Landdistrikter om ny landdistriktsredegørelse: Det er for tidligt at smide arbejdstøjet

På trods af store politiske ambitioner og flere gode aftaler om decentralisering, er urbaniseringen langt fra aflyst. Nogenlunde sådan opsummerer formanden for Landdistrikternes Fællesråd den årlige regional- og landdistriktspolitiske redegørelse for 2021, som Indenrigs- og Boligministeriet har offentliggjort.

- Jeg vil gerne rose regeringen og Folketinget for generelt at tage landdistrikterne alvorligt og med flere brede politiske aftaler at skubbe på den positive udvikling lokalt. Dog mener jeg, at årets redegørelse taler sit tydelige sprog: Der er stadig mange udfordringer i landdistrikterne, og vi må derfor ikke smide arbejdstøjet endnu, siger formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard og tilføjer:

- Der hviler også et stort ansvar på alle os, der bor, lever og arbejder med og i landdistrikterne. Vi kender vores lokalområder allerbedst og ved, hvad der virker. Den viden bliver vi nødt til at omsætte til konstruktive forslag, der kan understøtte de rammer, man fastlægger fra Christiansborg.

Færre unge og flere ældre nu og i fremtiden

Ser man på udviklingen i befolkningstallet på tværs af land og by, tegner der sig store forskelle i årets redegørelse. Siden 2010 er befolkningstallet i byområder eller områder tæt på de største byer steget ca. 1 pct. årligt, mens der i samme periode er sket et fald i befolkningstallet på omtrent 6 pct. i landdistrikter længere væk fra de største byer.

Ovenpå denne udvikling kommer en demografisk udvikling, der i fremtiden betyder, at vi bliver flere ældre og færre unge i hele landet – og det rammer særligt hårdt i landdistrikterne. Redegørelsen peger nemlig på, at gennemsnitsalderen er steget mest i landdistrikter længere væk fra de større byer. Eksempelvis er gennemsnitsalderen i kommuner såsom Lemvig og Tønder steget med mellem 4 og 6 år, mens den i København og Aarhus knap er steget.

Andre opgørelser viser en spirende tendens i retning af, at der flytter familier ud af København og de største byer til landdistrikterne. Skal det for alvor udvikle sig her efter Covid-19, så kræver det, at regeringen fastholder fokus på at skabe et land i bedre balance, understreger formanden for Landdistrikternes Fællesråd.

Faldende ungdomsårgange kræver nytænkning

Det forgangne år har budt på flere store og konstruktive politiske aftaler om blandt andet et mere decentralt uddannelsessystem samt bedre infrastruktur i hele landet. Senest har regeringen i slutningen af oktober fremlagt et udspil, som blandt andet rummer et forslag om 18 nye udbud af ungdomsuddannelser i hele landet.

Konklusionerne i årets redegørelse bør anspore til at bygge videre på de gode takter, mener formanden for Landdistrikternes Fællesråd. Blandt andet viser redegørelsen nemlig, at fraflytningen af unge mellem 18 og 25 år fra landdistrikterne på ingen måde opvejer den positive tilflytning af børnefamilier, vi blandt andet har set under corona.

- Vi er nødt til at tage de faldende ungdomsårgange og den tiltagende fraflytning af unge fra landdistrikterne meget alvorligt. Uddannelsespladser skal følges af fokuserede initiativer til at skabe et mere attraktivt ungdomsliv i landdistrikterne. Det kunne for eksempel være at indlægge surftimer, sejladsklasser, etablere stærke bofællesskaber omkring uddannelsesinstitutioner eller en hel fjerde løsning. Alle os i landdistrikterne skal bygge på vores styrker og arbejde endnu hårdere på at skabe det unikke, attraktive og gode ungdomsliv lokalt, siger Steffen Damsgaard.