Landdistriktsforskningens Dag forener videnskab og praksis
7.7.2021 13:32:55 CEST | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse

De danske landdistrikter emmer af potentiale, men lang vej fra viden til praktik risikerer at blive en hæmsko for udviklingen.
Det er baggrunden for, at Landdistrikternes Fællesråd, Region Midtjylland og Odder kommune d. 16. september inviterer til Landdistriktsforskningens Dag med fokus på netop at bringe mere forskning og evidensbaseret viden ud i den spidse ende af arbejdet med landdistriktsudvikling.
- En række universiteter og vidensinstitutioner indgår i dag i Videncenter for Landdistrikter under Landdistrikternes Fællesråd. Den viden og forskning, som foregår her, skal vi i fællesskab blive endnu bedre til at bringe i spil, fortæller formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard og fortsætter:
- Med dagen ønsker vi at skabe løbende vidensudveksling mellem forskere og praktikere, og derigennem sørge for, at god forskning og viden bliver omsat til resultater, og forskerne samtidig får inspiration til det videre arbejde.
Netop kombinationen af viden og praksis er fremtrædende i arbejdet med landdistrikter i Region Midtjylland, hvor regionsrådet sidste år vedtog en ambitiøs strategi for bæredygtig udvikling af landdistrikterne i regionen.
- Uanset om vi arbejder med sundhed eller med regional udvikling, er det afgørende for os som region at tage udgangspunkt i patienters og borgeres konkrete erfaringer. Den tilgang har vi også i arbejdet med at sikre stærke landsbyer og lokalsamfund i hele vores region. Det handler bl.a. om at koble ildsjæle og de gode cases fra virkeligheden med forskerne og den tilgængelige viden om landdistriktsudvikling. Det skal landdistriktsforskningens dag være med til, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).
Til Landdistriktsforskningens Dag vil deltagere blive klogere på aktuel landdistriktsforskning gennem oplæg fra blandt andet Center for Regional- og Turismeforskning, Center for Forskning i Regional Dynamik og Ulighed ved AAU, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved KU, Nordregio og Center For Landdistriktsforskning ved SDU.
Derudover byder Landdistriktsforskningens Dag på oplæg fra organisationer, en workshop og politiske paneldebatter, hvor politikere og praktikere skal diskutere, hvordan aktuel forskning kan forløse landdistrikternes potentiale. Heriblandt hvordan man som praktiker kan tage landdistriktsforskning i brug på en meningsfuld måde.
Odder Kommune lægger fysisk ramme til arrangementet, der foregår i Kulturkøkkenet på Vitavej. Borgmester i Odder Kommune Uffe Jensen (V) deltager også i Landdistriktsforskningens Dag, og for ham er det vigtigt, at forskningen kan sætte dialogen på dagsordenen:
- I Odder Kommune prioriterer vi den gode dialog og samarbejdet med lokalrådene, så vi får udviklet landdistrikterne i fællesskab. Derfor glæder jeg mig til at hilse Landdistriktsforskningens Dag velkommen til Odder, så vi får endnu mere fokus på denne vigtige dagsorden.
Landdistriktsforskningens dag foregår d. 16. september kl. 10.00-15.30 i Kulturkøkkenet Vitavej 61 i Odder.
Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding via Nemtilmeld på følgende link:
Nøgleord
Kontakter
Konsulent - Lasse Frahm Bertelsen lbe@landdistrikterne.dk Tlf.: 5385 0129
Cecilie Davidsen HøjKommunikations- og pressekonsulent
Tlf:53850124cdh@landdistrikterne.dkBilleder
Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter: Flere landdistriktsaftryk på finanslovsforslag, men det samlede billede udestår9.10.2026 14:26:49 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen prioriterer landdistrikterne i sit finanslovsforslag med ekstra midler til bl.a. landsbyskoler og 200 mio. kr. til en styrket balance mellem land og by. Landdistrikternes Fællesråd ser frem til at få afklaret, hvordan de 200 mio. kr. skal fordeles.
Landdistrikter: Folketingets åbning havde et tydeligt landdistriktsfokus7.10.2026 08:29:09 CEST | Pressemeddelelse
Et Danmark i bedre balance, en ny rød løber-ordning for kommunerne og en kommende reform af tilskuds- og udligningssystemet. Statsministerens åbningstale indeholdt flere landdistriktssignaler, som Landdistrikternes Fællesråd hilser velkommen. Organisationen vurderer, at det er en optakt til den kommende finanslov samt regeringens helhedsplan for et Danmark i bedre geografisk balance i 2027.
Tid til fast tilskud: Genvejsfærgerne bidrager til et Danmark i balance2.10.2026 09:00:33 CEST | Pressemeddelelse
Genvejsfærgerne binder Danmark sammen, men færgernes fremtid er usikker, og flere kæmper for at overleve. Derfor er det nødvendigt at sikre det økonomiske fundament med et fast tilskud på finansloven.
Landdistrikter: Ny pulje er en vigtig håndsrækning til lukningstruede skoler24.9.2026 14:06:14 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil afsætte 500 mio. kr. frem mod 2030 til at modvirke skolelukninger. Landdistrikternes Fællesråd roser initiativet, der kan være med til at bevare lokale skoletilbud og et attraktivt liv i mange land-, ø- og yderkommuner. Det er dog vigtigt, at friskolerne bliver omfattet af puljen, da de mange steder er den sidste skole i landdistrikterne.
Gødskningslov skærper land-by-konflikten: »Landet må ikke knække over«4.9.2026 13:11:50 CEST | Pressemeddelelse
Vejen til et bedre vandmiljø må ikke ende med en ekstra-regning, som kun betales i land- og yderområderne. Det mener Landdistrikternes Fællesråd, der frygter, at måden, som gødskningsloven skal gennemføres på, vil koste tusindvis af jobs i områder, der allerede kæmper med fraflytning, centralisering og færre arbejdspladser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


