Landdistrikternes Fællesråd vælger nye medlemmer til bestyrelsen
9.4.2021 13:20:50 CEST | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse

Coronakrisen satte scenen for Landdistrikternes Fællesråds generalforsamling, der for andet år i træk blev afholdt digitalt fredag den 9. april 2021 med deltagelse af over 130 personer.
Formand Steffen Damsgaard blev genvalgt uden modkandidater, men der var kampvalg på to af de seks ledige bestyrelsesposter, navnlig posterne for regionale og landsdækkende organisationer og foreninger samt posten for kommunerne.
Resultatet af dagens afstemninger er, at også næstformand i Landdistrikternes Fællesråd og borgmester i Samsø Kommune Marcel Meijer er genvalgt. Foruden formandskabet, blev også Gunnar Landtved, opstillet af Ryslinge Lokalråd, og John Brædder, opstillet af kommunerne Vordingborg, Lolland og Guldborgsund, genvalgt til bestyrelsen.
Tre nye ansigter er blevet en del af bestyrelsen efter dagens generalforsamling. Peter Kock, opstillet af LandboUngdom, Frode Thule Jensen, opstillet af LAG Nord samt Morten Flæng, opstillet af regionerne, der har været observatør siden årsskiftet.
Formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard, der er opstillet af Lemvig Kommune, udtaler:
- Det er med stor glæde, at jeg modtager mandatet om at fortsætte som formand for Landdistrikternes Fællesråd. Vi står midt i en opløftende periode, hvor stemmer fra stort set hele det politiske spektrum bakker op om vores sag og ønsker at skabe et sammenhængende Danmark i bedre balance. Derfor er der i den grad momentum for alle os i Landdistrikternes Fællesråd, der vil gøre det muligt at leve et helt liv i hele Danmark.
Også næstformand i Landdistrikternes Fællesråd, Marcel Meijer, der er opstillet af Samsø Kommune, glæder sig over at kunne fortsætte i bestyrelsen:
- Jeg er utrolig glad for at få muligheden for at fortsætte det arbejde, jeg har været med til i bestyrelsen de seneste to år. Landdistrikterne har vinden i ryggen for tiden med en ny nærhedsminister og en statsminister, der i den grad har ambitioner om at skabe et mere sammenhængende land. Derfor tror jeg på, at vi i de kommende år kan skabe reelle, positive forandringer for alle dem, der bor, lever og arbejder i landdistrikterne.
Bestyrelsen konstituerer sig på førstkommende møde.
Landdistrikternes Fællesråds bestyrelse består efter dagens generalforsamling af:
- Steffen Damsgaard, opstillet af Lemvig Kommune (formand)
- Marcel Meijer, opstillet af Samsøe Kommune (næstformand)
- Peter Kock, opstillet af LandboUngdom
- John Brædder, opstillet af kommunerne Vordingborg, Lolland og Guldborgsund
- Morten Flæng, opstillet af regionerne
- Frode Thule Jensen, opstillet af LAG Nord
- Gunnar Landtved, opstillet af Ryslinge Lokalråd
- Christina K. Hansen, opstillet af Holbæk Kommune
- Hanne Lene Haugaard, opstillet af DGI
- Lone Kastberg, opstillet af Vibland
- Arne Haahr Hansen, opstillet af COOP
Nøgleord
Kontakter
Eva Østergaard, kommunikations- og presseansvarlig i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53 85 01 36, mail: eoe@landdistrikterne.dk
Signe Lauge Bach, public affairs assistent i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 22 67 22 12, mail: sba@landdistrikterne.dk
Billeder

Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter: Ny pulje er en vigtig håndsrækning til lukningstruede skoler24.9.2026 14:06:14 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil afsætte 500 mio. kr. frem mod 2030 til at modvirke skolelukninger. Landdistrikternes Fællesråd roser initiativet, der kan være med til at bevare lokale skoletilbud og et attraktivt liv i mange land-, ø- og yderkommuner. Det er dog vigtigt, at friskolerne bliver omfattet af puljen, da de mange steder er den sidste skole i landdistrikterne.
Gødskningslov skærper land-by-konflikten: »Landet må ikke knække over«4.9.2026 13:11:50 CEST | Pressemeddelelse
Vejen til et bedre vandmiljø må ikke ende med en ekstra-regning, som kun betales i land- og yderområderne. Det mener Landdistrikternes Fællesråd, der frygter, at måden, som gødskningsloven skal gennemføres på, vil koste tusindvis af jobs i områder, der allerede kæmper med fraflytning, centralisering og færre arbejdspladser.
Årets landsby 2026 er… Stouby i Hedensted Kommune!27.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Stouby i Hedensted Kommune vinder titlen som Årets Landsby 2026. Årets Landsby-prisen uddeles for 30. gang, og bag prisen står Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit.
Nu tager endnu flere sundhedslandsbyer kampen op mod ulighed i sundhed19.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sundhedstilstanden er udfordret i mange landdistrikter, hvor afstanden til læge, sundhedstilbud og forebyggende indsatser ofte er længere end i byerne. Nu bliver fire nye landsbyer en del af projekt Sundhedslandsbyer, hvor lokale fællesskaber skal løfte trivsel og sundhed samt inspirere andre landsbyer og kommuner til nye løsninger.
Landdistrikter: Kun hver femte søger mod en videregående uddannelse uden for de største byer5.7.2026 21:10:40 CEST | Pressemeddelelse
De politiske tiltag for at skabe flere og mere attraktive uddannelser og uddannelsesmiljøer uden for de største byer er ikke tilstrækkelige. Kun 21 pct. har søgt ind på en videregående uddannelse uden for København, Aarhus, Aalborg og Odense. Skal Danmark være i bedre balance, skal flere unge se en fremtid uden for de største byer, konkluderer Landdistrikternes Fællesråd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum