Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikter trækker i arbejdstøjet for at sikre levende bymidter

Del
Bymidterne i de danske landdistrikter er flere steder under pres fra blandt andet e-handel. Nyt partnerskab etableret af regeringen skal arbejde for at sikre levende bymidter landet over. Landdistrikternes Fællesråd er med.
Nyt partnerskab skal sikre levende bymidter i hele landet. Foto: Ærø Turist- og Erhvervsforening
Nyt partnerskab skal sikre levende bymidter i hele landet. Foto: Ærø Turist- og Erhvervsforening

På landet er bymidten et områdes kerne. Traditionelt set ligger butikker, spisesteder, apoteker og købmandsforretninger side om side med eksempelvis rådhus, kulturhus og bibliotek og udgør bymidterne i landdistrikterne. Men bymidterne i de mindre og mellemstore byer er under pres fra især den stigende e-handel, der betyder færre kunder i butikken.

Det er baggrunden for det nyetablerede partnerskab for levende bymidter bestående af en række kommuner, organisationer samt Kulturministeriet og Erhvervsministeriet.

Landdistrikternes Fællesråd er inviteret med i partnerskabet, og det glæder formand Steffen Damsgaard.

- Vi er utroligt glade for at kunne bidrage til dette vigtige arbejde. Levende og attraktive bymidter er ikke kun med til at sikre sammenhængskraft og sociale mødesteder for et helt lokalsamfund. Levende bymidter med handelsliv er også livsnerven i mange byer, og et afgørende parameter for besøg og tilflytning. Endelig er der bundet mange job op på blomstrende bymidter, siger han og tilføjer:

- En levende bymidte er ofte et billede på den dynamik og det liv, som lokalområdet kan tilbyde nytilkomne – både turister og potentielle tilflyttere. Så der er meget på spil, når bymidterne er truede.

Partnerskabet for levende bymidter er nedsat af Erhvervsministeriet og er et af initiativerne i regeringens Vækstplan for handel og logistik. Erhvervsminister Simon Kollerup (S) udtaler i en pressemeddelelse:

- Nu skal vi gang med at finde de gode løsninger og værktøjer, der kan hjælpe med at løse de problemer, vi ser med mennesketomme bymidter og butiksdød. Det har corona-krisen om muligt kun skabt et endnu større behov for, og det er vigtigt, at vi kigger bredt på de her problemstillinger. Bymidterne spiller en meget vigtig rolle som det sted, vi mødes i de fleste af landets mindre og mellemstore byer. En velfungerende og attraktiv bymidte er derfor ikke kun godt for det lokale erhvervsliv, men i lige så høj grad godt for kommunens indbyggere.

Partnerskabet skal blandt andet finde frem til konkrete forslag til løsninger på bymidteproblemstillingen og komme med anbefalinger til statslige indsatser i begyndelsen af 2021. Arbejdet i partnerskabet løber indtil videre frem til midten af 2022.

Fakta:

Partnerskabet for levende bymidter består af:

  • Kommunernes Landsforening
  • Realdania
  • Frederikshavn Kommune
  • Syddjurs Kommune
  • Varde Kommune
  • Assens Kommune
  • Guldborgsund Kommune
  • De Samvirkende Købmænd
  • Netværket CityChefer20
  • Ejendom Danmark
  • Dansk Erhverv
  • Lokale og Anlægsfonden
  • Landdistrikternes Fællesråd
  • Kulturministeriet
  • Erhvervsministeriet (Erhvervsstyrelsen fmd)

Nøgleord

Kontakter

Eva Østergaard, kommunikations- og presseansvarlig i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53 85 01 36, mail: eoe@landdistrikterne.dk

Billeder

Nyt partnerskab skal sikre levende bymidter i hele landet. Foto: Ærø Turist- og Erhvervsforening
Nyt partnerskab skal sikre levende bymidter i hele landet. Foto: Ærø Turist- og Erhvervsforening
Download

Information om Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd
Rådhusgade 100
8300 Odder

61 313 636http://www.landdistrikterne.dk

Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.

Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.

Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikterne: Manglende kompensation til naboer og lokalsamfund spænder ben for udbygning af solceller og vindmøller25.4.2024 06:55:00 CEST | Pressemeddelelse

Vi kommer kun i mål med den grønne omstilling på energiområdet, hvis vi formår at skabe lokal opbakning til vindmøller og solcelleparker, advarer Landdistrikternes Fællesråd. Hvis flere projekter skal realiseres, skal der meget mere lokal involvering og langt større kompensationer til, vurderer organisationen. Alternativet er, at modstanden lokalt bliver endnu mere rodfæstet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye