Landdistrikter: Politisk aftale vil sikre udddannelsesmuligheder til unge i hele Danmark
10.6.2021 16:40:15 CEST | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse

Torsdag præsenterede et politisk flertal bestående af regeringen, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne en aftale om en model for elevfordeling på de gymnasiale uddannelser i hele landet.
Flere af aftalens elementer sigter direkte mod at holde hånden under gymnasier i land- og yderområder. Formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard modtager aftalen med glæde.
- Der er gode, virksomme elementer i aftalen i form af både et loft over optaget på de største gymnasier samt en garanti på mindst 84 elever per årgang. Det vil være med til at sikre gymnasiale uddannelsesmuligheder for unge i hele landet. Samtidig vil jeg gerne opfordre aftalepartierne til at holde øje med, om minimumskapaciteten skal være højere for ungdomsuddannelsesinstitutioner, som udbyder flere gymnasiale uddannelser f.eks. stx og hhx, siger han og tilføjer:
- Jeg er af den grundopfattelse, at alle landets unge bør have adgang til en gymnasial uddannelse tæt på deres hjem – uanset om de bor på Østerbro eller i Østervrå. Derfor er det positivt, at et politisk flertal i dag har indgået en aftale, der værner om dét princip.
I begyndelsen af denne uge offentliggjorde Børne- og Undervisningsministeriet et notat, hvori det fremgår, at elevtallet på gymnasier i en lang række yderområder falder drastisk frem mod 2030 – ikke mindst foranlediget af mindre årgange, men også af unges søgemønstre.
Derudover viser en analyse foretaget af Danske Regioner, at der i 2030 på landsplan vil være næsten 10 procent færre unge mellem 16 og 19 år sammenlignet med i dag. Konsekvensen bliver, hvis ikke der gribes ind, en øget kamp om de færre unge. Det kan i sidste ende føre til flere lukninger af gymnasiale uddannelser, fremgår det af analysen.
Behovet for at værne om alle unges lokale uddannelsesmuligheder er afgørende, mener formanden for Landdistrikternes Fællesråd.
- Havde man politisk ladet stå til på det her område, ville det medføre en social og geografisk ulighed i adgangen til at tage en gymnasial ungdomsuddannelse. Formentlig ville færre unge uden for de større byer tage en ungdomsuddannelse, fordi rejsen til et uddannelsessted kan blive for lang, hvis flere gymnasier lukker. Det er ikke det land, jeg ønsker mig. Derfor er jeg meget tilfreds med, at et flertal på Christiansborg har lyttet til ikke mindst Landdistrikternes Fællesråd og værnet om lokale uddannelsesmuligheder for hele Danmarks ungdom, siger Steffen Damsgaard.
Landdistrikternes Fællesråd udgav tidligere på året et uddannelsesudspil med fem veje til et helt uddannelsesliv i hele Danmark.
Nøgleord
Kontakter
Eva Østergaard, kommunikations- og presseansvarlig i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53 85 01 36, mail: eoe@landdistrikterne.dk
Cecilie Davidsen Høj, kommunikations- og pressekonsulent i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53850124, mail: cdh@landdistrikterne.dk
Billeder
Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Hvor ligger Årets Landsby 2026?22.4.2026 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse
I en tid, hvor meget af hverdagen foregår bag skærmen, sættes der nu fokus på de nære relationer, lige uden for døren. Jagten på Årets Landsby 2026 er skudt i gang – og i år er temaet “Tryghed og trivsel i det nære”.
Skivemødet og Landdistrikternes Fællesråd styrker samarbejdet om et land i balance20.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Skivemødet og Landdistrikternes Fællesråd sætter i år et endnu tydeligere fokus på de store nationale spørgsmål om landdistrikter, bosætning, velfærd, erhvervsudvikling og balancen mellem land og by. Det sker gennem et styrket samarbejde om en række nye programpunkter på Skivemødet 2026.
Landdistrikter: Vælgerne ønsker fokus på et Danmark i geografisk balance25.3.2026 17:13:15 CET | Pressemeddelelse
Valgkampen har tydeligt vist, at kløften mellem land- og yderområder og byerne har vokset sig for stor. Befolkningen i landdistrikterne har sat kryds ved partier, som ønsker et land i bedre geografisk balance. Det mener Landdistrikternes Fællesråd, som efterlyser en langsigtet plan for et Danmark i bedre geografisk balance.
Ros til markant landdistriktsudspil fra Danmarksdemokraterne17.3.2026 12:43:20 CET | Pressemeddelelse
Danmarksdemokraterne lægger i et nyt landdistriktsudspil op til markante investeringer og strukturelle ændringer på tværs af politikområder for at styrke udviklingen uden for de største byer. Det møder ros fra Landdistrikternes Fællesråd.
V-forslag om bedre lånemuligheder på landet får ros af Landdistrikternes Fællesråd15.3.2026 15:50:58 CET | Pressemeddelelse
Udfordringer med boliglån på landet er blevet et varmt emne i valgkampen. Nu melder Venstre sig på banen med forslag om ”ret til realkreditlån” i landdistrikterne og et nyt partnerskab, der skal definere de zoner, hvor retten til realkreditlån skal gælde. Landdistrikternes Fællesråd bakker op om forslagene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
