Landdistrikter om sundhedsstrukturkommission: Frygter endnu en centraliseringsmanøvre
28.3.2023 11:04:59 CEST | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse
Tirsdag løftede regeringen sløret for sundhedsstrukturkommissionens medlemmer og på hvilke områder, kommissionen er blevet bedt om at levere på. Helt centralt står spørgsmålet om, hvordan fremtidens sundhedsvæsen skal indrettes, så det i højere grad tager livtag med geografisk ulighed i sundhed.
Det er formand for Landdistrikternes Fællesråd tilfreds med. For desværre er det alt for ofte i landdistrikterne, at der er længst til sundhedsvæsenet samtidig med, at sygdomsbyrden er højst og rekrutteringsudfordringerne størst:
- Det er positivt, at der nu er kommet en erkendelse af, at geografisk ulighed i sundhed er en reel udfordring i Danmark, som der bør tages hånd om. Sundhedsstrukturkommissionen rummer en unik mulighed for at udvikle vores sundhedsvæsen til fordel for borgere i landdistrikterne, der i dag har længst til sundhedsvæsenet. Det er afgørende, at behandlingstilbudene kommer tættere på borgerne - enten i borgerens eget hjem eller i lokale sundhedsenheder, siger Steffen Damsgaard.
Sundhedsstrukturkommissionen skal blandt andet kigge på og komme med anbefalinger til fremtidens regionale struktur i sundhedsvæsenet.
Her er frygten hos Landdistrikternes Fællesråd, at anbefalingerne giver anledning til enten at sammenlægge eller nedlægge regionerne. For det risikerer ifølge Steffen Damsgaard at gøre ondt værre:
- Rekruttering er sundhedsvæsenets største udfordring lige nu, og det gælder særligt i landdistrikterne. Det problem løser man ikke ved at lave en ændret struktur. Nedlægges eller sammenlægges regionerne vil det blot indskrænke den lokaldemokratiske indflydelse, siger han og henviser til, at den centralisering af sundhedsvæsenet vi har set siden 2007 ikke har forebygget de problemer, som kalder på politisk handling nu.
Landdistrikter ærgrer sig over udskydelse af nærhospitaler
Sidste år blev der indgået aftale om at afsætte 3,5 mia. kr. til etablering af 25 nærhospitaler rundt om i Danmark.
Imidlertid meddelte indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) i weekenden, at regeringen udskyder etableringen af nærhospitaler indtil, sundhedsstrukturkommissionen kan fremlægge sine anbefalinger.
Det bliver mødt af ærgrelse fra formanden for Landdistrikternes Fællesråd:
- Selvom der kan være gode argumenter for at udskyde nærhospitalerne, så de kan indtænkes i den nye organisering af sundhedsvæsenet, bliver det på bekostning af borgerne i landdistrikterne. Der er et akut behov for at styrke det nære sundhedsvæsen, som ikke kan og ikke behøver at vente på sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger, siger Steffen Damsgaard.
Ja tak til kvalitetsstandarder – men pengene skal følge med
Den kommunale sundheds- og forebyggelsesindsats skal i højere grad bygge på nationale kvalitetsstandarder. Det fremgår af kommissoriet for sundhedsstrukturkommissionen.
Det bakker Landdistrikternes Fællesråd op om, men det vil have store konsekvenserne for en i forvejen trængt kommunal økonomi. Derfor er det afgørende, at pengene følger med ud i kommunerne.
Nøgleord
Kontakter
Signe Lauge BachPublic Affairs Konsulent
Tlf:53850127sba@landdistrikterne.dkBilleder
Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter roser nyt skoleudspil fra S4.2.2026 13:50:15 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiet vil afsætte 500 mio. kr. til små og mindre skoler og bruge 5 mia. kr. på færre elever i 0. til 3. klasse. Landdistrikternes Fællesråd roser den økonomiske indsprøjtning til de små og mindre skoler, som særligt vil gavne i yder-, land- og ø-kommuner og sikre mod skolelukninger.
Sundhedslandsbyer tager kampen op med ulighed i sundhed – nu udbredes det til flere byer30.1.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
I landdistrikterne er afstanden til læge og sundhedsydelser ofte længere – og konsekvenserne mærkes i hverdagen. Nu tager landsbyerne selv kampen op mod den ulige adgang til sundhed. Med støtte fra Novo Nordisk Fonden og Nordea-fonden bliver i alt 14 landsbyer frem mod 2030 udviklet til såkaldte sundhedslandsbyer.
Landdistrikter: Centraliserede indkøbs- og serviceaftaler er fejlslagne20.1.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Statens indkøbsordning for Facility Management skulle spare penge og skabe mere effektiv drift i de statslige institutioner, men ifølge Rigsrevisionen har den haft den stik modsatte effekt. Ordningen har gjort statens drift dyrere, forringet forholdene for medarbejderne lokalt og samtidig skubbet yderligere til centraliseringen af Danmark. Landdistrikternes Fællesråd opfordrer til, at alle statslige arbejdspladser og institutioner får mulighed for at fravælge de statslige indkøbs- og serviceaftaler.
Land- og yderkommuner mister statslige arbejdspladser i ny spareplan13.1.2026 08:59:00 CET | Pressemeddelelse
Hundredvis af statslige arbejdspladser forsvinder i kølvandet på regeringens administrationsbesparelser i staten. Landdistrikternes Fællesråd vurderer, at stillingsnedlæggelserne rammer hårdest i land- og yderkommuner – og risikerer at underminere det seneste årtis politiske ambitioner om en bedre geografisk balance.
Landdistrikter: Varmepumpepuljen rammer skævt – målret den til yderområderne10.12.2025 06:57:40 CET | Pressemeddelelse
Ny rapport fra De Økonomiske Råd viser, at tilskud fra varmepumpepuljen i høj grad ender hos boligejere, der ville have købt en varmepumpe, selvom de ikke fik tilskud. Landdistrikternes Fællesråd opfordrer til, at puljen målrettes land- og yderområder, hvor boligejerne på landet og i landsbyer typisk har lav friværdi, lave ejendomsvurderinger og en del har mindre opsparinger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum