Landdistrikter ovenpå statsminister-udmelding: Ændring af udligningsreformen er en bunden opgave
20.8.2022 08:00:00 CEST | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse
Siden et bredt politisk flertal i 2020 hævede den samlede ramme for serviceudgifter i kommunerne, har der vist sig en række skævheder i udligningsmodellen. Skævheder som går ud over de i forvejen mest pressede kommuner.
Ifølge mediet nb-kommune har det ført til en erkendelse hos statsminister Mette Frederiksen om, at der er behov for at se på skævhederne i udligningsreformen efter et folketingsvalg.
For at imødekomme de stigende økonomiske udfordringer, som mange landdistriktskommuner står over for, har man fra politisk hold valgt at afsætte 250 mio. kr. ekstra til særtilskudspuljen, så den i alt udgør 620 mio. kr. Ifølge formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, er særtilskudspuljen kun en midlertidig løsning, der fungerer som at lappe huller med budding:
- Vi oplever, at en række land- og yderkommuner har massive økonomiske udfordringer. Den demografiske udvikling med flere ældre og færre unge er én af flere udfordringer, der presser landområderne. Samtidig står vi på tærsklen til en samfundsøkonomisk krise, som i stil med tidligere kriser forventes at gøre mest ondt i landdistrikterne. Set i det lys er det ikke holdbart at fortsætte med at lappe helt grundlæggende huller i udligningssystemet med årlige særtilskud, siger han og tilføjer:
- Jeg er derfor glad for, at regeringen ser ud til at fastholde sit ønske om at skabe et Danmark i bedre balance. Det er dog vigtigt med en permanent og holdbar løsning på udligningsordningen - ikke endnu en lappeløsning. Ellers risikerer vi at se markante forringelser i den borgernære kernevelfærd og servicetilbuddene i landdistrikterne.
Steffen Damsgaard håber, at en vilje til at se nærmere på skævhederne i udligningssystemet vil møde opbakning fra resten af Folketingets partier:
- Jeg håber, at denne erkendelse også indfinder sig hos de andre partier bag aftalen, hvor ikke mindst Venstre spiller en afgørende rolle som en forligspart sammen med Socialdemokratiet.
Nøgleord
Kontakter
Signe Lauge BachPublic Affairs Konsulent
Tlf:53850127sba@landdistrikterne.dkBilleder
Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter: Ny pulje er en vigtig håndsrækning til lukningstruede skoler24.9.2026 14:06:14 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil afsætte 500 mio. kr. frem mod 2030 til at modvirke skolelukninger. Landdistrikternes Fællesråd roser initiativet, der kan være med til at bevare lokale skoletilbud og et attraktivt liv i mange land-, ø- og yderkommuner. Det er dog vigtigt, at friskolerne bliver omfattet af puljen, da de mange steder er den sidste skole i landdistrikterne.
Gødskningslov skærper land-by-konflikten: »Landet må ikke knække over«4.9.2026 13:11:50 CEST | Pressemeddelelse
Vejen til et bedre vandmiljø må ikke ende med en ekstra-regning, som kun betales i land- og yderområderne. Det mener Landdistrikternes Fællesråd, der frygter, at måden, som gødskningsloven skal gennemføres på, vil koste tusindvis af jobs i områder, der allerede kæmper med fraflytning, centralisering og færre arbejdspladser.
Årets landsby 2026 er… Stouby i Hedensted Kommune!27.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Stouby i Hedensted Kommune vinder titlen som Årets Landsby 2026. Årets Landsby-prisen uddeles for 30. gang, og bag prisen står Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit.
Nu tager endnu flere sundhedslandsbyer kampen op mod ulighed i sundhed19.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sundhedstilstanden er udfordret i mange landdistrikter, hvor afstanden til læge, sundhedstilbud og forebyggende indsatser ofte er længere end i byerne. Nu bliver fire nye landsbyer en del af projekt Sundhedslandsbyer, hvor lokale fællesskaber skal løfte trivsel og sundhed samt inspirere andre landsbyer og kommuner til nye løsninger.
Landdistrikter: Kun hver femte søger mod en videregående uddannelse uden for de største byer5.7.2026 21:10:40 CEST | Pressemeddelelse
De politiske tiltag for at skabe flere og mere attraktive uddannelser og uddannelsesmiljøer uden for de største byer er ikke tilstrækkelige. Kun 21 pct. har søgt ind på en videregående uddannelse uden for København, Aarhus, Aalborg og Odense. Skal Danmark være i bedre balance, skal flere unge se en fremtid uden for de største byer, konkluderer Landdistrikternes Fællesråd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum