Landdistrikterne: Aftale om planloven er et skridt i den rigtige retning, men der er stadig langt til målstregen
16.6.2022 06:00:00 CEST | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse
Indenrigs- og Boligministeriet oplyser, at den netop indgåede aftale om planloven vil sikre nye udviklingsmuligheder i landdistrikterne. Det vækker glæde hos Landdistrikternes Fællesråd, som sætter pris på, at forligsparterne regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative er blevet enige om at evaluere planloven og dermed skabe bedre udviklingsmuligheder. Det trækker i den rigtige retning, men det er ifølge formanden for Landdistrikternes Fællesråd ikke helt nok:
- Der er bestemt fine takter i aftalen, men efter 14 måneders politiske forhandlinger, så havde jeg håbet på lidt mere. Der er fortsat mange aspekter vedrørende omplacering af boliger i det åbne land og at få skabt flere udviklingsmuligheder i en landzone, som slet ikke bliver adresseret. Det ærgrer mig, selvom jeg anerkender, at der er flere gode elementer i aftalen, siger Steffen Damsgaard og fortsætter:
- Fokus på helhedsorienteret planlægning i det åbne land og flere udviklingsmuligheder på de små øer er noget, vi længe har efterspurgt, og som aftalen leverer på. Det samme gælder en mere strategisk planlægning af bymidterne rundt om i provinsbyerne. Endelig er det vigtigt, at aftalen muliggør, at landdistrikterne kan få den mobildækning og den adgang til 5G mobilt bredbånd, som i dag er helt afgørende for borgerne, for bosætningen og for virksomhederne. Det er alt sammen elementer, der skal give bedre muligheder for bosætning og udvikling i landdistrikterne.
Landdistrikternes Fællesråd havde håbet på, at man ville benytte planlovsforhandlingerne som anledning til at vende flere vigtige elementer, herunder omplacering af boliger i det åbne land. Når der i dag nedlægges boliger i landzonerne, kan der stort set ikke opføres nye boliger i en landzone, medmindre der aktuelt ligger en bolig. Det er ifølge Steffen Damsgaard et benspænd for opdateringen af den samlede boligmasse i landdistrikterne, så den bliver gjort mere attraktiv for nye tilflyttere.
- Skal den grønne omstilling lykkes, så er det helt afgørende, at man lokalt i kommunerne får mulighed for at omplacere boliger i det åbne land (landzone) og ikke blot nedrive boliger, når der skal placeres store energianlæg, siger han.
Derudover lægger aftalen heller ikke op til at løsne for anvendelsen af bygninger i landzonen, der kan være med til atskabe bedre muligheder for tilbygninger.
Landdistrikternes Fællesråd vil følge udmøntningen af den nye aftale tæt og i dialog med Folketingets partier have fokus på, at det uforløste potentiale på landdistrikternes vegne bliver italesat.
Nøgleord
Kontakter
Emra Tresnjic, Politisk Konsulent, tlf. 26 71 89 37, eju@landdistrikterne.dk
Billeder
Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter: Grøn aftale med gode landdistriktsaftryk14.11.2026 14:31:49 CET | Pressemeddelelse
Varmepumpepuljen styrkes og flere uden for de store byer får mulighed for at skifte fossilbilen ud med en elbil. Landdistrikternes Fællesråd roser dagens grønne aftale.
Landdistrikter: Planloven lempes på vigtige områder, men der skal meget mere til12.11.2026 09:17:57 CET | Pressemeddelelse
Folketinget stemmer i dag om en væsentlig ændring af planloven, der bl.a. gør det muligt at omplacere boliger i det åbne land og giver plads til mere byudvikling i landdistrikterne. Landdistrikternes Fællesråd kalder forslaget et godt første skridt, men efterlyser flere lempelser til gavn for lokal udvikling.
Landdistrikter: Flere landdistriktsaftryk på finanslovsforslag, men det samlede billede udestår9.10.2026 14:26:49 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen prioriterer landdistrikterne i sit finanslovsforslag med ekstra midler til bl.a. landsbyskoler og 200 mio. kr. til en styrket balance mellem land og by. Landdistrikternes Fællesråd ser frem til at få afklaret, hvordan de 200 mio. kr. skal fordeles.
Landdistrikter: Folketingets åbning havde et tydeligt landdistriktsfokus7.10.2026 08:29:09 CEST | Pressemeddelelse
Et Danmark i bedre balance, en ny rød løber-ordning for kommunerne og en kommende reform af tilskuds- og udligningssystemet. Statsministerens åbningstale indeholdt flere landdistriktssignaler, som Landdistrikternes Fællesråd hilser velkommen. Organisationen vurderer, at det er en optakt til den kommende finanslov samt regeringens helhedsplan for et Danmark i bedre geografisk balance i 2027.
Tid til fast tilskud: Genvejsfærgerne bidrager til et Danmark i balance2.10.2026 09:00:33 CEST | Pressemeddelelse
Genvejsfærgerne binder Danmark sammen, men færgernes fremtid er usikker, og flere kæmper for at overleve. Derfor er det nødvendigt at sikre det økonomiske fundament med et fast tilskud på finansloven.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum