Landdistrikter: Gode forslag i infrastrukturplan
14.3.2019 12:07:18 CET | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse

Det er positivt, at regeringen og Dansk Folkeparti i deres netop offentliggjorte infrastrukturplan prioriterer en række projekter uden for de største byer. Sådan lyder reaktionen fra Steffen Damsgaard, der er formand for Landdistrikternes Fællesråd.
- Det er meget glædeligt, at der nu er kommet en langsigtet plan for at styrke infrastrukturen i hele landet frem mod 2030. Vi mener, at det er afgørende med investeringer i vejnettet, så vi får styrket fremkommeligheden og skabt en sammenhængende infrastruktur, der binder landet bedre sammen, siger han.
Aftalen om fremtidens veje og baner indeholder en lang række infrastrukturprojekter, der skal sættes i gang i perioden fra 2021 til 2030.
Hos Landdistrikternes Fællesråd hæfter formanden sig særligt ved, at der lægges op til en udvidelse af E45, midler til en ny midtjysk motorvej og udvidelser af motorvejene og ringforbindelserne på Sjælland. Derudover peger Steffen Damsgaard bl.a. på, at det er positivt, at der også investeres i projektet om en tredje Limfjordstunnel samt en række decentrale jernbaneprojekter rundt i landet.
- Vi har brug for en mere effektiv infrastruktur, hvis vi skal fastholde og styrke vækst og bosætning i landdistrikterne, hvor der ofte er længere afstande end i de større byer, siger Steffen Damsgaard.
Han håber derfor også, at regeringen i den nærmeste fremtid forholder sig til, hvordan det overordnede vejnet i provinsen kan styrkes.
- Vi vurderer, der er brug for, at staten fortsat understøtter udviklingen af vejnettet uden hovedstaden - også efter 2030, siger han.
Regeringen indgik onsdag en aftale med Dansk Folkeparti om fremtidens veje og transport. Med aftalen afsættes over 110 mia. kr. i infrastruktur frem mod 2030. Landdistrikternes Fællesråd har anmodet transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) om et møde, bl.a. for at drøfte udmøntningen af nogle af de puljemidler planen afsætter.
Nøgleord
Kontakter
Mette Korsholm, chefkonsulent i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53 85 01 27, mail mko@landdistrikterne.dk
Billeder
Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Fremgang i turismen i hele landet giver også et vigtigt løft i landdistrikterne13.2.2026 07:25:00 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at dansk turisme vokser betydeligt og nu når 66 millioner overnatninger på landsplan med fremgang i alle regioner, også uden for hovedstaden. Det vækker begejstring hos Landdistrikternes Fællesråd, som ser udviklingen som et vigtigt løft for lokal vækst.
Landdistrikter roser nyt skoleudspil fra S4.2.2026 13:50:15 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiet vil afsætte 500 mio. kr. til små og mindre skoler og bruge 5 mia. kr. på færre elever i 0. til 3. klasse. Landdistrikternes Fællesråd roser den økonomiske indsprøjtning til de små og mindre skoler, som særligt vil gavne i yder-, land- og ø-kommuner og sikre mod skolelukninger.
Sundhedslandsbyer tager kampen op med ulighed i sundhed – nu udbredes det til flere byer30.1.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
I landdistrikterne er afstanden til læge og sundhedsydelser ofte længere – og konsekvenserne mærkes i hverdagen. Nu tager landsbyerne selv kampen op mod den ulige adgang til sundhed. Med støtte fra Novo Nordisk Fonden og Nordea-fonden bliver i alt 14 landsbyer frem mod 2030 udviklet til såkaldte sundhedslandsbyer.
Landdistrikter: Centraliserede indkøbs- og serviceaftaler er fejlslagne20.1.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Statens indkøbsordning for Facility Management skulle spare penge og skabe mere effektiv drift i de statslige institutioner, men ifølge Rigsrevisionen har den haft den stik modsatte effekt. Ordningen har gjort statens drift dyrere, forringet forholdene for medarbejderne lokalt og samtidig skubbet yderligere til centraliseringen af Danmark. Landdistrikternes Fællesråd opfordrer til, at alle statslige arbejdspladser og institutioner får mulighed for at fravælge de statslige indkøbs- og serviceaftaler.
Land- og yderkommuner mister statslige arbejdspladser i ny spareplan13.1.2026 08:59:00 CET | Pressemeddelelse
Hundredvis af statslige arbejdspladser forsvinder i kølvandet på regeringens administrationsbesparelser i staten. Landdistrikternes Fællesråd vurderer, at stillingsnedlæggelserne rammer hårdest i land- og yderkommuner – og risikerer at underminere det seneste årtis politiske ambitioner om en bedre geografisk balance.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
