Danmarks Statistik

Landmænd er oftere gift og har flere børn end gennemsnittet

Del
Halvdelen af de danske landmænd er 55 år eller ældre, og næsten tre ud af fire er gift og har gennemsnitligt flere børn end i arbejdsstyrken generelt. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik, som giver et indblik i, hvem danske landmænd anno 2020 er.

Sommeren er på hæld, og mange danske landmænd har travlt med at høste korn og andre fødevarer. Men hvem er de egentlig, når de slukker for mejetærskeren? Det giver en helt ny analyse fra Danmarks Statistik et indblik i. Analysen fokuserer på selvstændige landmænd, som ejer eller forpagter et heltidslandbrug, og analysen ser på deres alder, familieforhold, uddannelse og økonomiske forhold.

Kigger vi ind i de familiemæssige forhold hos selvstændige landmænd, så viser analysen, at 5.400 landmænd var gift i 2020. Det svarer til 72 pct. Det er 23 procentpoint flere end i arbejdsstyrken generelt. Samtidig har 87 pct. af landmænd børn – mod 66 pct. i arbejdsstyrken. Og de har i gennemsnit 2,4 børn, mens personer i arbejdsstyrken i gennemsnit har 1,4 børn.

”Der er ikke mange singler at finde rundt omkring på gårdene, for gifte landmænd er overrepræsenterede i alle aldersgrupper på nær dem under 25 år. Derudover har 28 pct. af landmændene børn over 16 år, som arbejder inden for landbrug. 17 pct. af alle landmænd har børn, som arbejder på deres bedrift. Så der kan være en del generationsskifter undervejs – også set i lyset af den høje gennemsnitsalder på 55 år,” siger chefkonsulent i Danmarks Statistik Henrik Bolding Pedersen.

27 pct. af de landmænd, som er blevet selvstændige landmænd mellem 2010 og 2020, har minimum én forælder, som var selvstændig landmand i 2010.

Derudover er uddannelsesniveauet blandt landmænd stigende. I 2020 havde 76 pct. landmænd en erhvervsfaglig uddannelse mod 72 pct. i 2010. Andelen af landmænd med grundskole som højeste uddannelse er faldet fra 19 pct. i 2010 til 12 pct. i 2020.

Markant fald i antal selvstændige landmænd siden 2010

Der er sket et fald på 39 pct. i antallet af selvstændige landmænd fra 2010 til 2020. I 2010 var der 12.300 landmænd, og ti år senere er det tal faldet til 7.500 – af sidstnævnte var 5.600 også landmænd i 2010. I samme periode er der kommet flere landbrugsbedrifter med andre ejerformer end selveje.

”Udviklingen fra 2010 til 2020 viser, at der er færre selvstændige landmænd, og at gennemsnitsalderen stiger fra 49,2 til 53,6 år. Tallene viser også, at 94 pct. af landmændene er mænd, men at der blandt nytilkomne landmænd fra 2010 til 2020 er en lidt højere andel af kvinder på 10 pct.,” siger Henrik Bolding Pedersen.

Analysen indeholder også tal for pensionsformue, antal heltids- og deltidsbedrifter og meget andet, og den kan læses her: www.dst.dk/analyser/49360

Nøgleord

Kontakter

Hvis du har spørgsmål til analysen, så kan du kontakte Henrik Bolding Pedersen på hpe@dst.dk eller telefon 20 57 88 87 eller Line Merling Arendt på lit@dst.dk eller telefon 21 54 10 57.

Information om Danmarks Statistik

Danmarks Statistik
Danmarks Statistik
Sankt Kjelds Plads 11
2100 København Ø

39 17 39 17http://www.dst.dk

Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye