Landdistrikter roser: DF-udspil vil skabe nærhed og udvikling
6.3.2021 07:46:47 CET | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse

Udflytning af flere uddannelsesinstitutioner og statslige arbejdspladser fra storbyerne, forhøjet kørselsfradrag for borgere i landdistrikter, bedre adgang til finansiering for dagligvarebutikker i yderområder og udvidelse af landdistriktspuljen.
Dette er blot et udpluk af en lang række initiativer, som Dansk Folkeparti ønsker gennemført i sit landdistriktsudspil, der blev offentliggjort i dag fredag.
Hos Landdistrikternes Fællesråd glæder formand Steffen Damsgaard sig over udspillet:
- Det er meget positivt, at Dansk Folkeparti fremlægger et decideret landdistriktsudspil, der rummer mange ambitiøse forslag til, hvordan vi sikrer liv, udvikling og arbejdspladser. Bliver ambitionerne til virkelighed, er der god grund til at glæde sig i landdistrikterne, siger han.
Af udspillet fremgår det bl.a., at både grundtilskuddet og aktivitetsstøtten til uddannelser i landdistrikterne skal øges. Et forslag som også Landdistrikternes Fællesråd har været fortaler for, da det vil styrke vilkårene for de ellers pressede uddannelsestilbud i tyndt befolkede områder, ligesom det vil skabe grundlag for flere uddannelser.
- Vi ved, at uddannelsesmuligheder har stor betydning for bl.a. bosætning og dermed også vækst og udvikling i et givent område. Derfor er det vigtigt, at vi sørger for at skabe de bedste betingelser for at tage en uddannelse i alle dele af landet, siger formand Steffen Damsgaard.
Også forslaget om, at nyuddannede kan få eftergivet 50 pct. af deres studiegæld, hvis de bosætter sig og tager arbejde i et landdistrikt rummer, ifølge Steffen Damsgaard, et stort potentiale, da det vil gøre det mere attraktivt for unge nyuddannede at bosætte sig og arbejde uden for de store byer.
Forslagene fra Dansk Folkeparti følger i hælene på en dugfrisk opinionsundersøgelse om forskellene mellem land og by, som Landdistrikternes Fællesråd i samarbejde med Landbrug & Fødevarer har fået foretaget af Epinion. Undersøgelsen stiller bl.a. skarpt på forskelle i uddannelses- og jobmuligheder.
- Resultaterne har vist os, at der bestemt er plads til forbedringer. F.eks. mener 19 pct. af borgerne i land- og yderkommuner, at uddannelsesmulighederne er blevet dårligere de sidste 10 år. Til sammenligning er det kun 6 pct. af borgerne i storbyerne, der mener det, siger Steffen Damsgaard og tilføjer:
- For så vidt angår jobmuligheder mener hver fjerde borger i land- og yderkommuner, at jobmulighederne er blevet dårligere. I storbyerne er det kun halvt så mange.
Af den grund vækker det glæde hos Landdistrikternes Fællesråd, at der ligeledes er fokus på at forbedre betingelserne for de lokale erhvervsdrivende i landdistrikterne i Dansk Folkepartis udspil. Det skal bl.a. ske ved at genoprette landdistriktsvækstpilotordningen, udvide vækstlånsordningen i Vækstfonden samt forbedre adgangen til finansiering for dagligvarebutikker i yderområder.
- Det glæder mig, at Dansk Folkeparti har lyttet til Landdistrikternes Fællesråd. Vi har gennem mange år haft et godt og tæt samarbejde. Det er afgørende, at det politiske system får øjnene op for de økonomiske skævheder, som finanskrisen har medført sig, og som igen kan blive aktuelt med den nuværende coronakrise. Derfor har vi brug for kloge initiativer, der sikrer et Danmark i fælles balance og udvikling til gavn for hele landet, siger Steffen Damsgaard.
I Dansk Folkepartis landdistriktsudspil bliver der desuden lagt op til en udvidelse af landdistriktspuljen, hvoraf særligt forslagene om at forbedre bredbåndpuljen til landdistrikter og småøer samt pulje til renovering af småveje vækker stor begejstring hos Landdistrikternes Fællesråd.
Nøgleord
Kontakter
Eva Østergaard, kommunikations- og presseansvarlig i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53 85 01 36, mail: eoe@landdistrikterne.dk
Billeder
Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Årets Landsby 2026: Finalisterne er… Ommel, Stouby og Jungshoved!24.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jagten på Årets Landsby nærmer sig slutspurten, og nu er landsbyerne Ommel, Stouby og Jungshoved gået videre til finalen. Bag Årets Landsby-prisen, der kåres for 30. gang, står Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit.
Landdistrikter: Vigtigt løft til kommunernes økonomi, men forskellene mellem land og by vokser fortsat18.6.2026 12:11:30 CEST | Pressemeddelelse
Kommunernes økonomiaftale for 2027 indebærer flere midler til kommunerne, men den burde sikre de økonomisk pressede land-, ø- og yderkommuner endnu bedre, mener Landdistrikternes Fællesråd, som efterlyser en flerårig løsning, hvis kløften mellem land og by ikke skal vokse sig større frem mod en ny tilskuds- og udligningsreform.
Øget befordringsfradrag: En håndsrækning til landdistrikterne10.6.2026 21:07:56 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens forslag om at forhøje befordringsfradraget, som følge af de tårnhøje brændstofpriser, får ros fra Landdistrikternes Fællesråd. Særligt den ekstra forhøjelse til pendlere, der kører til og fra yderkommuner, bliver fremhævet som et skridt i den rigtige retning.
Landdistrikter: Tillykke med ministerposten, Signe Munk3.6.2026 11:19:42 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag præsenterede regeringen sit ministerhold, hvor Signe Munk (SF) er udnævnt til minister for by, land og transport.
Markante og ambitiøse landdistriktsaftryk i regeringsgrundlaget2.6.2026 17:39:19 CEST | Pressemeddelelse
Landdistrikternes Fællesråd har fået den ønskede helhedsplan for et Danmark i balance. Dermed har ønsket om et sammenhængende Danmark og initiativerne i helhedsplanen fået en meget tydelig plads i regeringsgrundlaget.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
