Landdistrikternes Fællesråd med nødråb: Høje elpriser risikerer at sende detailhandlen ud over afgrunden
14.9.2022 07:02:26 CEST | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse

De eksplosivt stigende udgifter til el har slået små dagligvarebutikker omkuld. Allerede nu er der meldinger om lukninger, og flere vil se sig nødsaget til at følge i den kommende tid. Det går hårdt ud over de svage og ældre, som ikke er mobile og kan komme til andre byer, og det kan blive en regulær katastrofe for bosætningen i landdistrikterne. Derfor sender Landdistrikternes Fællesråd et akut opråb til regeringen og alle folketingets partier om at finde en snarlig løsning.
- For nogle dagligvarebutikker er der tale om merudgifter på flere eller mange hundrede tusinde kroner om året. Selv med en sund økonomi har ingen kunnet forberede sig på alvoren i denne situation. Hvis vi ikke gør noget, kommer det til at betyde massive lukninger i landdistrikterne, og konsekvenserne vil være ubærlige for vores samfund, siger formand Steffen Damsgaard og understreger:
- Situationen er akut og kalder på omgående politisk handling. Det gælder et land i balance, og det gælder muligheden for at bo i hele landet.
Fællesrådet foreslår: Nedsæt elafgiften og indfør prisloft på energi
Landdistrikternes Fællesråd foreslår, at regeringen hurtigst muligt griber ind med tiltag – en hjælpepakke – der kan hjælpe dagligvarebutikkerne i landdistrikterne både på kort sigte og på langt sigte.
- Først og fremmest kan elafgiften sættes ned til et minimumsniveau og samtidigt kan der indføres et prisloft på energi. Derved kan elprisernes himmelflugt reduceres. Vi foreslår også, at betalingsfristerne på moms, skat og afgifter til staten forlænges, som vi så under coronapandemien, for at hjælpe på butikkernes likviditet. Det kan endda blive nødvendigt med en direkte økonomisk hjælpepakke, udtaler Steffen Damsgaard.
Af mere langsigtede elementer i en hjælpepakke, så bør regeringen og Folketinget etablere en lånepulje til udlån til dagligvarebutikker på landet til finansiering af udskiftning af udstyr, herunder køle- og fryseanlæg til mere energibesparende modeller.
- Dertil skal lånepuljen også kunne bidrage til at forbedre økonomien ved at lave egenproduktion af energi, ved at yde lån til fx solceller og jordvarmeanlæg etc. Dagligvarebutikkerne på landet har svært ved at skaffe finansiering, derfor er lånepuljen vigtig, siger Steffen Damsgaard.
Landdistrikternes Fællesråd er i forlængelse af initiativerne målrettet dagligvarebutikker på landet ved at få det fulde overblik over energikrisens konsekvenser for borgere, virksomheder og selvejende institutioner, og det vil være nødvendigt med hjælpepakker på andre områder i forlængelse af dagligvarebutikkerne.
Nøgleord
Kontakter
Cecilie Davidsen Høj, kommunikations- og pressekonsulent i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53850124, mail: cdh@landdistrikterne.dk
Billeder

Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter: Tillykke med ministerposten, Signe Munk3.6.2026 11:19:42 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag præsenterede regeringen sit ministerhold, hvor Signe Munk (SF) er udnævnt til minister for by, land og transport.
Markante og ambitiøse landdistriktsaftryk i regeringsgrundlaget2.6.2026 17:39:19 CEST | Pressemeddelelse
Landdistrikternes Fællesråd har fået den ønskede helhedsplan for et Danmark i balance. Dermed har ønsket om et sammenhængende Danmark og initiativerne i helhedsplanen fået en meget tydelig plads i regeringsgrundlaget.
Landdistrikternes Fællesråd: Ny bestyrelse med både nyvalg og genvalg29.5.2026 12:29:44 CEST | Pressemeddelelse
På Landdistrikternes Fællesråds generalforsamling den 29. maj i Skive var der valg til bestyrelsen. Der blev valgt to nye bestyrelsesmedlemmer samt genvalg til tre nuværende bestyrelsesmedlemmer. Dermed ser organisationen frem mod et år med et stærkt mandat i ryggen.
Ny undersøgelse slår fast: Manglen på arbejdskraft er størst i landdistrikterne29.5.2026 07:54:29 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder i land- og yderområder bliver hårdere ramt af manglen på kvalificeret arbejdskraft end virksomheder i de største byer. Konsekvensen kan blive færre arbejdspladser, mindre vækst og yderligere affolkning, vurderer Landdistrikternes Fællesråd.
Mandø kåret som Årets Ø 2026 for det imponerende fællesskab og flotte resultater30.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mandø har vundet titlen som Årets Ø 2026. Med prisen ønsker Landdistrikternes Fællesråd, Friluftsrådet, Danske Destinationer og Sammenslutningen af Danske Småøer at hylde danske ø-samfund for deres engagement, udvikling og stærke fællesskab. Præmien er 50.000 kroner og en fest for hele øen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum