Landmændene har valgt Søren Søndergaard som deres nye formand
4.11.2020 15:05:59 CET | Landbrug & Fødevarer | Pressemeddelelse

- Danmark er et landbrugsland, og jeg er stolt af at blive formand for de danske landmænd. Vi er dygtige, effektive, innovative og laver nogle af verdens bedste fødevarer med lavt klimaaftryk, siger Søren Søndergaard.
Søren Søndergaard driver landbruget Baldershave ved Randbøl mellem Vejle og Billund, hvor han er femte generation på gården. Han har indtil nu været næstformand for Landbrug & Fødevarer Svineproduktion, formand for den store rådgivningsvirksomhed Sagro og regionsvalgt medlem af Primærbestyrelsen siden 2017.
- Vi står foran en tid, hvor kravene til vores omstillingsevne kun bliver større. Her er det min klare prioritet, at vi får ordentlige rammer til omstillingen økonomisk, tidsmæssigt og lovmæssigt. Jeg mener, vi i Landbrug & Fødevarer skal fortsætte med at række hånden frem til resten af samfundet og håbe, vi får en lige så fremstrakt hånd tilbage. Land og by hører sammen og kan ikke undvære hinanden i Danmark. Dansk landbrug søger dialogen og samarbejdet med resten af samfundet, men vi er klar til at vise sige fra hvis nødvendigt, siger Søren Søndergaard.
Den afgående formand, Martin Merrild, ønsker den nye formand stort tillykke med valget.
- Søren er en moderne ung landmand med solide værdier og en stærk familie. Jeg betragter det som en gave til vores erhverv, at et mennesker som Søren stiller sig til rådighed for os og for fremtiden.
Kontakter
For yderligere oplysninger kontakt venligst Landbrug & Fødevarers presseafdeling på 3339 4520
Billeder
Information om Landbrug & Fødevarer
Blå bog – Søren Søndergaard
• 40 år, uddannet agrarøkonom fra Vejlby Landbrugsskole i Aarhus og selvstændig landmand i 17 år.
• Producerer 1.100 søer og 35.000 slagtegrise til Danish Crown. Han driver 900 hektar i et driftsfællesskab sammen med forældrene. Her dyrker de korn, raps, frø og kartofler. Endelig er der naturpleje med ammekøer på 100 hektar.
• Født og opvokset som femte generation på Baldershave ved Randbøl mellem Vejle og Billund. Gården har været ejet af familien siden 1877.
• Indtil i dag medlem af Landbrug & Fødevarers primærbestyrelse, næstformand i sektorbestyrelsen i L&F Svineproduktion, bestyrelsesmedlem i DanBred P/S og formand for Sagro.
• Matematisk student fra Vejle, et år i Australien med arbejde på fårefarm. Mange rygsækrejser over det meste af kloden: New Zealand, Canada, USA, Thailand og Brasilien. Værnepligtig i søværnet, ’kampinformationsgast« (den, der passede radaren).
• Gift med cand. merc. Ingebeth Lundgaard-Karlshøj, der også har en landmandsuddannelse. Ingebeth arbejder fuldtid på bedriften med HR, marketing, kontoropgaver m.m.
• Fire børn: Ingrid (9 måneder), Svend (2), Ejnar (4), Aksel (8).
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Nationalt sprøjteforbud er endnu et forudsætningsbrud mod den grønne trepartsaftale9.9.2026 13:18:12 CEST | Pressemeddelelse
Miljøministeren har sendt forslag til et nationalt sprøjteforbud i høring. Landbrug & Fødevarer er imod forslaget, fordi drikkevandsbeskyttelse kan håndteres langt bedre lokalt end nationalt – præcis som det var aftalt i den oprindelige grønne trepart.
Her er restauranterne, der er nomineret til Årets ret med grønt, Årets ret med fisk & skaldyr, Årets ret med gris og Årets ret med ost 20268.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden juni måned er det strømmet ind med indstillinger fra hele landet til dette års kokkekonkurrencer, Årets ret med grønt, Årets ret med fisk & skaldyr, Årets ret med gris og Årets ret med ost, og nu er de nominerede fundet. I løbet af efteråret skal de præsentere deres retter for en besøgende jury, hvor restauranterne skal vise, hvordan hhv. det grønne, fisk & skaldyr, gris og ost kan løftes til nye gastronomiske højder. Vinderen i hver kategori offentliggøres den 9. november, ved årets awardshow i samarbejde med White Guide lanceringen på Villa Copenhagen - en aften dedikeret til smag, håndværk og spændende fortolkninger af de fire råvarer, der i høj grad definerer dansk gastronomi. Fire kategorier og 12 restauranter fra hele landet For første gang består Årets kokkekonkurrencer af fire kategorier: grønt, fisk & skaldyr, gris og ost. De 12 nominerede restauranter spænder fra Skagen og Hanstholm til Djursland, Aarhus, Vejle, Odense og København og tæller både gastronomiske fyrtårne
L&F: En svær dag for dansk landbrug3.9.2026 13:33:13 CEST | Pressemeddelelse
Gødskningsloven er vedtaget i Folketinget. Det er en svær dag for dansk landbrug, siger formand i Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard.
Økologien skal tilbage i indkøbskurven: Ny landsdækkende kampagne lanceres på Food Festivalen3.9.2026 12:12:20 CEST | Pressemeddelelse
Økologisk Landsforening, Landbrug & Fødevarer og en lang række økologiske aktører søsætter fredag den 4. september en ny kampagne, der skal få flere danskere til at vælge økologi. Kampagnen lanceres ved Food Festivalen på Tangkrogen i Aarhus.
Landets skarpeste grøntkokke samledes i Aarhus3.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvad sker der, når nogle af Danmarks bedste kokke får frie hænder til at vise, hvad grøntsager kan? Det spørgsmål blev besvaret onsdag aften på Michelin-restauranten Domestic i Aarhus, hvor 50 nøglepersoner fra foodservicebranchen så grøntsager blive løftet til gastronomi på højeste niveau.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



