Landdistrikter vil have bedre bredbåndspulje
19.5.2017 08:49:41 CEST | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse

Bedre bredbåndsdækning til landdistrikter, hvor markedskræfterne svigter. Det var planen, da et flertal i Folketinget sidste år afsatte 200 millioner kroner til en bredbåndspulje.
Nu viser en gennemgang, Ingeniøren har foretaget, at det langt fra kun er bredbåndsprojekter i yderområderne, der har fået tilskud.
Hos Landdistrikternes Fællesråd, der repræsenterer 47 land-, yder- og mellemkommuner, er man meget utilfreds med bredbåndspuljens manglende fokus på landdistrikterne.
- Jeg undrer mig over, at Region Hovedstaden løber med 15,5 millioner kroner og et projekt i København får over 3 millioner kroner, mens mange landdistrikter har fået et nej til at få støtte. Det giver ikke mening, siger formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard.
Han mener ikke, at hovedstaden skal have mulighed for at få statsstøtte til bedre bredbånd på bekostning af landområderne. Og rådet har flere gange foreslået, at der indføres en geografiske afgrænsning, så bredbåndspuljen ikke støtter tætbefolkede områder i byerne.
Damsgaard understreger, at Landdistrikternes Fællesråd i en udtalelse til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har appelleret til minister Lars Christian Lilleholt (V) om at justere puljen.
Bredbåndspuljen på 200 mio. kr. løber over fire år. I 2016 uddelte puljen 80 mio. kr. til husstande og virksomheder.
Alene i 2016 var der ansøgninger til puljen for 288 mio. kr. Her fik områder i blandt andet København og Brøndby del i de statslige støttekroner. Projekter i Region Hovedstaden fik 15 af de 80 millioner kroner, der blev fordelt på landsplan i 2016.
Landdistrikternes Fællesråd får nu opbakning fra både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. De to forligspartier vil ændre kriterierne, så støtten kun går til yderområder, der lider af markedssvigt og ikke til større byer med konkurrencesvigt. Det udtalte Socialdemokratiets landdistrikts- og øordfører Magnus Heunicke og Dansk Folkepartis teleordfører Jan Rytkjær Callesen til TV 2.
- Det er meget positivt, at flere forligspartierne nu melder klart ud om den retning, bredbåndspuljen var tiltænkt, nemlig landdistrikter og ikke Storkøbenhavn, siger Steffen Damsgaard og fortsætter:
- Når 300.000 husstande fortsat ikke har tidssvarende bredbånd, frygter jeg, at nogle landområder stadig er frakoblet den digitale fremtid i 2020. Især når statsstøtten også går til Storkøbenhavn. Konsekvensen er, at hussalget går i stå, virksomheder søger væk, og al vækst og udvikling forlader de landområder, som ikke bliver opkoblet til moderne bredbånd.
Et bredt flertal i Folketinget vedtog i 2013 en målsætning om, at alle danskere skal have adgang til en bredbåndshastighed på 100/30 mbit. i 2020.
Med 80 millioner kroner uddelt er der 120 millioner tilbage i bredbåndspuljen. I 2017, 2018 og 2019 vil der blive fordelt 40 millioner kroner årligt.
Nøgleord
Kontakter
Noa Jankovic, pressechef i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 71 70 82 49, mail noa@landdistrikterne.dk
Billeder

Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Tid til fast tilskud: Genvejsfærgerne bidrager til et Danmark i balance2.10.2026 09:00:33 CEST | Pressemeddelelse
Genvejsfærgerne binder Danmark sammen, men færgernes fremtid er usikker, og flere kæmper for at overleve. Derfor er det nødvendigt at sikre det økonomiske fundament med et fast tilskud på finansloven.
Landdistrikter: Ny pulje er en vigtig håndsrækning til lukningstruede skoler24.9.2026 14:06:14 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil afsætte 500 mio. kr. frem mod 2030 til at modvirke skolelukninger. Landdistrikternes Fællesråd roser initiativet, der kan være med til at bevare lokale skoletilbud og et attraktivt liv i mange land-, ø- og yderkommuner. Det er dog vigtigt, at friskolerne bliver omfattet af puljen, da de mange steder er den sidste skole i landdistrikterne.
Gødskningslov skærper land-by-konflikten: »Landet må ikke knække over«4.9.2026 13:11:50 CEST | Pressemeddelelse
Vejen til et bedre vandmiljø må ikke ende med en ekstra-regning, som kun betales i land- og yderområderne. Det mener Landdistrikternes Fællesråd, der frygter, at måden, som gødskningsloven skal gennemføres på, vil koste tusindvis af jobs i områder, der allerede kæmper med fraflytning, centralisering og færre arbejdspladser.
Årets landsby 2026 er… Stouby i Hedensted Kommune!27.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Stouby i Hedensted Kommune vinder titlen som Årets Landsby 2026. Årets Landsby-prisen uddeles for 30. gang, og bag prisen står Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit.
Nu tager endnu flere sundhedslandsbyer kampen op mod ulighed i sundhed19.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sundhedstilstanden er udfordret i mange landdistrikter, hvor afstanden til læge, sundhedstilbud og forebyggende indsatser ofte er længere end i byerne. Nu bliver fire nye landsbyer en del af projekt Sundhedslandsbyer, hvor lokale fællesskaber skal løfte trivsel og sundhed samt inspirere andre landsbyer og kommuner til nye løsninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum