Landmand kend dit kulstof

Jord kan lagre kulstof. Derfor er der også et stigende fokus på jordens indhold at organisk kulstof, og hvordan man enten øger eller vedligeholder mængden. Jorden kan nemlig også miste kulstof i form af klimagasser fra mikrobiel nedbrydning, og så bidrager jorden pludselig til klimaforandringer fremfor at afbøde. Men for at kunne opretholde kulstofmængden eller måske endda øge den, er det nødvendigt for landbrugeren at kende det aktuelle indhold af kulstof i sin jord.
Kulstof, klimaregnskab og CO2 kreditter
I jorden findes kulstof i form af organisk materiale. Det vil sige materiale, der stammer fra planter, f.eks. rødder eller rester af planter såsom efterafgrøder, der er kommet ned i jorden. Det kan også stamme fra tilført organisk materiale fra f.eks. husdyrgødning. Det organiske materiale nedbrydes i jorden, og har en betydning for jordens struktur og evne til f.eks. at tilbageholde vand. Det er også det organiske materiale, der holder liv i jordens mikroorganismer. Svampe og bakterier nedbryder materialet og frigiver næringsstoffer til planterne.
”Jorden lagrer simpelthen kulstof og kan derigennem være med til at reducere mængden af CO2 i atmosfæren. Jorden kan også miste kulstof igennem den mikrobielle nedbrydning, og derved bidrager jorden til klimaforandringerne frem for at afbøde dem,” fortæller ph.d.-studerende Laura Sofie Harbo fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet. Hun forklarer, at det derfor er vigtigt at kunne estimere ændringer i mængden af kulstof i jorden, fordi en eventuel stigning i kulstofindholdet i jorden kan være med til at kompensere for andre udledninger.
”CO2 kreditter og klimaregnskab er nye begreber, der er dukket op i takt med, at klimaforandringer bliver mere virkelige. CO2 kreditter er et begreb, der dækker over muligheden for at kunne købe kulstoflagring hos f.eks. en landmand, altså hvor man kan købe sig til kompensation for egne udledninger,” forklarer Laura Sofie Harboe.
Sten i jorden gør en forskel
Både klimaregnskaber og ordninger som CO2 kreditter kræver troværdige og præcise estimater for mængden af organisk kulstof i jorden, og for de ændringer der sker i jordens kulstofpulje.
”I 1985 blev Kvadratnettet oprettet. Det er et landsdækkende netværk med i alt 830 målepunkter, der dækker ca. 600 ha landbrugsjord. I 1986 og tre gange siden (1997, 2009 og 2019) har man indsamlet jordprøver til analyse af jordens kulstofkoncentration med henblik på at beregne mængden af kulstof per hektar, og overvåge hvilke ændringer, der sker over tid i jordens kulstofindhold,” fortæller Laura Sofie Harbo.
I et nyt studie har hun været med til at præcisere og forbedre disse målinger. Der er nemlig en række faktorer, som kan komplicere beregningerne af jordens kulstofindhold.
”Først og fremmest er det vigtigt at man har en præcis og repræsentativ måling af kulstofprocenten i jorden. Det er vigtigt, fordi kulstof kan være meget ujævnt fordelt i jorden, og derfor kan selv en lille forskydning i målingen give usikkerheder i estimaterne,” forklarer hun.
Dernæst viser det nye studie, at man skal kende jordens volumenvægt og jordens indhold af sten for præcist at kunne beregne kulstofindholdet i tons per hektar. Det er informationer, der ikke tidligere har været brugt i beregningen af kulstofestimater for dansk landbrugsjord, og de gør en stor forskel.
”Når vi bruger de her nye informationer om jordens volumenvægt og stenindhold, så bliver estimaterne for mængden af organisk kulstof mere præcise,” forklarer Laura Sofie Harbo.
I gennemsnit fandt forskerne, at kulstofindholdet målt med den nye metode var 5% lavere end med den forrige metode, som netop ikke tog højde for stenene i jorden.
”Sten indeholder ikke noget organisk kulstof, så hvis man ikke tager dem med i regnestykket, så vil man altid ende med at overestimere jordens kulstofpulje,” siger hun.
Tendenser tager tid
”Det er vigtigt, at man som landbruger kan få præcise estimater for sin jord, således at man kan tilpasse sin drift til enten af skulle øge indholdet eller vedligeholde det kulstof, man allerede har, så man ikke bidrager til yderligere udledning af klimagas,” siger Laura Sofie Harbo, der forklarer, at en årlig opgørelse af kulstofpuljen ikke vil være vejen frem, heller ikke selvom den nye metode giver mere præcise estimater end tidligere.
”Det tager tid at opbygge kulstof i jorden, hvilket vil sige at de tiltag vi laver i dag ikke vil kunne måles i morgen. I praksis vil der gå en årrække inden målingerne vil kunne vise en statistisk signifikant tendens,” fortæller hun.
Mere information
Vi bestræber os på, at alle vores artikler lever op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. På den baggrund er artiklen suppleret med følgende oplysninger:
Samarbejdspartnere: Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, Sino-Danish College ved University of Chinese Academy of Sciences og iClimate ved Aarhus Universitet.
Finansiering: Studiet er finansieret af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet som en del af SINKS2 projektet.
Interessekonflikt: Ingen
Læs mere: Publikationen ”Estimating organic carbon stocks of mineral soils in Denmark: Impact of bulk density and content of rock fragments” er udgivet i Geoderma Regional. Den er skrevet af Laura Sofie Harbo, Jørgen E. Olesen, Zhi Liang, Bent T. Christensen og Lars Elsgaard.
Nøgleord
Kontakter
Ph.d.-studerende Laura Sofie Harbo, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Mail: lauraharbo@agro.au.dk
Billeder

Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Institut for Agroøkologi gennemfører grundlæggende, strategisk og anvendelsesorienteret forskning inden for samspillet mellem planter, dyr, mennesker og miljø inden for systemer til produktion af fødevarer, foder, energi og biobaserede produkter. Vi bidrager til bæredygtig produktion og vækst gennem forskning, rådgivning og undervisning.
Instituttet har som vision at forblive blandt eliten af forskningsinstitutioner, der beskæftiger sig med agroøkosystemer, og vil skabe, udvikle og omsætte banebrydende viden til fremme af samfundets bioøkonomi nationalt og internationalt.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Dine gener afslører om angstmedicin virker på dig eller ej1.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næsten halvdelen af alle patienter med angst eller depression oplever ingen virkning af den medicin, de først får udskrevet. Ny forskning viser, at vores gener kan forudsige, hvilke præparater der virker.
Forskere sætter hvepse ind i kampen mod skadedyr på kål27.6.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Du er garanteret også skide irriteret over hvepse, der går i din marmelademad eller din øl, når du sidder og nyder sommeren. Nu undersøger forskere, om man kan spinde guld på det lille ’møjdyr’, ved at bruge hvepse til en mere bæredygtig produktion af kål og andre afgrøder, der plages af sommerfuglelarver.
Din shampoo, balsam og sæbe kan være giftig for smådyr i vandet26.6.2025 11:46:58 CEST | Pressemeddelelse
Stofferne i plejeprodukterne er indtil nu fløjet under myndighedernes radar. Det har nemlig ikke været lovpligtigt at teste dem.
Nu kan alle hjælpe med at overvåge naturen i Lille Vildmose18.6.2025 07:28:31 CEST | Pressemeddelelse
I Lille Vildmose er en ny aktivitet i gang, hvor helt almindelige mennesker kan være med til at overvåge naturens udvikling. Aktiviteten er finansieret af projektet Wet Horizons og handler om at inddrage alle, der har lyst, i arbejdet med at genskabe og beskytte moserne.
Elvira vil gøre op med 40 år gamle tal: Vi skal opdatere den måde, vi udregner metanudledning fra grise17.6.2025 12:58:16 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt projekt på Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab vil opdatere beregningsgrundlaget for metanudledning fra grise, så de nationale emissionsopgørelser i fremtiden bliver mere retvisende.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum