Landkommuner bekymret over nye udligningstal: »Det stiller spørgsmålstegn ved hele reformen«
Efter Folketingets vedtagelse af reformen af den kommunale udligning viser det sig, at effekten for land- og yderkommuner bliver markant dårligere end først antaget. Det skriver mediet NB-Økonomi på baggrund af tal fra Social- og Indenrigsministeriet.
Konkret er der tale om, at beregningsgrundlaget for det såkaldte 'aldersbestemte udgiftsbehov' er blevet ændret drastisk. Med reformen stiger tilskuddet til skolebørn med 19,4 procent, mens tilskuddet til ældre over 85 år falder med 21,1 procent. Sagt med andre ord rammer det kommuner i landdistrikterne, som har en større andel af ældre end bykommunerne, der til gengæld har en større andel af børnefamilier.
Hos Landdistrikternes Fællesråd, som er talerør for en række kommuner i landdistrikterne, er formand Steffen Damsgaard bekymret over de nye tal.
- Jeg er meget bekymret, hvis de tal som først nu er kommet frem står til troende. Det vil uden tvivl betyde en forringelse af den borgernære kernevelfærd og servicetilbuddene i landdistrikterne, som regeringen og aftalepartierne ellers sagde, de ønskede at styrke, siger han og fortsætter:
- Det stiller spørgsmålstegn ved hele udligningsreformen, fordi der er tale om så markante ændringer af det aldersbestemte udgiftsbehov, at det forringer effekten for de kommuner, som i forvejen har en presset økonomi. I sidste ende vil det betyde hårde nedskæringer samt dårligere velfærd for de borgere, som bor og lever på landet - og gøre det mindre attraktiv at bosætte sig i en række land- og yderkommuner.
Lemvig Kommune er en af de medlemskommuner i Landdistrikternes Fællesråd, som bliver hårdt ramt af ændringen.
- Det er helt vildt. For Lemvig Kommune betyder det yderligere besparelser på budgettet for 2021 på cirka 1 procent svarende til omkring 10 mio. kr. Hvis denne ændring af det demografiske udgiftsbehov havde været med i den nye udligningsreform, havde effekten været et væsentligt større tab, end det man offentliggjorde, siger han og fortsætter:
- Det er et slag i ansigtet på landdistriktskommunerne, hvor der ofte er en overvægt af ældre borgere. Det her flytter helt klart penge fra landdistriktskommunerne.
Også på Lolland er der bekymring at spore hos borgmester Holger Schou Rasmussen (S).
- I forvejen har den nye udligningsreform kun begrænset held med at understøtte de kommuner, der står med flest af fællesskabets opgaver. Det er Lolland Kommune et godt eksempel på, og med de seneste tal ser det kun værre ud. Det er forhåbentligt en misforståelse, men lad os få alle tal og beregninger på bordet, så fejl og misforståelser undgås, og vi kan tage debatten på et oplyst grundlag. Det er alle parter bedst tjent med.
Landdistrikternes Fællesråd vil bede Social- og Indenrigsministeriet uddybe baggrunden for ændringen i de aldersbestemte udgiftsbehov samt redegøre for konsekvenser for land- og yderkommunerne. Samtidig vil fællesrådet kontakte aftalepartierne for at skabe klarhed over de konsekvenser, ændringerne får.
Nøgleord
Kontakter
Eva Østergaard, kommunikations- og pressekonsulent i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53 85 01 36, mail: eoe@landdistrikterne.dk
Billeder
Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikterne: Manglende kompensation til naboer og lokalsamfund spænder ben for udbygning af solceller og vindmøller25.4.2024 06:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Vi kommer kun i mål med den grønne omstilling på energiområdet, hvis vi formår at skabe lokal opbakning til vindmøller og solcelleparker, advarer Landdistrikternes Fællesråd. Hvis flere projekter skal realiseres, skal der meget mere lokal involvering og langt større kompensationer til, vurderer organisationen. Alternativet er, at modstanden lokalt bliver endnu mere rodfæstet.
Skal din by vinde titlen som Årets Landsby 2024?15.4.2024 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I år uddeles prisen til en landsby, hvor der er ”plads til det gode liv”, og hvor byens mødesteder er nytænkte og giver plads til det nære fællesskab. Send en ansøgning før din nabolandsby, og senest den 13. juni 2024 kl. 12.00.
Landdistrikterne: Altafgørende at der kommer mere nærhed i sundhed11.4.2024 14:13:13 CEST | Pressemeddelelse
600.000 danskere bor i lægedækningstruede områder, og det går særligt ud over folk i landdistrikterne. For at mindske den geografiske ulighed i sundhed, kræver det politisk handling, mener Landdistrikternes Fællesråd, der samtidig roser intentionen om mere nærhed i nyt sundhedsudspil fra Danske Regioner.
Landdistrikterne: Flere praktiserende læger er på vej, men fortsat massiv lægemangel i landdistrikter de næste mange år19.3.2024 09:02:08 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra PLO viser, at der i 2023 var den næststørste søgning nogensinde mod speciallægeuddannelsen i almen medicin. Landdistrikternes Fællesråd glæder sig over udviklingen, men efterlyser handlig nu og politiske tiltag, der kan få flere nyuddannede til at søge mod land- og yderkommuner.
Landdistrikterne: Manglen på praktiserende læger er akut og kræver politisk handling27.2.2024 14:37:02 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra KL viser, at trods flere læger er blevet uddannet siden 2009, så gavner det ikke i land- og yderkommuner, hvor manglen på praktiserende læger generelt er størst. Landdistrikternes Fællesråd kalder udviklingen alarmerende og opfordrer til politisk handling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum