Landdistrikter: Landbrugsaftale skal sikre arbejdspladser på landet
Når Folketingets partier inden for nærmere fremtid skal drøfte den kommende landbrugsaftale, er det afgørende at sikre de mange arbejdspladser, som fødevareerhvervet generer på landet.
Sådan lyder meldingen fra formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard:
- Alle de mennesker, der hver dag står op og går på arbejde i landbrugssektoren, skal stadig have et arbejde at stå op til, når en ny landbrugsaftale lander. Dansk landbrug har global førertrøje, når det kommer til at skabe en bæredygtig, varieret produktion. Derfor skal vi udvikle, ikke afvikle, landbruget og holde hånden under de mange arbejdspladser, fødevareklyngen afføder i hele landet. Derfor skal den nye landbrugsaftale sikre, at arbejdspladserne ikke sendes ud af landet, siger han.
Fødevareklyngen udgjorde i 2019 10,2 pct. af den samlede beskæftigelse i de danske land- og yderkommuner – i visse kommuner helt op til 20 pct. Til sammenligning tegner fødevareklyngen sig for 4,6 pct. af den samlede beskæftigelse i Danmarks mellem- og bykommuner, viser data fra Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik (RAS).
En hårfin balance mellem arbejdspladser og klima
Det er afgørende, at landbrugsaftalen finder en hårfin balance mellem hensynet til arbejdspladser og de CO2-reduktionsmål, et bredt flertal i Folketinget har vedtaget for 2030. Derfor bør aftalen om landbruget udnytte de potentialer for CO2-reduktion, der er indeholdt i udtagning af lavbundsjorde.
- Vi har en historisk chance for at høste flere gevinster på én gang. Med multifunktionel jordfordeling kan vi igangsætte en landfornyelse, der udvikler landdistrikterne, klimasikrer landbruget og skaber mere natur på en og samme tid. Den chance må vi ikke forpasse, siger Steffen Damsgaard.
Landdistrikternes Fællesråd har tidligere anbefalet Christiansborg at afsætte én milliard kroner i en jordfond, som kan igangsætte en jordreform baseret på multifunktionel jordfordeling. Blandt andet i regi af Realdania-projektet Collective Impact Fremtidens bæredygtige landskaber, hvor Landdistrikternes Fællesråd sidder med i styregruppen sammen med 12 andre organisationer, bl.a. Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening samt Danmarks Naturfredningsforening.
Kernen i projektet er syv anbefalinger til at udrulle en ambitiøs, helhedsorienteret jordreform, som samtænker landdistriktsudvikling og udviklingen af klimasikrede, rentable landbrug med skabelsen af større biodiversitet og mere natur.
Et styrket LAG
De kommende landbrugsforhandlinger skal ligeledes kredse om reformen af EU’s fælles landbrugspolitik (CAP). Den nye reform varsler store forandringer i størrelsen af budgettet og fordelingen af pengene mellem de to søjler, som CAP’en er inddelt i.
Formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, håber, at det giver anledning til en styrkelse af den EU-medfinansierede LAG-ordning, der har til formål at fremme job- og vækstskabende erhvervsudvikling af små virksomheder, mikrovirksomheder samt iværksættere i landdistrikterne.
- Vi har set, at LAG-ordningen har et enormt potentiale for at skabe attraktive levevilkår og arbejdspladser i landdistrikterne. Derfor håber jeg, at der i en kommende landbrugsaftale bliver prioriteret midler til at styrke LAG-ordningens omfang i forhold til den nuværende ordning. Dermed kan endnu flere ildsjæle få luft under vingerne og medvirke til at skabe nye, grønne arbejdspladser i landdistrikterne.
Landdistrikternes Fællesråd vil følge de kommende forhandlinger om landbruget tæt.
Nøgleord
Kontakter
Eva Østergaard, kommunikations- og presseansvarlig i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53 85 01 36, mail: eoe@landdistrikterne.dk
Signe Lauge Bach, public affairs assistent i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 22 67 22 12, mail: sba@landdistrikterne.dk
Billeder
Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikterne: Manglende kompensation til naboer og lokalsamfund spænder ben for udbygning af solceller og vindmøller25.4.2024 06:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Vi kommer kun i mål med den grønne omstilling på energiområdet, hvis vi formår at skabe lokal opbakning til vindmøller og solcelleparker, advarer Landdistrikternes Fællesråd. Hvis flere projekter skal realiseres, skal der meget mere lokal involvering og langt større kompensationer til, vurderer organisationen. Alternativet er, at modstanden lokalt bliver endnu mere rodfæstet.
Skal din by vinde titlen som Årets Landsby 2024?15.4.2024 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I år uddeles prisen til en landsby, hvor der er ”plads til det gode liv”, og hvor byens mødesteder er nytænkte og giver plads til det nære fællesskab. Send en ansøgning før din nabolandsby, og senest den 13. juni 2024 kl. 12.00.
Landdistrikterne: Altafgørende at der kommer mere nærhed i sundhed11.4.2024 14:13:13 CEST | Pressemeddelelse
600.000 danskere bor i lægedækningstruede områder, og det går særligt ud over folk i landdistrikterne. For at mindske den geografiske ulighed i sundhed, kræver det politisk handling, mener Landdistrikternes Fællesråd, der samtidig roser intentionen om mere nærhed i nyt sundhedsudspil fra Danske Regioner.
Landdistrikterne: Flere praktiserende læger er på vej, men fortsat massiv lægemangel i landdistrikter de næste mange år19.3.2024 09:02:08 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra PLO viser, at der i 2023 var den næststørste søgning nogensinde mod speciallægeuddannelsen i almen medicin. Landdistrikternes Fællesråd glæder sig over udviklingen, men efterlyser handlig nu og politiske tiltag, der kan få flere nyuddannede til at søge mod land- og yderkommuner.
Landdistrikterne: Manglen på praktiserende læger er akut og kræver politisk handling27.2.2024 14:37:02 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra KL viser, at trods flere læger er blevet uddannet siden 2009, så gavner det ikke i land- og yderkommuner, hvor manglen på praktiserende læger generelt er størst. Landdistrikternes Fællesråd kalder udviklingen alarmerende og opfordrer til politisk handling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum