Landdistrikternes Fællesråd: Vinterpakke hjælper kun landdistrikterne delvist
23.9.2022 12:09:24 CEST | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse
Efter Landdistrikternes Fællesråd den seneste tid har råbt op om de stigende prisers konsekvenser for lokalsamfund i landdistrikterne, kunne et bredt flertal i Folketinget endelig præsentere en aftale om inflationshjælp.
Aftalen indeholder blandt andet en indefrysningsordning for borgere og virksomheder, midlertidig sænkelse af elafgiften og penge til at udskifte gasfyr og udrulle fjernvarme.
Ifølge formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, er det en kærkommen hjælp til de mange borgere og virksomheder i landdistrikterne, der i den grad har mærket krisens alvor:
- Vi har den seneste tid set mange eksempler på lokalsamfund i landdistrikterne, hvor vigtige funktioner såsom dagligvarebutikken, bageren, bussen og i nogle situationer skolen, efterskolen og idrætshallen er lukningstruede som følge af de eksplosive prisstigninger på energi. Derfor er det særdeles vigtigt, at et politisk flertal nu tager ansvar og hjælper de borgere og virksomheder, der er ramt af stigende priser, siger han og tilføjer:
- Desværre er det landdistrikterne, der samlet set er hårdest ramt af prisstigningerne. Vinterpakken vil hjælpe på nogle punkter, men jeg frygter, at det ikke er nok til at holde hånden under arbejdspladser og andre vigtige funktioner i landdistrikterne.
Formanden peger på, at initiativerne kun giver en mindre håndsrækning til de energitunge virksomheder, butikker og samfundsfunktioner i landdistrikterne. Ifølge Landdistrikternes Fællesråd er der behov for et særskilt initiativ, som kan hjælpe flere af de typer af virksomheder og samfundsfunktioner til energiomstilling for derved at sikre deres overlevelse.
Sidste uge kunne Landdistrikternes Fællesråd sammen med blandt andet DGI, højskolerne, efterskolerne, DLO og friskolerne også berette om dagtilbud, skoler og det lokale foreningslivs faciliteter, som er svært udfordrede af de stigende energipriser. For disse institutionerne er det ligeledes vigtigt med midler til at kunne omstille sig til grønnere energikilder, der på sigt kan hjælpe dem ud af klemmen.
Nøgleord
Kontakter
Signe Lauge BachPublic Affairs Konsulent
Tlf:53850127sba@landdistrikterne.dkBilleder
Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Årets Landsby 2026: Finalisterne er… Ommel, Stouby og Jungshoved!24.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jagten på Årets Landsby nærmer sig slutspurten, og nu er landsbyerne Ommel, Stouby og Jungshoved gået videre til finalen. Bag Årets Landsby-prisen, der kåres for 30. gang, står Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit.
Landdistrikter: Vigtigt løft til kommunernes økonomi, men forskellene mellem land og by vokser fortsat18.6.2026 12:11:30 CEST | Pressemeddelelse
Kommunernes økonomiaftale for 2027 indebærer flere midler til kommunerne, men den burde sikre de økonomisk pressede land-, ø- og yderkommuner endnu bedre, mener Landdistrikternes Fællesråd, som efterlyser en flerårig løsning, hvis kløften mellem land og by ikke skal vokse sig større frem mod en ny tilskuds- og udligningsreform.
Øget befordringsfradrag: En håndsrækning til landdistrikterne10.6.2026 21:07:56 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens forslag om at forhøje befordringsfradraget, som følge af de tårnhøje brændstofpriser, får ros fra Landdistrikternes Fællesråd. Særligt den ekstra forhøjelse til pendlere, der kører til og fra yderkommuner, bliver fremhævet som et skridt i den rigtige retning.
Landdistrikter: Tillykke med ministerposten, Signe Munk3.6.2026 11:19:42 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag præsenterede regeringen sit ministerhold, hvor Signe Munk (SF) er udnævnt til minister for by, land og transport.
Markante og ambitiøse landdistriktsaftryk i regeringsgrundlaget2.6.2026 17:39:19 CEST | Pressemeddelelse
Landdistrikternes Fællesråd har fået den ønskede helhedsplan for et Danmark i balance. Dermed har ønsket om et sammenhængende Danmark og initiativerne i helhedsplanen fået en meget tydelig plads i regeringsgrundlaget.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum