Langt de fleste danskere kan rejse til næsten hele verden
Farverne i Udenrigsministeriets rejsevejledninger retter sig primært mod de borgere, der endnu ikke er vaccinerede. Færdigvaccinerede og tidligere smittede kan således som udgangspunkt i øjeblikket se bort fra farverne. Selv om det kan være en jungle at finde rundt i er hovedlinjen således, at langt de fleste danskere kan rejse til næsten hele verden. Alle rejsende bør dog altid læse de mange gode råd og anvisninger, der er i vejledningsteksterne for de enkelte lande.
Udenrigsministeriet opdaterer ugentligt rejsevejledningerne for EU og Schengenlandene på baggrund af de seneste smittetal fra Statens Serum Institut. Ændringerne har betydning for personer, der ikke er vaccineret.
Udenrigsministeriets rejsevejledninger og verdenskort farves på baggrund af smittesituationen i et land eller region. Mange lande uden for Europa herunder mange populære rejsemål i vinterhalvåret er lige nu orange i rejsevejledningerne. Det betyder, at Udenrigsministeriet fraråder ikke-nødvendige rejser til de lande for ikke-vaccinerede.
Som færdigvaccineret dansk turist kan man altså godt rejse til de fleste orange lande. Dog ikke til alle lande, da flere har betydelige indrejserestriktioner for danske turister også selvom man er vaccineret, fx Kina, Vietnam, Thailand, Indonesien, Singapore, Australien og New Zealand. For Thailand gælder dog en særlig regel for Phuket, som er åben for færdigvaccinerede. Reglerne er meget forskellige fra land til land. Derfor er det vigtigt altid at tjekke ambassadens COVID-19 hjemmeside ift., hvad der gælder af indrejserestriktioner, hvilket ofte afhænger af, om man er vaccineret, tidligere smittet eller ikke-vaccineret.
Farven ”skraveret orange”
Mange borgere har været i tvivl om, hvad farven skraveret orange betyder. Det har vi derfor præciseret i rejsevejledningerne. Færdigvaccinerede og erhvervsrejsende kan uden problemer rejse til mange lande, der er skraveret orange – smitteniveauet er lavt. Hvis dit rejsemål er skraveret orange, bør du dog undersøge, om rejsen er mulig for dig. Det afhænger af landets indrejseregler, og om du er vaccineret, tidligere smittet eller ikke-vaccineret. Trods begrænset risiko for smitte med coronavirus fraråder vi alle ikke-nødvendige rejser for at gøre opmærksom på landets betydelige indrejserestriktioner, der vil kunne gøre det vanskeligt at gennemføre en ferie for visse danske turister, særligt de ikke vaccinerede. Men reglerne er forskellige, så det er vigtigt, at du før rejsen tjekker indrejserestriktioner og krav på ambassadens COVID-19 hjemmeside.
Husk derfor at tjekke om rejsevejledningen gælder for dig
Da der kan gælde en række undtagelser fra den generelle anbefaling i rejsevejledningen, er det vigtigt, at du grundigt undersøger, om du kan rejse eller ej. Det afhænger især af landets indrejserestriktioner, og om du er færdigvaccineret, tidligere smittet eller ikke-vaccineret. Du skal med andre ord ikke kun forholde dig til farven på kortet, men også læse teksten i rejsevejledningen, før du rejser.
På coronasmitte.dk kan du læse om smittesituationen i EU- og Schengenlande og de krav, denne medfører, når du kommer hjem til Danmark. For hele verden gælder der for ikke-vaccinerede krav om test ved hjemkomst fra gule lande og krav om test og isolation ved hjemkomst fra orange lande. Færdigvaccinerede og tidligere smittede samt deres medrejsende børn under 18 år kan derimod tage på ferie i gule og orange lande uden at skulle tage test eller gå i isolation efter hjemkomst. Læs gode råd og regler ved rejser til udlandet her.
Ugens ændringer i rejsevejledningerne
Nedenfor er et overblik over ændringer i Udenrigsministeriets rejsevejledninger fra lørdag den 2. oktober kl. 16.
Overblik over ændringer i rejsevejledninger gældende fra lørdag den 2. oktober kl. 16: |
|
Lande og regioner i EU/Schengen |
|
Følgende lande og regioner ændres til grøn: |
Grønne lande: Italien og Spanien Grønne regioner: Frankrig: Centre – Val de Loire, Bourgogne-Franche-Comté, Hauts-de-France, Pays de la Loire, Bretagne og Nouvelle-Aquitaine Norge: Møre og Romsdal, Vestfold og Telemark og Agder Sverige: Sydsverige Portugal: Madeira |
Lande og regioner uden for EU/Schengen |
|
Følgende lande ændres til skraveret orange grundet betydelige indrejserestriktioner: |
Chile, Kuwait og Rwanda |
Se et samlet kort over rejsevejledningerne for lande og regioner i EU og Schengenområdet.
Faldende smitte gør flere lande og regioner grønne
Spanien og Italien samt flere regioner i Frankrig, Norge, Portugal og Sverige, herunder grænselandet Sydsverige, bliver grønne i rejsevejledningerne. Det betyder, at ikke-vaccinerede danske turister kan tage på ferie til disse områder uden at skulle testes ved hjemkomsten til Danmark.
Flere tredjelande ændres til skraveret orange som følge af faldende smitte
Udenrigsministeriets rejsevejledninger for tredjelande opdateres på baggrund af EU’s positivliste over lande uden for EU- og Schengenområdet, som det kan overvejes at åbne for, fordi de lever op til fastsatte COVID-19-kriterier for indrejse til EU. Den nationale COVID-19 taskforce for rejserestriktioner har besluttet, at der kan åbnes for indrejse til Danmark for Chile, Kuwait og Rwanda. Disse lande bliver således gule i forhold til indrejse til Danmark. Alle tre lande vil dog være skraveret orange på verdenskortet på grund af betydelige indrejserestriktioner over for rejsende fra Danmark.
Andre nyttige links
Du kan læse mere om det europæiske coronapas her.
Her er adgang til alle Udenrigsministeriets rejsevejledninger.
Information om smittesituationen i EU og Schengenlandene kan findes på https://coronasmitte.dk/smittesituationeuropa
Få et samlet overblik over den danske model for rejserestriktioner i dette faktaark
Har du yderligere spørgsmål?
- Borgere, som har behov for yderligere information om udrejse og rejsevejledningerne, opfordres til at kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter på bbb@um.dk eller +45 33921112.
- Spørgsmål om anerkendelsesværdige formål for indrejse eller transit i Danmark rettes til Politiets hotline på +45 70206044 (åbningstider på coronasmitte.dk)
- Spørgsmål om coronavirus, vaccination, test, isolation, og anvendelse af coronapas rettes til myndighedernes fælles coronahotline på +45 70200233
- Spørgsmål om coronapas app’en herunder teknisk support rettes til sundhed.dk på +45 32420303
- Udenrigsministeriet har etableret en webbaseret hotline for virksomheder.
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Statement by the Nordic and Caribbean Community (CARICOM) Foreign Ministers13.10.2025 11:50:04 CEST | Nyhed
Statement by the Nordic and Caribbean Community (CARICOM) Foreign Ministers on tackling climate change and implementing the Paris Agreement commitments.
Joint statement: Shadow Fleet Task Force11.10.2025 02:06:09 CEST | Nyhed
On October 8, 2025, Canada and Denmark convened a meeting of the Shadow Fleet Task Force.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn10.10.2025 10:41:04 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde fredag den 10. oktober 2025 kl. 13.30
Danmark giver 375 millioner kroner til bekæmpelse af aids, tuberkulose og malaria10.10.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark støtter succesfuld fonds bekæmpelse af en række af verdens mest udbredte og smitsomme sygdomme.
Dansk eksport i august 20259.10.2025 12:33:06 CEST | Pressemeddelelse
I august 2025 faldt Danmarks samlede eksport 5,3 pct. i forhold til juli. Årsstigningstakten, dvs. de seneste 12 måneder i forhold til 12 måneder forud, var 7,2 pct.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum