Landdistrikter: Hæv mediestøtten til lokale og regionale medier og undgå lukninger

De lokale og regionale aviser og dagblade har kæmpet en årelang kamp mod faldende annonceindtægter - og så kom coronakrisen. Den har bestemt ikke gjort det lettere at drive lokal- eller regionalmedie i Danmark.

Derfor har de lokale og regionale medier brug for en hjælpende hånd i form af øget mediestøtte, lyder det fra formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, forud for efterårets forhandlinger om et nyt medieforlig.

- Det er nødvendigt, at vi hæver mediestøtten til de lokale og regionale medier. For vi har simpelthen ikke råd til at miste dem. Når lokale og regionale medier må dreje nøglen om, sætter det demokratiet under pres. Vi risikerer at få mørke pletter i det danske landskab, som ikke kan få daglig nyhedsformidling, der er lavet af journalister og redaktionelt bearbejdet. Man vil også mangle mediernes rolle som vagthund i demokratiets tjeneste – en rolle, som seriøs og kritisk journalistik indebærer. Det rummer en risiko for stigende misinformation, fake news og mediemæssige parallelsamfund, og det skal vi selvfølgelig bekæmpe med alt, hvad vi har, siger han.

Meldingen fra Steffen Damsgaard kommer i kølvandet på en udmelding fra KL-formand og Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard, som i et interview med Constructive Institute opfordrer partierne på Christiansborg til at øge mediestøtten for lokale og regionale medier og i samme ombæring hæve den samlede mediestøtte. Forslaget mødte mandag opbakning fra medieordførerne fra De Radikale, Enhedslisten og Venstre.

Også Steffen Damsgaard deler opfordringen og peger på, at politikerne burde omfordele en mindre del af de ekstra midler til DR, som regeringen har afsat i finanslovsudspillet, og i stedet allokere dem til lokale og regionale medier.

- Det vil være med til at skabe et land i mediemæssig balance og øge sammenhængskraften mellem lokale og regionale medier, der ofte opdager og formidler lokalt og regionalt nyhedsstof, som også er relevant for de landsdækkende medier, siger han.

Sammenhængskraften svækkes i takt med lokalmedierne

Lokale medier varetager en dobbeltrolle i det danske landskab, forklarer forskningslektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Flemming Svith. Udover at have en registrerende funktion, der beretter om konkrete udviklinger i områder – f.eks. åbningen af en børnehave, har de lokale medier en demokratisk funktion ved at følge, uddybe og synliggøre det lokale politiske niveau.

Derudover er lokale medier også kulturskabende i sig selv, fortæller Flemming Svith.

- Lokaljournalistikken er med til at forme lokalområdet og vice versa. Den lokale journalistik er med til at give områderne en identitet og skabe arealer, der er noget ud over deres administrative funktion. Med andre ord er lokaljournalistikken med til at finde svar på spørgsmål som: Hvad vil det sige at komme fra Vestjylland, eller hvad betyder det at være aarhusianer? Og det er fortællinger, som ikke er givet på forhånd, siger han.

Denne gensidige relation mellem lokalområde og -journalistik betyder, at lokalmediernes funktion rækker udover det demokratiske perspektiv. Faktisk fungerer lokalmedierne som deciderede civilsamfundsinstitutioner, forklarer Flemming Svith.

Og derfor får det konsekvenser, hvis lokale medier svækkes, mener han.

- Hvis der ikke er lokale medier, som bidrager til at forme et lokalområdes identitet, vil de fleste områder forandre sig. Med en lokal identitet hører et tilknytningsforhold og en form for sammenhængskraft, der vil blive svækket i takt med lokalmediernes svækkelse, siger Flemming Svith.

Han kan ikke udtale sig om den konkrete størrelse af mediestøtte, der skal til for at sikre lokalmediernes rolle som civilsamfundsinstitution. Men det får konsekvenser, hvis lokalmedierne svinder ind, vurderer han.

- På et tidspunkt kan den journalistiske dækning blive så tynd, at funktionen som identitetsskabende for et helt lokalområde svækkes. Hvor meget der skal til, før vi når den grænse, afhænger af det enkelte område. Men konsekvensen bliver, at kraften i at være sammen om noget forsvinder.

Mister vi lokale medier, mister vi nærvær

Det er ikke nye politiske toner, at den lokale og regionale dækning skal styrkes. Tilbage i 2018 endte medieaftalen for 2019-2023 med, at den daværende regering og Dansk Folkeparti styrkede den regionale og lokale nyhedsformidling i hele landet. Blandt andet blev DR’s distrikter styrket, og de regionale TV2-virksomheder undgik besparelser. Ligesom det årlige støttetilskud til de trykte medier blev øget til fordel for lokale og regionale medier. Konkret blev det maksimale tilskudsbeløb til hvert enkelt medie fastsat til 11 mio. kr., mens tilskuddet for lokale og regionale medier blev sat til 17,5 mio. kr.

Alligevel er det ikke tilstrækkeligt, mener formanden for Landdistrikternes Fællesråd og henviser til, at aviserne Morsø Folkeblad, Helsingør Dagblad og Skive Folkeblad har været lukningstruede det seneste år. Ifølge Constructive Institute har aviserne kun overlevet, fordi de enten er blevet opkøbt eller er fusioneret med hhv. NORDJYSKE, Jysk Fynske Medier og Midtjyllands Mediehus.

- I praksis er fusioner og opkøb en centralisering af journalistikken, og det er en skam, for vi skal værne om det lokale perspektiv. Det lokale perspektiv er så afgørende en del af det virkelighedsbillede, journalistikken opbygger. Mister vi de lokale medier, mister vi samtidig den nærhed og nerve, som lokalt nærvær tilfører journalistikken. Der bliver længere mellem både de magtkritiske historier og de gode, konstruktive historier om f.eks. lokale erhvervssucceser eller ildsjæle. Og den slags historier er med til at nuancere billedet af landdistrikterne, siger han og tilføjer:

- Samtidig mister vi den fødekæde, hvorigennem lokale og regionale dagblade føder relevant lokal- og regionaljournalistik ind i de landsdækkende medier, og dermed vil lukninger af lokale og regionale dagblade medføre et yderligere skævvredet medie- og Danmarksbillede på landdistrikternes bekostning.

Det er forventningen, at kulturminister Joy Mogensen (S) indkalder til medieforhandlinger dette efterår, når finansloven er på plads. Landdistrikternes Fællesråd vil følge forhandlingerne tæt og komme med indspil til partierne i forhandlingerne.