeg ikke komme ud ad døren”14.9.2026 08:39:32 CEST | Pressemeddelelse
Den Blå Sociale Café har i mere end 30 år været et fast holdepunkt for mennesker i udsatte livssituationer i Hjørring. En af dem er 74-årige Conny, der har været med siden begyndelsen. Nu er værestedet i fare for at miste sin kommunale støtte og dermed lukningstruet.
Her åbner Blå Kors ny genbrugsbutik25.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Blå Kors Genbrug har nu fundet lokalerne til sin nye butik i Næstved. Den 1.200 kvadratmeter store genbrugsbutik forventes at slå dørene op i slutningen af oktober.
Ny undersøgelse: Tre ud af fire unge føler et pres for at drikke alkohol19.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Alkohol fylder meget i sociale sammenhænge, lyder det fra danskerne i en ny undersøgelse fra Voxmeter, og særligt de unge oplever et forventningspres. Det er bekymrende, mener Blå Kors Danmark.
Ny undersøgelse: Flere danskere vælger alkoholen fra28.7.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire ud af ti danskere har inden for det seneste år bevidst valgt alkohol fra i en periode. Samtidig er andelen, der vælger en helt alkoholfri livsstil, steget markant. Det viser en ny undersøgelse fra Voxmeter for Blå Kors Danmark, der peger på, at alkoholkulturen er i forandring.
Ny undersøgelse: Flere danskere ønsker, at alkohol fylder mindre30.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næsten to ud af tre danskere mener, at der er behov for en ændret alkoholkultur med mindre alkohol i Danmark ifølge en ny undersøgelse, som Voxmeter har foretaget på vegne af Blå Kors Danmark. Det er en stigning siden sidste år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

